Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

90 SEKTIONSMØDER om end Jerns Forhold til Vanddamp i Glødhede er bekendt. I Vanddamp vil det glødende Jern blive be- dækket med et Lag Jernmellemilte, der almindeligvis afgiver et beskyttende Lag mod yderligere Angreb — jvnfr. den af Barff angivne Metode*) til Beskyttelse af Jern mod Korrosion. Naar Maskininspektøren har faaet Jernet i Overhederens Rør stærkt korroderet, ved at Rørene kom i Glød, maa det formodentlig have haft sin Aarsag ikke alene i Glødningen, men navnlig i at Rørene have været forbrændte ved Ophedningen før Valsningen, saa at Dampen igennem Sprækker mellem Kornene i Jernet har kunnet angribe i Dybden i Modsætning til, hvad der ellers vilde være sket. Generalmajor Wagner pointerede som Hovedvanske- lighederne ved Brugen af overhedet Damp dels Rørenes Korrosion, dels at Smørelsen hurtig dekomponeres. Direktør Schon anførte, at man nu har Olier med saa høj Fordampningstemperatur, at den ikke brænder ved de Temperaturer, der kunne optræde ved Benyt- telsen af stærkt overhedet Damp, og at der ingen Van- skeligheder er ved at skaffe sig en fuldt paalidelig Smørelse for saadan Damp. Ved Forsøg, f. Ex. paa Maglemølle, er det godtgjort, at hed Damp, som man under Maskinens Arbejde lader strømme ud gennem en Indikatorhane, indeholder Olie, der fedter et foran Hanen anbragt Stykke Papir, og altsaa ikke er forbrændt. Naar der er Vanskeligheder ved Overhedningens Re- gulering, og naar Rørene viste Tilbøjelighed til at blive glødende, skyldtes disse Hensyn alene urigtig Konstruk- tion og Anbringelse af Overhederen. Ved god Konstruk- tion og rigtig Anbringelse af Overhederen kan Dampens Temperatur med den største Lethed holdes paa ethvert Punkt mellem Mætningstemperaturen og f. Ex. 400° C., og for den ubetingede Holdbarhed af saadanne Over- hederes Rør haves nu indtil 10 Aars Erfaringer fra et meget stort Antal Anlæg. Om nogen Dekomposition af Dampen kan der saaledes ved et vel udført Anlæg aldrig blive Tale. Civilingeniør A. J. Atterberg. Med anledning af hvad som nämndes om möjligheten af ångans decom- position och däraf uppstående explosionsfara torde beaktas, att den del af en öfverhettare, som skulle kunna blifva härför tillräckligt upphettad, har för liten yta för att hinna sönderdela någon afsevärd del af den genom öfverhettaren framrusande ångan. När jernet sålunda oxideras, uppstår genom ångans sönderdelning vätgas, som för att kunna bilda knallgas saknar härför erforderlig syrgas. Den ringa qvantitet syrgas, som kan finnas i ångan från vattnet niedföljande luft, är alltför obetydlig, och dessutom måste en knallgas- blandning utgöra en så betydlig procent af ångbland- ningen för att kunna explodera, att en explosionsfara tillfölje af knallgas omöjligen kan förekomma. Om Spiritusmotorer. Direktør J. Caroc. Mine Herrer! Det er om Spiritusmotorer, jeg skal have den Ære at henvende mig til D’Herrer, men forinden jeg kommer ind paa disse Motorers særlige Ejendommeligheder og Konstruktioner, kan jeg ikke undlade først at se lidt paa de Betingelser, som det maatte være ganske nød- vendigt først at tilvejebringe her i Landet, for at Spiri- tus kunde have nogen Sandsynlighed for at kunne komme til hos os at spille en Rolle i den mekanisk- *) Engineering 1879, vol. 28, p. 441, den tekniske Forenings Tids- skrift 1889—90, S. 227. BarfT’s Proces angives i øvrigt at skulle kunne udføres allerede ved 260° C., se Dingler’s polyt. Journal 1877, Bd. 224, S. 551, jvfr. samme 1877, Bd. 225, S. 107. tekniske Industris Tjeneste som Lys-, Varme- eller Kraftkilde. I Forhold