Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION II 93 Fig. 1. indtræde Selv- skal ogsaa an- han særlig sin Opmærksomhed henvendt paa Ventilernes Tilstand efter Brugen og paa, hvorvidt en god For- brænding opnaaedes. Ved Prøverne var de stationære Maskiner efter deres Størrelse delte i forskellige Klasser: 1) indtil 2 HK., 2) 2-6 HK., 3) 6-10 HK., 4) 10 HK. og derover. Hver Klasse var igen delt i hurtiggaaende og lang- sommere gaaende efter deres Vægt pr. HK., nemlig un- der 30 Kg. pr. HK. og over 30 Kg. Af de omfattende Prøver skal jeg af Hensyn til Pladsen kun omtale Klasserne 3 og 4 (se omst. Skema). 4- Regner man Maskinens Nyttevirkning ud efter dens Brændselsforbrug eller rettere Kalorieforbrug, kommer man da til det ovenanførte Resultat, at den motoriske Nyttevirkning af Brændselet kan sættes til 25—30 °/0 i disse Motorer, altsaa — som anført — over andre Ma- skiners. Teoretisk kan dette Resultat ogsaa begrundes. Ved en Eksplosionsmaskine er nemlig den termiske Nyttevirkning desto større, jo større Kompressions- Endetrykket er, forinden Tændingen foregaar. Grænsen for, hvortil man kan lade Blandingen komprimere, er imidlertid bestemt ved Antændelsestemperaturen af det anvendte Brændstof. Jo højere denne ligger, desto højere kan man komprimere, dog ikke saa højt, at der kan indtræde Selvantændelse ved Konipressionsvarmen. Da nu Antændelsestemperaturen er betydelig højere for Spiritusdampe end for Petroleum og Benzin, har Praksis givet, at man ved Spiritus kan komprimere til 9—14 Atm., medens man ved Benzin kun kan gaa til 4 å 5 og ved Petroleum højst til 31/2 Atm., idet der ved dette Stof under visse Omstændigheder kan antænding ved 2 Atm. Som Fordele ved Spiritusmotorer føres: den store Renlighed, hvorved de blive lettere og billigere at passe end andre Eksplosionsmaskiner, navn- lig Petroleumsmotorer, Undgaaelsen af ilde Lugt, den roligere og betydelig mere lydløse Gang end de andre Eksplosionsmaskiner, samt endelig den Sikkerhed mod Brandfare, som de frembyder i Sammenligning med Petroleums- & Benzinmotorer. Som Ulemper ved Spiritusmotorer skal anføres: 1. Vanskelighederne ved Igangsætning. Medens Benzin af Vægtfylde 0,68—0,71 allerede begynder sin Fordampning ved +5° C. og mætter Luften saa meget med Damp, at en let antændelig Blanding erholdes, maa der saavel ved Petroleums- som ved Spritmotorer til- vejebringes en Opvarmning forinden Igangsætningen. Imidlertid indretter man dog nu som Regel Spritmo- torerne saaledes, at de straks kan sættes i Gang der- ved, at man har en mindre Beholder med Benzin, hvor- fra Motoren først fødes, indtil Forbrændingsprodukterne efter en kort Tids Forløb har faaet afgivet saa megen Varme, at Spritfordampningen kan vedligeholdes. 2. En anden Ulempe ved Spritmotorerne er den, at Spritten kan angribe Jernet, i Særdeleshed naar der anvendes Blandingsregulering, hvorved Forbrændingen kan blive ufuldstændig. Der danner sig da Syrer, navn- lig Eddikesyre, der kan ruste Jernet. Ved de af O. Sorel ved Udstillingen i Paris i Fjor ledede Forsøg havde han da ogsaa sin Opmærksomhed særlig henvendt paa dette Forhold, navnlig for Ven- tilernes Vedkommende, men han paaviste, at naar alt var i Orden, fandt en saadan Rustning ikke Sted. I Forbrændingsprodukterne fandtes i Reglen noget ikke udnyttet Kulstof og Brint, særlig ved de lettere Maskiner med stor Hastighed. Ved de bedre Maskiner konstateredes det, at der udkrævedes mindst l1/., Gang den teoretiske Luftmængde for fuldt ud at udnytte Kulstofmængden i Brændselsmaterialet, det være sig ren denatureret Sprit eller den karburerede Blanding. For fuldt at brænde Brinten medgik et mindre Luft-