Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

132 SEKTIONSMØDER Vertikalprojektion af plåtcn i den ställning, den hade vid fotograferingen (f—f i fig. 1). Men då inses lati, alt för den följandc konstruktionen biir det enklare alt upprita plåten lika langt från A, men einellan A och det fotograferade foremålet. Man uppritar således på syftningslinierna A c och B c mot dem vinkelräta linier H—H och H—H påbrånn- viddens afstånd från A. resp. B. På Fotografierna drager man upp horisonten och en hufvudvertikal genom den punkt, som på elt eller annal salt markerats som den optiska axelns skärningspunkt med plåten, och faster de så behandlade bilderna på papperet, så alt horisonterna sammanfalla med linien H—H och hul'vud- verlikalerna med linierna A—c resp. B—c. Af fig. 2 framgår rätt enkelt, alt man för alt finna en viss punkt på hvardera fotografien drager en lodrät linie från den till horisonten H—H och sedan samman- binder baspunkterna A resp. B med de resp. skär- ningspunkterna och utdrager saminanbindningslinierna, som då råkas i den sökta punktens plats i horisontal- projektionen. På delta sått konstruerar man forst upp det hela i plan punkt för punkt. För all konstruera Irani Vertikalprojektionen går man alltid ut från horisontalplanet på en af bilderna, och mates från delta uppåt och nedåt men aldrig hela måttet på en gång. För att t. ex. söka höjden H—i på tornet (fig. 2) konstruerar man (eller räknar med en räknestaf) lik- formiga trianglar, af hvilka synas, att den sökta höjden e—i1 forhaller sig till höjden på bilden H—i liksom linien e—B till linien H—B o. s. v. Tydliglvis lämpar del sig bäst för inferiorer alt uppmäta planen på vanligt sätl, men för genomskär- ningar och väggytor äro fotografier (enl. metod 1) ytterst användbara. 1 det heia taget är melod 1 den enklaste, då den dels ej förutsätter någon särskildt konstruerad fotografi- apparat och dels lemnar resultatet färdigt med ens. Den fotografiska mätningsmetodens (fologramelriens) fördelas äro: 1 ° Att den kräfver ytterst kort arbete på platsen. 3 0 Den kräfver ingen sakkunskap om det, som uppmätes, af den uppmätande annal än vid upprit- ningen. 30 Den är den snabbast möjliga i somliga fall särsk. med metod 1. Restaureringsarbejder ved Thorvaldsens Museum. Stadsarkitekt, Professor Fenger. (Paa Grund af Tidens Knaphed blev Foredraget ikke afholdt). Det er noksom bekendt, at Thorvaldsens Museum skylder sit Ydre og særlig sin ydre Dekoration en Til- fældighed. Thorvaldsen havde skænket sin Fødeby sine Samlinger og sine efterladte Kunstværker paa den Betingelse, at der til dem skulde bygges et Museum. Dog Byen havde ingen Byggegrund at tilbyde og vidste ikke, hvorfra Pengene skulde tages. Da tilbød Kong Frederik VI paa Tilskyndelse af Hofbygmester Koch en Remisebygning vest for Slotskirken til Museet, og da Kommunalbestyrelsen ikke saa nogen anden Udvej til at slippe billigere fra Museumsbygningen, blev Til- budet modtaget. Jeg skal ikke komme nærmere ind paa, hvorledes det gik til, at Bindesbøll blev Museets Bygmester, dette er jo fortalt i min og Justitsi-aad Bruuns Bog: Thorvaldsens Museums Historie, men kun gøre opmærksom paa, at Modtagelsen af Kongens Gave med Nødvendighed medførte, at Museet maatte blive en pudset Bygning. Det var dog først flere Aar efter, al der var begyndt paa Museel, og først, da Bin- desbøll følte sig rigtig fast i Sadlen, at han vovede sig frem med Planen til Musæets ydre Dekoration, til Far- vens Anvendelse paa de pudsede Kvadre og i de figur- lige Fremstillinger, som flettedes ind i Sidel'a^ademes Arkitektur, kort