Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

94 SEKTIONSMØDER overskud. Eftersom man fjernede sig fra dette Over- skud henimod den teoretiske Luftmængde, blev Ud- nyttelsen siettere. Sorel konstaterede, at ved de prak- tiske Forsøg opnaaedes der aldrig en ganske fuldstæn- dig Forbrænding, da der altid kunde paavises nogen Eddikesyre i Forbrændingsprodukterne. I Tyskland anvender man ikke saavidt mig be- kendt den stærkt karburerede Blanding af Spiritus og Benzol, som har fundet saa stærk Anvendelse i Frankrig. Dog tilsætter man gerne — væsentlig for at undgaa den omtalte Rustning af Maskindelene — fra 16-25 % Ben- zol til Spritten, eller om man vil, man simpelthen denaturerer Spritten med Benzol, i hvilken Tilstand som Motorsprit man der er kommen ind paa at sælge den denaturerede Sprit direkte fra Centrale für Spiritus Verwerthung. Dog var man der, i hvert Fald endnu ikke i Fjor, naaet til ved gennemførte Eksperimenter at faa konstateret, hvilket Blandingsforhold mellem Benzol og Sprit der maatte anses at være det bedste. I øvrigt har man i Tyskland ligesom i Frankrig fundet, at Benzoltilsætningen forhøjer Varmeværdien for Spiritus’en og egner sig i flere Henseender bedre til liisætning end Benzin. Hn Ulempe har den, nemlig den, at den ved en Vægtfylde af 0,899 har sit Smelte- punkt ved -J- 4,50 C., hvilket kan være ubekvemt nok om Vinteren. Jeg skal nu kortelig demonstrere nogle af de mest anerkendte tyske og franske Motorer for Spiritus. Fig. 1. Kørting Motor. Gebr. Kørting var de første, der begyndte Bygningen af Spritmotorer. Alle- rede i lang Tid leverede de deres Benzinmotorer saaledes, at Blandingen af Benzin og Luft foregik i selve Maskinen. Det laa derfor nær for dem at bygge Spritmotorer paa lignende Vis. Denne vigtigste Del er ved Kørtings Maskine løst som følger. Spiritusens Tilførselsledning udmunder paa en horisontal Forstøv- ningsplade, omgivet af en Kappe, saa at der i Om- kredsen kun er aaben en snever, x/2 m/m bred, ring- förmig Spalte. Aflukningsventilen for Spiritus har til- lige i sin Føring en ringformet Afskæringsllade for Luft og desuden et Stempel, der aabnes til Motorens Tilsugningsrum. Saasnart Motorens Stempel begynder at suge, dannes Vacuum i Rummet mellem Cylindren og Afskæringsventilen, denne aabner sig derved saavel for Sprit som Luft; Spritten bliver revet med og pulveri- serer sig fuldstændigt. I det mellemliggende Rum bliver Blandingen opvarmet af Forbrændingsprodukterne og Fig- 3, Fig. 2, træder fordampet ind i Cylindren. Saasnart Sugevirk- ningen ophører i Cylindren, lukker Spiritusventilen sig af sig selv. Til Igangsætning benyttes først lidt Benzin, indtil Fordamperen er tilstrækkelig opvarmet. Tændingen er elektrisk. Reguleringen linder Sted derved, at Regulatoren virker paa en Drøvlklap, saaledes at der ved ringere Kraftudvikling kommer en mindre Ladning ind i Cylindren. Selv ved tom Gang gaar Tændingen regelmæssig paa denne Maade. Ved Loko- mobiler og smaa Motorer anvendes oversprungne Lad- ninger. • Fig- 2. Otto’s Maskine fra Gasmotorenfabrik Deutz har i Modsætning til de fleste andre Motorer Indstrøm- ningsventilen automatisk styret Endvidere bliver Sprit- ten ved en særlig lille Pumpe sprøjtet direkte ind i Arbejdscylinderen. Regulering finder Sted ved for- anderlige Ladninger. 4- Fig. 3. Motor-Fahrzeug- & Motorenfabrik, Marien- feide, Berlin. Spritbeholderen er anbragt ovenpaa Maskinen. Figuren viser Cylindren set bagfra. Det ved Stempelslaget frembragte Vacuum suger den ydre Luft gennem en Forvarmer, der opvarmes af Forbrændings- produkterne. Imellem Forvarmeren og Indstrømnings- ventilen er en lukkelig Aabning, der kan tillade mere eller mindre kold Luft at komme med, da ellers Luften ved fuld Gang vilde blive for varm. Reguleringen er saaledes indrettet, at ved for stor Hastighed bliver Spritventilen og Indstrømningsventilen holdt lukkede. Regulatoren er en simpel Pendulregulator. Afkølingen finder Sted ved Vandfordampning, hvortil bruges Lit. Vand pr. Hk. Time (Altmanns Kølesystem); pr. Liter Vand bortledes 630 VE., medens ved Cirkulationsaf- køling kun bortledes 50 å 60 VE. pr. Lit Vand. Der opnaas derved en ganske ensformig Temperatur af Cy- lindren. Til Igangsætning anvendes Benzin, som beror i en særlig Part af Brændselsbeholderen. 1 å 2 Minutter efter Igangsætningen er Maskinen varm nok til, at man ved en lilgangshane kan omstille Indsugningen fra Benzin til Sprit. Disse Motorer arbejder med høj Kompressionsspænding.