Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION II 81 2. Det stof, som skal tørkes, indsættes nederst i kanal B og heiscs ved de ende- løse kjæder op til taarnets top, passerer her videre over kjættingskiverne og nedad igen- nem kanal D, ved hvis bund det udtages i færdig stand. Her tages stoffet af vognene, som tomme føres over til den anden side, hvor de igen lastes med vaadt stof og ind- sættes atter ved bunden af kanal B. Ved de i de forskjellige kanaler anbragte spjeld regu- leres tørkningen fuldstændig. I kanalerne O ere sikker- hedsspjeld anbragte, hvilke af- bryde automatisk tilførselen af frisk luft, om temperaturen stiger over 110° C, idet hem- pen af letsmelteligt metal da smelter og lader spjeldene falde ned. Herved slukkes strax enhver ildsvaade inde i taarnet, om saadan mod al formodning skulde opstaa. 3. Den friske luft suges ved den ved taarnets bund anbragte ventilator V ind ved taarnets top gjennem en stor jalousiventil L, hvorefter den gaar i Zigzag gjennem de i rummet R anbragte regene- ratorrør og optager her varme fra den udenpaa og omkring rcgeneratoi'rørene opstigende varme, med vanddamp mæt- tede luft, som forlader taarnet gjennem skorstenen F. Fra regeneratoren R gaar den friske luft videre gjen- nem kanalen N. M. til rummet og kanalerne O til ventilato- ren V og blæses af denne for den største del ind i rummel P under kalorifererne C C C op igjennem disse, hvorved den kommer opvarmet til ca. 100 0 ud i midtkanalen G. Herfra gaar den videre op igjennem gitteret I ved midtkanalens top og desuden ud til side- kanalerne B og D gjennem de smaa aabninger H i væg- gene. En mindre del af luften fra ventilatoren gaar ved spjeldet A ind i sidekanalen B, hvor den forvarmer det indsatte vaade og kolde stof. I kanalerne B og D blander den friske luft sig med den fugtige luft fra tørkestoffet, og denne blanding af frisk og fugtig luft suges voldsomt nedad i kanal D, hvor den endelige tørkning af stoffet foregaar. Fra kanal D suges den blandede luft atter gjennem ventila- toren V og fortsætter det her beskrevne kredsløb. Den med vanddamp mættede luft trykkes ud gjen- nem spjeldaabningen E ind i regeneratorrummet R, hvor den opvarmer den i regeneratorrørene indsugede friske luft, hvorved en stor del af den latente varme derved tilgodegjøres. Det condenserede vand samler sig nederst i rummet R ved T, hvorfra det bortledes for at anvendes til fødning af dampkjedelen. 4. De fleste hidtil constrnerede tørkeapparater er saaledes indrettede, at et quantum tør eller varm luft suges og presses gjennem et tørkekammer eller en ka- nal, hvori det vaade stof paa bedste maade er anbragt, og hvorved den tørre luft lidt efter lidt afkjøles og mættes med fugtighed. Ved en gjennemførelse af det saakaldte modsti'ømsprincip træffes massen af en altid varmere og tørrere luftstrøm, og tørkeluften kan tilsidst ved en forholdsvis lav temperatur, mættet i med fugtighed, ledes ud af apparatet. Erfaringen har imidlertid vist, at pap, carton, træ- masse, garn og lignende paa ingen maade under tørk- ningen bør udsættes for en for tør og varm luft. Derved, at den vaade masse trælles af en altid tørrere og var- mere luftstrøm, forceres stoffets tørkning paa over- ; fladerne saa stærkt, at porerne lukker sig, cappillarrør- kraften ligeledes forringes, og derved forhindres fugtig- heden fra at trænge ud til overfladen fra stoffets indre, 11