sagt til den hele geniale Kombination af tidlig pompejansk Dekoration med Billeder i Vase- stil, som vi alle kende. Havde man anet den skarpe uforstaaende Kritik, som Museet i sin første Tid vilde møde, eller havde man kunnet forudse de store Ved- ligeholdelsesomkostninger, som de farvede Flader efter- haanden vilde foraarsage, er det vist et stort Spørgs- maal, om Bindesbøll havde faaet Lov til at følge sin Fantasis Indskydelser, men, hvorom alting er, har han i Vedligeholdelsen af Musæets Figurer efterladt os en kunstnerisk-teknisk Opgave, hvis Løsning sikkert endnu vil volde adskilligt Hovedbrud. Allerede i 1876 kunde man forudse, at den ydre Billedfrise inden lang Tid vilde trænge til en Restau- ration, og overdrog Historiemaler F. C. Lund at tilveje- bringe en Kopi af Sonnes Kartoner til samme, og den 27/n 1884 blev jeg af Museets Bestyrelse opfordret til at overveje, hvilken Teknik man burde vælge ved en eventuel Restauration, om det saakaldte Mineralmaleri, en forbedret Udgave af den Fuchs’eske Stereoromi, — en Befæstelse af i Vand udrørte Farver ved Hjælp af Kalivandglas, som er udviklet til en vis Fuldkommen- hed i Tyskland, navnlig i München, og benyttes her til saa vel ud- som indvendige Dekorationer, — om Kasein- maleri, om Skraffito, om Cementmösaik, om Fresko eller Andet, og om at foretage de Forsøg, som i denne Anledning maatte vise sig ønskelige. Jeg havde, da jeg modtog denne Opfordring, nylig læst O. Donner von Richters Afhandling om den antike Freskoteknik, der jo oprindelig fremkom som et Tillæg til Helbigs Campanische Wandgemälde og kendte iøvrigt fra Pompeji, hvor jeg havde truffet Forfatteren, hans Opfattelse, der paa en saa udmærket Maade stem- mer med og forklarer, saavel Vitruvs Beskrivelse af den antike Freskoteknik i hans 7. Bog, som de os levnede Rester i Pompej og Rom. Man lærer snart, at den antike og den moderne Fresko erc 2 temmelig for- skellige Ting. Den antike Fresko malles paa el indtil 3 Tommer tykt Pudslag, der glittedes, efter at Hovedfar- verne vare paaførle, hvorefter man i en vis Tid kunde male en fantastisk dekorativ Arkitektur mal paa den halvt blanke, glittede, ofte farvede Grund, hvorimod den moderne Fresco males paa den tynde Finpuds og maa være malet færdig, inden Dagen er til Ende, dersom Farven skal bindes. Man forestiller sig nu ofte, at Freskolekniken udelukkende beror paa den simple ke- miske Proces, at Mørtelens Kalkhydrat ved at for- bindes med Luftens Kulsyre forvandles til kulsur Kalk, som binder Farven, og dette kan vel ogsaa til en vis Grad siges at være Tilfældet ved den moderne Fresco. Del er, det maa indrømmes, minimale Kvantiteter af den i Luften tilstedeværende Kulsyre, som kunne an- tages at blive bundne af det tynde Pudslag, inden den kemiske Proces ophører paa Grund af manglende Fug- tighed. Anderledes med den antike Fresko, thi der foregaar ved denne baade en kemisk og en fysisk Proces. Den kemiske er den ovenomtalte Forbindelse mellem Mørtelens Kalkhydrat og Luftens Kulsyre, som ogsaa foregaar ved den moderne Fresko, men den fysiske Proces er denne, at der, efterhaanden som Kalkhydratets Vand fordamper i Pudsens Overflade, ved Haarrørskraften foregaar en stadig Udvandring af det tykke Pudslags Kalkhydrat mod Overfladen, hvor det dels fordamper, dels forvandles til kulsur Kalk. Det er altsaa sandsynligt, at det tykke Pudslag ikke blot, som Donner v. Richter har eftervist, giver Mulig- hed for at kunne male længere paa den antike end paa den moderne Puds, men der er tillige Sandsynlig- hed for, at der i Overfladen af den tykke Puds vil