Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

178 SEKTIONSMØDER Men det er hellerikke selve de i luften muligt af grunden, at vegetationens støvbindende og iltende opstøvede specifike smittekim, som bevirke byernes indflydelse omtrent helt neutraliseres samtidigt med, at forøgede dødelighed, de nå ad mange andre veje den faste belægning i forbindelse med alledningsindret- deres værk, men i langt højere grad er det den sam- ningerne begunstiger støvtørringen af all det affald, infektion, som bevirkes ved, at betændelsesmikroberne med luften og fra denne samtidigt trænge ind i organ- ismen. Og netop derigjennem er det, luftforurensningen bliver farlig, ti jo niere støvfyldt luften er, desflere af disse betændelsesniikrober indeholdes der i den. Det var de overvættes snavsede gader, som gjorde, at de ældre tiders indeklemte og tæt befolkede byer særligt bleve hjemsøgte af de meget dødelige epidemier af tyfus, tuberculose o. s. v. med putrid karakter, og det er særligt ved at fjerne de rådnende affaldsstoffer og gjennem den større almindelige renlighed, at nu- tidens byer har forbedret forholdene, således at de samme epidem. sygdomme nu forløbe lettere, og at tyfusdødeligheden som også dødeligheden af skarlagens- feberen, difteri, tuberculose og sårfeber er bleven be- tydeligt ringere. Man erindre for byluftens vedkom- mende også den aseptiske sårbehandlings store effekt. På dette område viser den støvfyldte luft sin mest håndgribelige og deletære indflydelse, og det ikke blot, hvad dødeligheden, men også hvad sygelighed og uarbejdsdygtighed angår. Men også de uorganiske støvpartikler have en skadelig indflydelse på vor sundhed; de åbne ved at bore sig gjennem lungernes slimhinder vej og dør for smittekimene, ere mikrobernes pionerer og bevirke forøget sygelighed. Ligeledes de luftformige forurens- ninger ere skadelige for vor sundhed, selv om de ikke ere direkte giftige i den tilstedeværende fortynding. Ved den ilde lugt, ved særligt helt at mangle ozon og således at have et ringere indhold af aktiv ilt for- ringes luftens værdi som iltende og oplivende, for al cellevirksomhed fornøden fødemiddel, og derved for- ringes organismens modstandsevne. Ligeså har også bybeboerens blodfattige, gustne ydre tildels sin årsag (leri; dertil kommer så desuden, at den ilde lugt virker nedstemmende og ledevækkende således, at energi, appetit og livsvirksomhed i det hele nedsættes. Når derfor dødeligheden i storbyerne er 2—5 %o højere end på landet, og når denne forøgede dødelig- hed særligt skyldes tuberculosens, betændelsesgygdom- nienes og smitsoternes større dødelighed i del hele, så har utvivlsomt luftforurensningen sin betydelige lod og del deri. Og når bybeboeren har en svagere konstitution, er blodfattig med blegt jordslået hudfarve, så har også luftforurensningerne en væsentlig skyld deri. Dette giver sig udtalt tilkjende i det forandrede og sunde udseende, som en storbys indbyggere få efter et selv kortvarigt landophold, og det selv under ernæringsfor- hold, som oftest ere (lårligere end de, byen yder; hvor luften er ren, foregår hele organismens funktion natur- ligere og mere sundhedsmæssigt. Så kommer dertil den naturlige ret til at fordre vort mest uundværlige fødemiddel, luften, frembudt i ren tilstand lige såvel som alle andre fødemidler. Mælk, kjød, vand kan undværes i linier og dage, om fornødent, hvis nydelsen involverer sundhedsfare; luften kan ikke undværes el minut og må indåndes, hvordan den end er; derfor er fordringen om renhed også uaf- viselig. Kilderne til byluftens forurensning ere talrige og i hovedsagen uafvendelige, de ere udslag af byens liv og arbejde. Og grunden til, at naturkræfterne her ikke slå til, er jo dels misforholdet mellem mængden af for- urensningerne og det rum, som