Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

170 SEKTIONSMØDER slimhinnorna, så Lordc man knapt kunna undgå alt yrka på en reform af ortens lysgasfabrikation, vare sig den går ut på annat urval vid kolinköpen eller modifika- tioner i destillationsmetoden. Äfven om några exempel, sådana som angifna genom införande af en niera tids- enlig belysning, annullerats, kvarstår dock, såsom o fvan antydts, kokgasens odisputabla roll i det dagliga lifvets ekonomi. Jag tager mig altså friheten anhålla, att herrar medlemmar af kongressens sektion för teknisk kemi ville relatara sina erfarenheter i ämnet och uttala sig, huruvida de anse en reduktion af lysgasens svafvelhalt, sådan denna i Helsingfors på senare tider påvisats, önsklig och, i nom det ekonomiskt rimliga, möjlig, samt eventuelt liuru långt en sådan reduktion bör drifvas. Efter Foredraget udtalte Driftsbestyrer Irminger: Dette Spørgsmaal havde spillet en saa stor Rolle i England og gjorde det endnu i adskillige Byer, at Taleren ønskede at fremkomme med nogle Bemærk- ninger. Med almindelige engelske Gaskul og .Ternrens- ning er Svovlindholdet i Gassen omkring 110 Gram pr. 100 Cbm., men skal Grænsen sættes til f. Eks. 80 Gram pr. 100 Cbm., saa maa man enten 1) anvende enkelte engelske Kulsorter, der snart vilde blive meget dyre, eller 2) anvende tyske Kulsorter, hvilket er be- tydelig dyrere end engelske Kul, eller 3) anvende Kalk- rensning, der koster meget og er sanitært uheldigt, da det lugter ilde. Kalkrensningen koster ca. 60 Øre pr. Ton Kul mere end Jernrensning. For en By som Kjøbenhavn vilde det blive ca. 100 000 Kr. om Aaret og fordre en Anlægskapital af J/2 å :i/4 Million Kroner. I England — der er det eneste Land, der har en Svovl- lov — fremkom en Dr. Letheby i 1854 med Udtalelser for Londons Byraad, hvoraf fremgik, at han fandt Gassen meget skadelig paa Grund af Svovlindholdet, iler ødelagde Bøgerne i Bibliotekerne o. d. 1., og han fandt Svovl i Sneen paa Gaderne og Træernes Blade. Derved vaktes en stærk Bevægelse, og i I860 fremkom Metropolitan Gas Act, der fastsatte 20 Gram Svovl pr. 100 Cfd. (47 Gram pr. 100 Cbm.). Hvorledes forholder det sig nu med delle Svovl- indhold, og hvorledes har denne Lov virket? Der dannes Svovlsyrling ved Forbrændingen, men denne Luftart anses nu for desinficerende, og engelske Hy- giejnikere mener endog, at det er Grunden til den gode Sundhedstilstand i London. Bøgernes Læderbind ødelægges ogsaa, hvor der er elektrisk Belysning eller slet ingen Belysning. Under- søgelser 1899 af »Society of Arts« har vist, at der i næsten alt Læder til Bogbind fandtes fri Svovlsyre, hvilket er Grunden til Ødelæggelsen. Prof. Lewes i Greenwich fandt, at Støvet, i Lokaler i Kollegiet inde- holdt 3,05 % Svovl, hvor der brændtes Gas, men i samme Bygning 4,4 % hvor der ikke brændtes Gas. I Birmingham har Prof. Franland fornylig anbefalet Auer- belysning og kraftig Ventilation til Belysning af Maleri- samlingen fremfor elektriske Buelamper, da han efter nøje Undersøgelser fandt dette at skade mindre end Buelamper, der udvikle skadelige Dampe. Auerlamper bruge kun 1/7 Gas imod Fedtstensbrænderne for samme Lysmængde, og altsaa er Svovlmængden derved redu- ceret, men god Ventilation er ogsaa af andre Grunde ønskelig. Sir George Livesay oplyste fornylig for en Parla- mentkommission, at der siden 1860 havde været 692 Gasværkssager for Parlamentet, og af disse var kun Svovlloven opretholdt for 29. Ved samme Lejlighed blev Crystal Gas Comp. fritaget paa Grundlag af denne Oplysning, og fordi Kalkrensningen generede (le Om- boende. I Birmingham gik man tilbage til Jernrens- ning