Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

88 SEKTIONSMØDER I adskillige Aar hvilede derfor Sagen. Saa begyndte man at forsøge med at tørre Dampen og overhede den svagt, og man saa, at Økonomien herved bedredes, men betydelige Resultater naaedes ikke. Endelig tog den tyske Ingeniør Wilhelm Schmidt Spørgsmaalet op, satte hele sin Energi og Eksistens ind derpaa, og efter ad- skillige Aars Arbejde fik han for ca. 10 Aar siden sin første Maskine i Gang, som straks var en Succes. Det høje Trin, som Maskinfabrikationen da havde naaet, lettede ham selvfølgelig Opgaven, men alligevel maatte overmaade meget skabes fra nyt, saavel hele Over- hederen som væsentlige Dele af Maskinen, og det saa meget mere, som Schmidt ikke vilde gaa gradvis frem med Overhedningen, men straks foresatte sig at an- vende Dampen med 350 Gr. C. ved Indtrædelsen i Maskinen. For at Anlæg med Heddamp skulde have Udsigt til at slaa igennem, maatte de naturligvis først og fremmest være de hidtil kendte Dampanlæg overlegne i Retning af Økonomi, men der krævedes tillige Op- fyldelsen af adskillige andre Forudsætninger. Det maatte saaledes forlanges, at de nye Anlæg bøde de samme Fordele som de ældre. Pasningen maatte være lige saa let som ved et almindeligt Dampanlæg, Vedligeholdelsen ikke kostbarere, og der maatte kunne anvendes enhver Slags Brændsel. Endvidere maatte Prisen ikke være væsentlig højere, end man var vant til, og endelig maatte Driftssikkerheden ikke være mindre, men mindst lige saa stor, idet jo det Tab, som forvoldes ved Af- brydelser i Driften let kan være langt større end den bordel, som selv en betydelig Brændselsbesparelse med- fører. Endelig maatte den overhedede Damp helst kunne benyttes i Forbindelse med bestaaende Anlæg, navnlig saaledes at Anskaffelsen af nye Kedler ikke nødvendiggjordes. For at opfylde alle disse Fordringer krævedes en Række af nye Konstruktioner. Først gjaldt det om at fremstille en rationel og holdbar Overheder. Schmidt opfandt hertil det saakaldte >Med- og Modstrøms System«, hvorved opnaas saavel en næsten ubegrænset Holdbarhed af Overhederens Slanger som en fortrinlig Udnyttelse af Røgens Varme. Han skabte flere Typer, saavel til Anbringelse i direkte For- bindelse med Kedlerne som med særligt Fyrsted; den sidste Type benyttes, hvor Maskinen maa anbringes i større Afstand fra Kedlen, og er ofte lettest anvendelig, hvor et ældre Kedelanlæg skal benyttes. Dernæst konstruerede Schmidt særlige Dampmaskiner. De første vare enkeltvirkende Højtryksmaskiner og lignede en Del Gasmaskiner; senere fremstillede han Høj- og Lav- tryksmaskiner med Kondensation, ogsaa enkeltvirkende og af ganske særlig Form, — denne Type, som egentlig er en 3 Gange Ekspansions Maskine med i alt kun 4 Ventiler og een Stopbøsse, kaldes særlig »Schmidt- motor«, — og endelig byggede han dobbeltvirkende Maskiner, for hvilke han opfandt sin »Fyldningsover- heder«. Endnu kan nævnes, at Schmidt har konstrueret en meget genial og yderst simpel »Economiser«, hvorved det bliver muligt at Forvarme Fødevandet ved Hjælp af Varme, som ellers vilde gaa ubenyttet bort i Skor- stenen. Ved denne Economiser er enhver Stensætning i Rørene umuliggjort, ligesom Skrabere udvendig paa Rørene ere unødvendige. Og Schmidt blev ikke staaende ved at indføre Overliedning ved faste Anlæg, han ud- arbejdede ogsaa Konstruktioner, der ere anvendelige ved Lokomobiler, Lokomotiver og Dampskibe. Adskillige andre Konstruktører have beskæftiget sig med Overhedere, af hvilke kan fremhæves Schwørers, Uhlers, Gehres, Herings o. fl. I de senere Aar, efter at Muligheden af og Fordelene ved Anvendelsen af Heddamp var bleven bevist, have mange Maskinfabrikker optaget Fremstillingen af Heddampmaskiner, men