Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 179 krampe; men selv om vi tælle saadanne Tilfælde sam- men, ja, selv om vi medregne de nyfødte Børn, hvem en uforsigtig Jordemoder forskaffer en Trismus ved svinsk Navling, hvor mange Tilfælde af Tetanus faa vi saa i el Aar i cn By som Kjøbenhavn? Og dernæst, selv om Tetanus Infektioner vare nok saa hyppige, hvad skulde saa vi Teknikere ved en nok saa omhyg- gelig Gaderensning o. s. v. formaa derimod. Hvad betyder det i denne Sammenhæng, at man maaske nu og da linder B. tetani i ophvirvlet Gadestøv, naar f. Eks. herhjemme K. Faber ikke har kunnet grave 1 m dybt ned noget Sted i den ældre By uden at finde den, og naar han endda har eftervist den i de Heste Jord- prøver, han har taget højere oppe. Altsaa: En vir- kelig Kamp mod B. tetani i vore Omgivelser er umulig; men Chancen for Infektion ved den er rigtignok ogsaa minimal. Og paa noget lignende Maade som med B. tetani forholder det sig ogsaa med den anden Bakterie, Prof. Nielsen nævnte, Bacillus oedematis maligni. Den er endda ekskvisit anaerob, og skønt jeg vel ved, at den er funden i Gadeaflald, tvivler jeg meget om, at den, ophvirvlet i Luften, kan være virulent. Og kan den betegnes som By-Bakterie? Almindelig angives det tvertimod, at den særlig optræder i dyrket, med Dyre- ekskrementer gødet Jord, paa Marker og i Haver. Og er saa denne Bakterie en Form, hvormed Mennesker hyppig inficeres? Indpoder man en Kultur af den under Huden, kan der ganske vist opstaa et meget farligt gangrænøst Emfysem; men hvor mange Mennesker inficeres tilfældig med Bakterier, saa al Sygdom opstaar, og hvor mange flere Mennesker i Byer end paa Landet? Det cr grumme faa. Jeg gaar saa over til de sidste Bakterier, Prof. Nielsen nævnte, Suppurationsbakterierne, altsaa vel nærmest Staphylococcus pyogenes aureus og S. p. albus. Streptococcus pathogenes longus kan man vel ogsaa regne herhen; men om den gælder i alt væsentligt det samme, som jeg vil sige om de andre Arter. Prof. Nielsen skildrede med kraftige Farver, hvorledes disse Bakterier i tidligere Tid havde været en af Menneske- hedens værste Svøber, og hvorledes Dødeligheden var aftagen, efter at vi havde lært at bekæmpe dem. Alt (lette er fuldkommen rigtigt; men jeg ser ikke, at det egentlig vedkommer det foreliggende Emne. Thi hvor er denne Kamp udfægtet? Ikke paa Gader og Stræder, men paa Hospitalerne og til Dels i Hjemmene ved gen- nemført Aseptik. Imidlertid ved jeg nok, at Prof. N. vil tillægge Suppurationsbakterierne en Betydning uden- for den, de have ved aabne Saar, nemlig en særlig Betydning ved Infektionssygdomme, som Tuberkulose o. s. v. Nu er det utvivlsomt, at de for saa vidt have Betydning her, som de vel næsten altid, f. Eks. ved Phtisis, ere tilstede ved Tillægsinfektioner paa Syg- dommens sidste Stadier; men dette Forhold har jo ej heller Interesse for de Spørgsmaal, som her beskæf- tige os. Prof. Nielsen gaar imidlertid ogsaa videre; thi dersom jeg ved tidligere Lejligheder har forstaaet ham rigtig, mener han, at de pyogene Bakterier ved at op- træde i Organismen, saa at sige, bane Vej for de egent- lige patogene Bakterier. I øvrigt er det vel ogsaa kun ud fra cn saadan Antagelse, at der kan være Grund til særlig at beskæftige sig med Suppurationsbakterierne under Spørgsmaalet om Byluftens Forureninger. Men hvorpaa støtter Prof. N. denne Opfattelse, som han, saa vidt jeg ved, staar ret ene med? I begyndende Tilfælde af Phtisis, naar Patienten er død af en uved- kommende Aarsag, finder man ved Sektionen vistnok langtfra konstant Pussekretion i Lungerne; og skønt Tuberkelbacillen kan holde sig levende sammen med mange andre Bakterier, paastaas det dog fra kyndig Side, at den netop ikke kan trives paa oi'ganisk Væv, hvor pyogene Bakterier ere i