til andre Lande har vi kun en forholds- vis ringe Brændevinsafgift for Drikkebrændevin. Men vi er saa uheldigt stillede at have akkurat den samme Afgift paa Sprit til kemisk Brug. Sprit er ligeoverfor Toldvæsenet Sprit, hvad enten den bruges til at drikke eller til nyttigt Øjemed. Anderledes er Forholdene i saa Henseende i vore omgivende Lande. Baade i Norge, Sverrig, Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig og England er Beskatningen høj for Drikkesprit, men ingen for teknisk Sprit. Da man imidlertid maa have et praktisk Kende- mærke paa den Sprit, der anvendes i teknisk Øjemed, som tillige gør den uskikket til at drikkes, saa tilsætter man et saakaldt Denatureringsmiddel, man denaturerer den. Som almindelige Denatureringsmidler kan enten anvendes Affalds-Biprodukter fra selve Spritfabrika- tionen, forskellige Biprodukter fra Gasværkerne, saasom Benzol, Træsprit, Schellakopløsning, animalsk Olie o. a. Det bliver derfor den denaturerede Sprit, der kommer til at spille Hovedrollen i teknisk Øjemed, naar der kun tales om den mekaniske og ikke den ke- miske Industri. At man i ovennævnte Lande har gjort saa meget for at ophjælpe Fabrikationen af teknisk Sprit og for at skaffe denne Anvendelse som Varme-, Lys- og Kraft- frembringer, navnlig ved at frigøre den for den tyn- gende Beskatning, ligger i Erkendelsen af den store Betydning, det har for et Land at kunne hjælpe sig med sine egne Produkter i videst mulige Omfang, en Erkendelse, som man i lovgivende Kredse desværre ikke er naaet til her i Landet endnu paa dette Om- raade. Spritindustrien som Nationalsag har ganske vist betydelig bedre Betingelser i alt Fald i Frankrig, Tysk- land og Østrig-Ungarn end her. I disse Lande er Sprit- industrien et Landerhverv, men her et Byerhverv, der nærmest har storindustriel Karakter. I de andre Lande er Spritfabrikationen nærmest knyttet til Landbruget. Det er da ogsaa Landenes egne Produkter, der fortrinsvis anvendes. Tyskland, hvor man har Karrumsbeskatning, bruger Kartofler, i Frankrig, hvor man som her har Produktionsbeskatning, bruges Roer og Melasse. I Østrig haves Karrumsbeskatning, men Afgiften afhænger tillige af Tiden, Gærkarrene anvendes. Der bruges begge Driftsmetoder i Flæng, saavel Majs som Roer, der begge er indenlandske Produkter, thi maa Gærkarrene end være 3 å 4 Gange saa store ved Roedriften som ved Majsdriften, saa kan Færdiggæringen ved Sukkermetoden finde Sted paa faa Timer, medens den ved Stivelsemetoden kræver Dage. Naar vi nu ser paa Prisforholdene og deres Ud- vikling i de forskellige Lande, hvor Sprit i teknisk Øjemed er bleven en Produktionsartikel, saa frembyder Forholdene i Tyskland den største Interesse, idet det der ved forskellige Faktorers Samarbejden er lykkedes at fremstille den denaturerede Sprit til den billigst mulige Pris, men det skal straks siges, at Forholdene her er saa unormale paa dette Omraade, at Tyskland i saa Henseende ikke kan tjene til Forbillede for de skandi- naviske Lande. En stor Overproduktion af Spiritus blev meget pludselig tilvejebragt ved, at Spritudførselen til de vin- producerende Lande, Spanien og Italien, med engang blev stoppet, og det blev derfor en national Opgave at skaffe ny Anvendelse foi' den megen Sprit, og med det Tyskerne egne Initiativ er det lykkedes saa godt, at Produktionen end ikke er aftaget, men endog i for- bavsende Grad tiltaget i de sidste Aar. Først kom en Række af Love og Forordninger, som jeg ikke skal komme nærmere ind paa ved denne Lejlighed, men som endte med bl. a. endog en særlig Toldgodtgørelse for teknisk Sprit af 4,5 Mk. pr. Hekto-