nødes til at optage dem. Men dertil kommer så også, at den tætte bebyg- gelse og beboelse i 5—7 lag virker forstyrrende ind på flere af de kräftigst virkende rensningsfaktorer sær- ligt på luftskiftet og sollyset. Desuden medfører den nødvendige faste belægning som grunden optager. Man made the city. Når da storbyerne må trætte yderligere forholds- regler imod luftens forurensning, gjælder det om såvidt muligt at skaffe de naturlige rensningskræfter uhindret indflydelse samtidigt med, at man søger at indskrænke og uskadeliggjøre de uundgåelige forurensningsstoilers produktion. Fordrive forurensningskilderne og med dem luft- forurensningen er udelukket som en umulighed, de ere så at sige byens pulsslag. Men sørge for rigelig luft og sol til hver krog på byens grund, er ikke nogen umulighed. De forholds- regler og foranstaltninger, som omsorgen for luftens renholdelse i de store byer således kommer til at søge ført ud i livet, vil man let se må gribe ind på så at sige alle hygieinens og teknikens områder; der kræves sanitære love og vedtægter givne og administrerede af sagkyndige organer; der kræves forud vel overvejede planer for grundens bebyggelse og bestemmelser for dens udnyttelse således, at der skalles tilstrækkelig lys og luft til gade og hus og gårdsplads; og her må byerne søge det kraftigste våben mod luftforurensningerne af enhver art; en passende fordeling og sondring mellem industrielle og beboelseskvarterer og passende udluft- nings og rekreationspladser og anlæg; kloakering, gade- belægning og rensning, vandforsyning og bortførelse af affaldet af enhver art ere de første skridt også til luftens renholdelse. En virksom kontrol med de al- mindeligste og skadeligste luftforurensningsindustrier som også med boligerne og småvirksomhederne og bestemmelser, som sikrer en virksom indskriden imod hensynsløs forulæmpelse og forurensning af luften, er fornøden; ligeså bestræbelser for at indskrænke røg- produktionen. Kortsagt hele det store apparat af sani- tære lovbestemmelser og foranstaltninger kan tages i luftens tjeneste; men fremfor alt må der sørges for luft og lys over alt og i mængde. Af alt dette har vor section af gode grunde måttet indskrænke sig til forhandling af de 3 på programmet opstillede: foranstaltninger imod røgplagen og gade- støvet samt beplantningen af byernes gader og grund som luftfornyelsesfaktor. Ingeniør Fr. V. Meyer. I sil Indledningsforedrag gjorde Hr. Prof. Nielsen gældende, at det var Byluftens Indhold af visse Bakterier, som betingede dens Skadelig- lighed; og da han derved udtrykkelig nævnede de Bak- terier, han sigtede til, former jeg maaske bedst Grund- laget for mine Indvendinger mod Foredraget, naar jeg begynder med — for at bruge et meget drastisk Udtryk — at trække disse Bakterier enkeltvis frem ved Ørerne til nærmere Beskuelse. Den patogene Bakterie, Prof. Nielsen først nævnede, var Stivkrampens Bakterie, Bacillus tetani. Prof. Nielsen er nu ikke den første, der søger at forskrække os stakkels Teknikere med denne hæslige Sygdoms Bak- terie; Th. Weyl, der har lavet adskillige Bøger om By- hygieine, skriver saaledes i »Studien zur Strassen- hygiene« (jeg citerer paa Tysk for at lade Citatet be- holde sin Klang af en Krigsfanfare): »Dass der Bau- schutt die Keime der Lungenentzündung und des Wundstarrkrampfes bisweilen enthält, ist nachgewiesen«. Men er nu Faren her virkelig stor? A priori synes dette lidet sandsynligt, da B. tetani er en anaerob Bakterie (om den end ikke kan betegnes som ekskvisit anaerob) og i Virkeligheden nærmest er Saprofyt. Men dør der da, trods dette, mange af Tetanus Infektion? En eller anden Jordarbejder, der i en Udgravning til- føjer sig et dybt Saar og deri faar Jord, som han venter længe med at faa vadsket ud, kan dø af Stiv-