Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

134 SEKTIONSMØDER ved Sammenligning havde vist sig, at man for Alvor kunde tænke paa at anvende Metoden ved Forsøg paa selve Museet. Paa denne Betingelse vilde Hr. Matthiesen imidlertid ikke gaa ind, han paastod, at Prøverne ikke kunde udføres, som de burde, paa løse Flager, og har formodentlig ikke blot selv troet, men ogsaa faaet andre til at tro, at min Utilbøjclighcd til at lade ham komme til at arbejde paa Museet, skyldtes andre Grunde end den ganske nærliggende, at jeg ikke ønskede Museet benyttet som Substrat for Forsøg, hvis heldige Udfald jeg betvivlede. Imidlertid havde jeg fortsat mine Forsøg med at fremstille Cementflader af Museets 4 Farver, og man vil let kunne forstaa, at Vanskelighederne vare størst med Hensyn til de klare og lyse Farver, navnlig Gult, idet man ved at tilsætte Cementen for meget Farvestof udsatte sig for at faa blød og lidet modstandskraftig Puds, og paa den anden Side ved ikke at anvende tilstrækkeligt lyse Tilslag og lys Farve ikke kunde skaffe de rette Farvetoner. Navnlig den lyse Okker gav mange Vanskeligheder. For ikke at svække Cementens Styrke ved Iblanding af for store Mængder Farve eller Jord, som man jo ogsaa kan kalde Okkeren, havde jeg taget min Tilflugt til den kraftige Kadmium, der af nogle Forfattere, f. Eks. Gottgclrcn i lians »Baumaterialien«, betegnes som holdbar, naar den er tilbørlig udvadsket, og jeg havde paa et Par løse Flager opnaaet gode Resultater. Da jeg nu for alle 4 Farvers Vedkommende mente at være paa den rette Vej, gik jeg over til Forsøg paa en af Museets Gaardfacader, men havde den Skuffelse, at Kadmiumet her ved at udsættes for Lys og Luft forandrede Tone og blev mere rød end tilsigtet. Den uheldige Følge af, at jeg havde anvendt Kadmium, faldt i Tiden sammen med den stærke Propaganda, der blev gjort for den Matthiesenske Fresko, og det havde atter til Følge, al Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse tog Forsøgene ud af mine Hænder og overdrog en dertil nedsat Kommission at bedømme de forskellige Metoders relative Værd. Kommissionen begyndte sin Virksomhed med at udstede en Indbydelse herhjemme og i Udlandet til alle, som mente sig i Stand til at løse det foreliggende Problem, til at melde sig, og har senere udgivet 3 successive Beretninger om de Prøver og Forsøg, som den har ladet foretage paa Statsprøveanstalten under Ledelse af dennes Forstander, Hr. Professor Hannover, og den nuværende Direktør for den polytekniske Lære- anstalt, G. A. Hagemann. Disse Beretninger resultere dog ikke i en kort og klar Anbefaling for den ene eller den anden Tekniks Anvendelse, men indeholde, som Statsprøveanstaltens Attester i Regelen gøre, en Række med videnskabelig Skarpsindighed og Akkuratesse gjorte Iagttagelser, hvis Anvendelse man overlader til vedkom- mende Spørgers Forgodtbefindende og Risiko. End ikke Spørgsmaalet, om en varig Restauration af Museets ydre Dekoration overhovedet kan anses for mulig, findes besvaret. Beretningerne ville altsaa maaske lade Kommunalbestyrelsen noget usikker med Hensyn til, hvad der bør gøres, men derimod upaatvivlelig være af den største Interesse og Værdi for dem, hvem yder- ligere Forsøg eller selve Restaurationen maatte blive betroet. De beskæftige sig selvfølgeligt væsentligt med Kalkens og Cementernes kemiske Egenskaber overfor Problemet at fremstille en holdbar farvet Puds, men dette Problem har selvfølgelig ogsaa sin rent kunstneriske og haand- værksmæssige Side, f. Eks. med Hensyn til Farvernes Afstemning, der faar Indflydelse paa Mørtelens Sammen- sætning, og den Fuldkommenhed, man kan give Glit- ningen ni. m. Maa jeg ved denne Lejlighed væsentligt som Kunstner og Haandværker fremkomme med et Par Be- mærkninger om Prøverne i Museets Gaard. Jeg skal da begynde med dem, der ere fremstillede af Maleren og Keramikeren