Wilh. Schmidts Navn vil dog altid med Rette indtage den første Plads, idet han, i Modsætning til de andre, optog hele det samlede Anlæg til Behandling og var den første, der beviste Muligheden af at anvende højt over- hedet Damp i Maskinen. For Lokomotivers og Dampskibes Vedkommende have kun Schmidts Konstruktioner faaet større Ud- bredelse, mig bekendt have overhovedet ikke andre vist sig hensigtssvarende. Den Tid, der er tilstaaet til dette Foredrag, tillader mig ikke at gøre nærmere Rede for alle disse, til Dels meget interessante Konstruktioner og for de Betragt- ninger, hvoraf de ere fremgaaede*). Jeg skal derfor indskrænke mig til at meddele lidt om de Resultater, der ere naaede, og om den Udbredelse, som den over- hedede Damp for Tiden har opnaaet. Med en Højtryksmaskine med Heddamp, men uden Kondensation, er man naaet til at fremstille en indiceret Hestekraft med et Dampforbrug af 7 til 8 Kg. pr. Time; ja man er endog naaet ned til ca. 6,5 Kg. Det hertil svarende Kulforbrug er 1 å 1,25 Kg. og man kan altsaa ved en saadan Maskine gøre Regning paa at have en ligesaa billig Drift som med mættet Damp ved en Høj- og Lavtryksmaskine med Kondensation. Hvor stor Betydning det har uden Forøgelse af Driftsud- gifterne at kunne nøjes med et saa simpelt — altsaa ogsaa billigt — Maskinanlæg, og saa endda at kunne have Spildedampen til Raadighed, f. Eks. til Opvarmning af Værksteder om Vinteren, til Kogning, Tørring osv., behøver ingen nærmere Paavisning. Ved Anvendelse af Heddamp i en Høj- og Lav- tryksmaskine med Kondensation kan man med et Damp- tryk af 9—11 Kg. pr. cm.2, alt efter Maskinens Størrelse, gøre Regning paa et Dampforbrug af 4 til 5 Kg. pr. ind. Hk. og Time, hvortil svarer et Kulforbrug af mellem 0,55 og 0,75 Kg. Ved en paa Maglemøllc Papirfabrik ved Næstved afholdt Prøve konstaterede nuværende Generaldirektør Ambt og Professor C. Borch**), at Kulforbruget under daglig Drift var 0,56 Kg. pr. ind. Hk. og Time; Kullenes Brændværdi var 7452 Cal. pr. Kg. Med en Kulpris af 180 Øre pr. 100 Kg. kostede altsaa en ind. Hk. Time ca. 1 Øre. Ved Anbringelse af en Economiser kunde et endnu gun- stigere Resultat naas. Det vil ses, at disse Resultater overgaa i Økonomi ganske væsentligt, hvad man kan opnaa selv med 3 Gange Expansions Maskiner og mættet Damp, og atter her har man yderligere For- delen af et simplere og billigere Anlæg og lavere Kedeltryk. Ogsaa i Forbindelse med ældre Kedler og Ma- skiner er Heddampen bleven anvendt med stor Fordel; ikke sjældent kan der ad den Vej naas en Besparelse af omkring Halvdelen af det tidligere Kulforbrug. Anvendelsen af stærkt overhedet Damp medfører saaledes ikke alene en meget betydelig Brændselsbe- sparelse, men den gør det tillige muligt at nøjes med simplere Konstruktioner af Maskiner, hvad atter med- fører, at disse tage mindre Plads op, ere billigere at anskaffe og lettere at holde vedlige. Den hede Damp afviger i øvrigt i sine Egenskaber i flere Henseender fra den mættede. Den er saaledes mere tyndflydende, hvorved man uden at lide større Tryktab bliver i Stand til at nøjes med mindre Gen- nemstrømningsarealer i Ventiler, Glidere og Dampled- ninger. For disse sidstes Vedkommende har man altsaa den Fordel at kunne gøre dem mindre, og dette med- fører atter, at Varmetabene i Ledningerne til Trods for Dampens høje Temperatur blive forholdsvis smaa. Al den hede Damp tillige i Modsætning til den mættede er en daarlig Varmeleder, bidrager naturligvis ikke uvæsentlig til at formindske dens Varmeafgivning til Omgivelserne. Endelig har Heddampen en meget værdifuld Egen- skab, som maaske ikke er saa almindelig kendt, idet *) Nærmere herom findes i »Ingeniøren« 1897 pag. 195 o. flg. **) Se »Ingeniøren« 1901 pag. 187 o. lig.