af samme Grund. Dette opmuntrer ikke til at følge England, hvor Antallet af Byer med Svovllov stadig formindskes. Taleren vilde fraraade, at der saltes nogen bestemt Grænse for Svovlindholdet, men at man anvender gode engelske Gaskul og .Jernrensning, og saa forresten benytter Auerbrændere og passende Ventilation i Lokalerne. Professor N. Sleenberg. I Modsætning til den fore- gaaende Taler mener jeg, at Bestemmelser i denne Ret- ning kunne være gavnlige, og dersom vore Gasværker var i privat Eje, antager jeg, at vor Kommune havde sat Grænse for Svovlindholdet. Vi vide, at Svovlind- holdet dræber vore Blomster og gør Luften trykkende, hvor Gassen brændes i rigelig Mængde. Paa Universitetet, hvor Kalkmalerierne ere ødelagte, kan Svovlsyrlingen findes flere Millimeter inde i Pudsen. Svovlet kan til Dels fjernes, men det koster, som Hr. Irminger oplyser, 60 Øre pr. Ton — naa, saa tjenes der 60 Øre mindre pr. Ton. Om det er nødvendigt, maa Hygiejnikerne afgøre. Fil. Magister Allan Zilliacus. Talaren konstaterade, att äfven han i Helsingfors i ett laboratorium förnum- mit förefmtligheten af svafvelsyrlighet både med lukt- och smaksinnet, å väggarna kunde man åter observers närvaran af svafvelsyra i form af droppar. Ansåg för öfrigt, att man misstog sig, om man be- traktade svafvelsyrlighetigaren för skäligen oskadlig. Nyare undersökningar ha । visat, att svafvelsyrlighet äfven i små mängder är skadlig för hälsan. Prof. O. Aschan framhöll, att frågan från finskt håll icke blifvit väckt för att försöka få frani lagbestäm- ningar, utan för att från fackmannahåll få ett uttalande, huru låg svafvelhalt man med en insiktfull ledning af fabrikation kan ernå med lämpliga och billiga gaskol. En anledning att väcka denna fråga har man i Hel- singfors haft på den grund, att efter det staden för några år sedan öfvertog gasvärket, som förut var i privata hånder, svafvelhalten hastig steg och uppnådde ända till 128 g. per 100 m3. Och då samtidigt kontrollerent- befattningen öfver svafvelhalten afskafFades, och alla yrkanden på, att en sådan funktionår åter skulle till- sättas, blifvit af gasvärksingeniören förklarad onödiga och rent af löjliga, ehuru från privat håll kunde kon- stateres, alt svafvelhalten betydligt varierade, så gjorde man frågan, huru högt denna svafvelhalt i själfva värket skulle komma att stiga. Faktiskt har i Helsing- fors sedan mediet af 1880-talet svafvelhalten i gram stigit från omkring 80 till öfver 120 g. per 100 ni3. Tal. berörde vidare den hygieniska betydelsen af kokgasens beskafTenhet, samt den jämförelsevis snabbt skeende oxidationen af svafveldioxid i fuktig luft till svafvelsyra. Talet om svafveldioxidens oskadlighet ansåg tal. gripen från luften. Ingeniør Peterson, Stockholm, omtalte, at det op- rindelige Svovlindhold i Kullene ikke spillede saa stor Rolle, da kun faa Procent af Svovlet gik i Gassen, til- med var det, der gik i Gassen, uafhængigt af Total- indholdet i Kullene og meget forskelligt for de forskel- lige Kulsorter. Taleren nævnte Eksempler derpaa og omtalte derefter, at der burde anlægges særlige Indret- ninger til at borttage Svovlet. Svovlindholdet bør være under 100 Gram. Driftsbestyrer Irminger oplyste, at Ammoniakvand ikke havde vist sig at være brugbart til Rensning for Svovl, og at man kun kunde bruge Kalk, hvis man skal gaa ned med Svovlindholdet. Direktør Hagemann spurgte, om det ikke var mu- ligt at fjerne Svovlkisen mekanisk fra Kullene. Driftsbestyrer Irminger sagde, at Svovlet fandtes i Kullene hovedsagelig som organiske F'orbindelser, og en Bortfjernelse af Pyritter derfor ikke vilde hjælpe til- strækkelig.