Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

82 SEKTIONSMØDER hvorfra den egentlige fordampning først bør finde sted. Derved forandres især pappladens form meget let, og i tilfælde, de hænger tæt sammen, vil de komme i be- røring med hverandre, saa at blot enkelte dele af stoffet tørres, andre forbliver vaade. Desuden vil stoffet, som mod slutten af tørkningen udsættes for en tør, varm luft, let overtørkes, forandre farve og blive haard og sprød, saa at det tørreste stof først maa fugtes igjen pg maa ligge længre tid, før det kan satineres og be- arbeides. Med hensyn til træmasse, saa lader denne sig vanskeligere opløse i papirfabriken, naar tørkningen har været alfor stærk. Efter aarelange erfaringer, tali'ige observationer og experimenter ved tørkning af pap, carton, træmasse og lign, har jeg construeret her fremviste tørkeapparat. Tørkningsprocessen foregaar saaledes, at en middels- fugtig varm tørkeluft eller egentlig overhedet vanddamp, blandet med et ubetydeligt quantum frisk, atmosfærisk luft kommer til anvendelse istedenfor den tørre og varme luft. Denne overhedede vanddamp og tørluft holdes i stadig kredsløb ved hjælp af en kraftig ventilator, som suger tørkeluften ud af tørkekammerne og presser den gjennem kaloriferen, hvorfra den efter opvarmning eller egentlig overhedning ledes tilbage til tørkekammerne gjennem en række forskjellige aabninger, som er an- bragte paa mellemvæggene og oppe i apparatet, saaledes som pilene i vedføiede tegning viser, og som senere kortelig beskrevet. Denne tørkeluft, som befinder sig i et kredsløb, tilføres altid varme paa forskjellige steder, hvorved temperaturen omtrent kan holdes constant. En del af vanddampen ledes altid samtidig ud af apparatet for at fjerne den vandmængde, som i den samme tid er fordampet fra stoffet. Herved vil den i et kredsløb sig befindende mængde tørkemedium (overhedet vand- damp) altid beholde en constant fugtighedsmængde, som aldrig overstiger 30—40 °/0. Denne overhedede vanddamp i kredsløbet har saaledes en betydelig evne til at optage fugtighed fra stoffet, dog er denne evne ikke saa stærk som ved tør og varm atmosfærisk luft, saa at tørkningen ikke kan forceres. Paa deune maade kan tørkningen paa pappens overflade gaa for sig saa- ledes, at porerne forbliver aabne, og at fugtigheden uhindret kan trænge ud fra stoffets indre til overfladen af samme. Med andre ord: Vandets fordampning paa overfladen gaar ikke for sig hurtigere end den tid, som er nødvendig, forat fugtigheden i det indre kan bane sig vej til overfladen. Herved törkes stoffet i kortest mulig tid, uden at qualiteten bliver forandret. Det hele quantum overhedet vanddamp og tørkeluft, som holdes i kredsløbet gjennem apparatet, har dermed en forholds- mæssig lav fugtighedsmængde ved temperaturer, som varierer i apparatets forskjellige dele mellem 70° og 90°. Det forholdsmæssig lille quantum, som skal ledes ud af apparatet, har ligeledes en forholdsmæssig lav relativ fugtighedsmængde og en høj temperatur. For imidlertid at kunne forhøie den forbrugte vanddamps relative fugtighedsgehalt og samtidig forringe dennes temperatur, føres vanddampen gjennem en saakaldt re- generator, før den lades i det fri. Denne regenerator er construeret efter det samme princip som en for- varmer for en dampkjedel og bestaar af galvaniserede jernrør. Den forbrugte vanddamp passerer udenfor rørene, medens frisk, atmosfærisk luft ledes gjennem rørene, hvorved vanddampen afkjøles, og en del af den latente varme frigøres, medens samtidig det friske quantum luft opvarmes, for derpaa at tilføres og blandes med den overhedede vanddamp i kredsløbet. Hermed vindes en stor del af den latente varme tilbage for tørkningen, og brændsel spares. De forskjellige volumer stiller sig omtrent