Virksomhed. Imidlertid er det vel ikke Stedet her at gaa nærmere ind paa saadanne specielle medicinske Spørgsmaal, og jeg mangler forøvrigt ogsaa Evnen dertil. Men det er vist heller ikke nødvendigt. Thi lad os et Øjeblik antage, at det virkelig er yderst farligt, hvis pyogene Bakterier trænge ned i vore Lunger, hvad skulle saa vi stakkels Gaderensere kunne gøre derimod? Det er jo ikke blot i Gadestøvet, at disse Bakterier findes; ikke en Ting kunne vi røre ved uden at paadrage os dem. Ja, vi behøve end ikke dette; thi kunde jeg virkelig se enhver af de tilstedeværende i Næse og Hals, vilde jeg sikkert hos Dem alle finde S. p. aureus levende der, og paa vore Hænder og Ansigt er i al Fald S. p. albus saa »indgroet«, at man ingenlunde let kan vadske den helt af. Naar jeg nærmere har undersøgt hver enkelt af de Bakterier, Prof. N. fremdrog, som betingende Byluftens Skadelighed, er det væsentligst sket for herpaa at kunne bygge en mere almindelig Bemærkning. Vi Tek- nikere ville gerne belæres af Hygiejnikerne, og vi ville ogsaa, naar det er muligt, gøre, hvad de vise os som det rette. Men de Herrer Medicinere maa ikke tro, al det i Længden vil være heldigt, at de uden Beviser søge at forskrække os og saa stille Fordringer. Og altfor ofte minde unægtelig de af Medicinere udarbejdede Bøger og Foredrag, der ere beregnede for Teknikere og andre Lægmænd, grumme meget om de af deres Kollegers Bøger, der bære Titler som: >En gammel Læges Raad ti! Ungdommen« o. lign. Jeg synes ikke, at Prof. Nielsens Foredrag var hel frit for noget af den samme Tendens. Prof. Nielsen. Mit indledningsforedrag synes at have skullet ingeniør Meyer; han havde åbenbart ventet det præget af og fyldt med »bakteriologiske skræmmebilleders og havde forberedt en holmgang med bakterierne. Og er ingeniør Meyer ikke bange for bakterierne, så behøve de så vist heller ikke frygte ham; ti for at komme en modstander til livs gjælder det først og sidst om til gavns at kjende — ikke hans navn — men hans liv og kampmåde. De mange ord, som er anvendte på at reducere den sanitære betydning af tilstedeværelsen i gadestøv af b. tetani og ødemtis maligni, kunde jo helt have været sparet, også jeg udtalte, at den skade, de volde, — om end særligt fremtrædende for byernes mennesker og dyr — ikke er af nogen nævneværdig betydning, og særligt ikke i sammenligning med den, betændelses- mikroberne volde. Som hygiejniker kan jeg kun glæde mig over og komplimentere ingeniør Meyer for den flid og Lid, han har anvendt på at sætte sig ind i gadestøvets bakterie- indhold; men det maa meget beklages, at De ikke har fået fat i de rigtige bøger, og at Deres kilder ere alt for antiqverede. Havde De f. ex. fulgt undersøgelserne over b. tetani op til nutiden, vilde De have læst, at denne bacil har hjemsted i hestens tarm og desårsag i utallig mængde lindes i enhver »hestepære«; mangt og meget, som De nu har misforstået, og som nu synes Dem uopnåeligt og unyttigt, vilde da måske have stået noget anderledes for Dem. At De ikke har forstået anaærobiosen og infektionen skal ikke bebrejdes Dem; men hvorfor så slå om sig med nomenclature!!. Jeg skal da heller ikke her indlade mig på nogen viden- skabelig gåen i enkeltheder, men kun til slut — Deres første indvendingsafsnit vedkommende — udtale det håb, at fornævnte lille belæring om tctanusbacillcns constante tilstedeværelse i hesteexcreinenter måske kunde bevirke, at Deres gaderensning i vort blæsende klima ret snart må tage de samme forholdsregler, som andre storbyer have ført ud i livet, for at fjerne så at sige in statu nascendi dette ikke ufarlige og i høj grad uæstetiske og generende luftforurensningsaflald fra vore gader. Det andet afsnit af ingeniør Meyers indvendinger skal jeg besvare kortere, og på det punkt har jeg ingen 23*