Willumsen eller i alt Fald ere et Udtryk for hans Tanke, at Billedfrisen kan og bør reproduceres i brændte Lerplader af de forskellige4 Farver og med sort Skravering. Det var oprindelig hans Mening, at den sorte Bund bag Figurerne ogsaa skulde udføres i Lcrplader, men Vanskelighederne ved at faa Pladernes Konturer til at passe sammen vare saa store, at han for Bundens Vedkommende bestemte sig for at benytte den sorte Cementpuds. Farvet Cementpuds skulde efter hans Forslag anvendes paa Museets Kvadre, der udgøre den langt overvejende Del af Museets Ydre, og de udstillede Prøver vise, at den glittede Cementpuds gaar saa godt sammen med Ler- pladerne, at man maa se ret nøje til for at opdage Forskellen. Willumsen antog, at Billederne, udførlc paa denne Maade, vilde blive saa at sige uforgængelige. Dette viste sig dog i alt Fald for den ene Prøves Ved- kommende, som er udført paa Ipsens Terrakottafabrik, ikke at ville blive Tilfældet: de brændte Lerplader ere tildels revnede, og Farverne ere blegede, hvad enten dette skyldes, at Pladerne ikke ere tilstrækkelig haardt brændte, eller andre Grunde. Men det viste sig des- uden, hvad man paa Forhaand kunde sige sig, at denne Teknik, paa Grund af Lerets ulige Svind og Tilbøjelig- hed til at kaste sig, er meget besværlig og vil blive forholdsvis kostbar, og saa tager jo Forslaget kun Sigte paa Billederne og ikke paa Kvadrene eller dc andre større ensfarvede Flader. Men det er dog klart, at hvis man kan fremstille disse i farvet Cement af en vis Glathed og Varighed, saa maa Billedfrisen kunne fremstilles paa samme Maade og billigere end i brændt Ler, og den eneste Grund til at foretrække Lerpladerne skulde da være, om man antog, at disse i Længden vilde blive varigere end den farvede og glittede Puds. Men kan farvet Kalk- og Cementpuds, anvendt ud- vendig som indvendig, taalc Glitningen uden at tabe i Soliditet? Ja! Herpaa synes Svaret efter Kommissionens Beretninger, trods Hr. O. Matthiesens Paastande, at maatte blive bekræftende. Det er vel ikke alle farvede Mørtelblandinger, der lade sig glitte og glitte lige godt, men de, der tillade Glitningen, blive ikke ved denne usolide, og saa meget er sikkert, at vil man efterligne de ældre pompejanske al-fresco-maledc Kvaderdekora- tioner, hvad der upaatvivleligt har været Bindesbølls Hensigt, saa opnaas den lækre, kultiverede Overflade med sit skønne Farvespil navnlig i dc lyse Farver kun ved Glitning — selv omhyggelig glattede og spart- lede oliemalede Flader se døde ud ved Siden af glittede al-fresco-malede Vægge. Om end de rette Farver bindes tilstrækkelig solidt paa grovere eller finere Puds, vil dette ikke svare til det givne Forbillede eller Bin- desbølls Hensigter; i disse indgaar Glitningen som en væsentlig Del. At man ved den forestaaende Restauration skulde kunne nøjes med at overfilse den nuværende Puds og male den med Fru Nielsen-Klingbergs Kalk-Oxalfarver forekommer mig ikke rimeligt. Thi ikke at tale om de talløse mindre og større Revner, som alle Museets Fagader frembyde, saa ere jo de farvede Cemcntflader næsten overalt, hvor Cementen er blandet med en større Farvemængde, af en saa løs Beskaffenhed, at man med en Finger kan gnide ind lige til Underpudsen. At faa denne løse Cement gjort haard, sammenhængende og fast forbunden med Underpudsen ved Paasprøjtning af et hvilket som helst Fluidum synes mig at være en uløselig Opgave. De Forsøg, som i sin Tid bleve gjorte med Vandglas, have i alt Fald ikke givet noget heldigt Resultat. Tænker man sig Pudsen helt fornyet og malet med Kalk-Oxalfarve, saa vil denne Dekoration, rent bortset fra dens Holdbarhed, om den end for en Tid kan synes fiks, aldeles ikke svare til den oprindelige, men sammenlignet med denne se simpel og godtkøbs ud. Omsider fik Hr. O. Matthiesen sit Ønske opfyldt om at komme til at udføre en Prøve paa selve Museet,