saa, at medens altid f. ex. 500 nr’ overhedet vanddamp circulerer i kredsløb, ledes blot ca. 100 m3 vanddamp pr. minut udaf apparatet, og ca. 50 m3 frisk forvarmet luft tilføres apparatet. Ved hjælp af de i de forskjellige kanaler anbragte aabninger med spjeld kan volumerne forandres og reguleres efter ønske. Det frenigaar ligeledes af tegningen, at den for- brugte vanddamp først maa passere den vaadestc og koldeste pap, før den ledes til regeneratoren. Som videre af tegningen fremgaar, er stoffets bevægelsesretning pa- rallel med tørkeluftens. Man har altsaa gennemført et økonomisk ligestrømsprincip. Herved udsættes det mest ømfindtlige vaade stof for det mindste quantum overhedet vanddamp og tørluft af den lavest anvendte temperatur, og det næsten tørre stof udsættes for det største quantum tørkeluft af høieste temperatur. Det tørreste Stof vil ogsaa blive bestrøget af tørkeluft, som har en betydelig større hastighed end den, hvormed tørkeluften beströger det fugtige stof. Temperaturens forskjel er ca. 10°, høiest 20° C. saa at den, som før sagt, kan betegnes som næsten constant. Tørkeluften er aldrig absolut tør, og kan den samme aldrig udøve en skadelig indflydelse paa stoffets qualitet. Stoffet kan kun tørkes til en fugtighedsmængde af 10 %, saa at pap f. ex. kan satineres umiddelbart efter tørkningen uden foregaaende fugtning og lagring. Man har altsaa her gennemført ligestrømsprincipet med en svagt stigende temperatur og et stigende quantum luft. Sam- tidig er tørkeluften relativ tør, medens den del af tørkeluften, som ledes i det fri, besidder den laveste temperatur og den størst mulige mætningsgrad. Ved dette princip har man altsaa bibeholdt samtlige fordele for modstrømsprincipet, medens alle mindre gode egen- skaber ved dette princip derved ere undgaaede. Ved de apparater, som uforandret og i princip overensstem- mende med ovenfor omtalte blev indrettede, er en productionsforhøining af indtil 50 °/0 opnaaet. Forbru- get af brændematerial for træmasse tørket fra 50 % — 10 °/0 vandgehalt stillede sig paa ca. 1,4 m3 eller ca. 500 kg. granved pr. ton tør masse modsvarende ca. 180 å 190 kg. gode kul. For tørkning af pap, carton er for tiden mange ap- parater i drift og virker med udmærkede resultater, hvorhos flere ere under bygning i Frankrige, Italien, Østerrige, Skotland og Finland. I løbet af dette aar vil der da være apparater i drift med en productions- evne af op imod 100 millioner kg. stof pr. aar tørket fra 50 °/0 til 10 °/0 vandgehalt. Foruden de her kortelig nævnte fordele saasom brændebesparelse og jevn tørkning, givende god quali- tet, udmærker constructionen sig ved, at den tager overordentlig liden plads, idet et taarn tørkende 10 tons tørt pr. døgn optager et areal af kun 6,08 mir. X 4,6 mtr. = 28 m2. Det kræver meget liden arbeidshjælp og vedligehold. Assurancepræmien for fabrikker med dette tørke- apparat er blevet nedsat fra omkring 4-0 °/00 til “ 6 %o, idet træmassefabrikker ere bievne tariferede, som om ingen tørkning fandt sted. Fra et fabrikshygienisk standpunkt er constructionen udmærket, idet arbeiderne ikke behøver at gaa ind i den varme og fugtige luft inde i tørkeapparatet, men altid kunne opholde sig udenfor samme i frisk luft. Som bekjendt maa arbeiderne i de fleste ældre constructioner gaa ind i tørkekammernes usunde luft for at anbringe det vaade stof og udtage det tørrede. Erfarenheter vid de finska isbrytarefartygens verksamhet. Friherre Palmen. Bland de lander, som omkransa Östersjön, är Fin- land måhånda det, som mest är hänvisadt till sjö- kommunikationcr. Om detta å ena sidan under varma årstider medför stora fordelar, så är det å andra sidan en afgjord nackdel under vintern, då kölden förhindrar den fria kommunikationen till sjös. Fordom afstannade