Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

180 SEKTIONSMØDER undskyldende momenter at fremføre for ingeniørens snakken op om en sag, som han aldeles ingen forstand har og kan have på, dertil er den sag for betydnings- fuld i hygienisk henseende; ikke engang ingeniør Meyers egen tilståelse, at han mangler evnen til at discutere medicinske spørgsmål, kan disculpere, hvad han forud og derefter siger. Den store betydning før som nu, som betændelses- mikrobernes saminfektion har over for samtlige smit- soters dødelighed, er ikke noget skræmmebillede, jeg har opfundet; det er et factum, fastslået ved talløse epidemiologiske erfaringer og videnskabelige under- søgelser, som alle ere enige om, ikke blot lægekyndige, men spørg blot Deres engelske kolleger om, hvad de tror er grunden til, at deres sanitary works i byerne have indskrænket meget betydeligt dødeligheden — ikke i samme forhold sygeligheden — af tyfus, tuberculose o. s. v. En discussion om dette hovedpunkt er overllødig, det er fastslået. En belærende gjendrivelse hører ikke hjemme her. Det er rigligt, når ingeniør Meyer fremhæver be- tændclsescoccernes allestedsnærværelse, men det er også omtrent det eneste rigtige; de slutninger, som deraf drages, ere hverken rigtige eller fuldstændige. Denne ubiqvitet skyldes netop disse coccers tilstede- værelse i luften, og i des større Mængde, jo flere råd- nende affaldsstoffer der findes på den jordbund, hvor- over luften svæver. Men det er ogsaa grunden til, at de findes i stort Antal i vor næse, mund, på vor hud, voi'C klæder, vore møbler, vort gulv og først og sidst på vore gader. Det er rigtigt, at Kampen imod betændelsesbak- terierne føres og har været ført med stort held på hospitalerne ved en vidtdreven aseptik, men aseptik er netop og ikke andet end rensning for affaldsstoffer af enhver art og dermed de iboende betændelsesbakterier. Og det særligt heldige udslag af denne de moderne hospitalers aseptik — renholdelse — skyldes — jeg fremhæver dette — i særlig grad teknikens hjælp og forståelse af de her omhandlede forhold incl. rens- ningens betydning og væsen. Men den selvsamme aseptik driver et renligt menneske med sin mund, sin krop, sit hus også med ct tydeligt mærkbart heldigt resultat i samme retning, som hospitalernes resultat gå, nemlig i retning af infektionsdødelighedens nedgang. Men at blive stående ved denne personlige inden- dørs kamp mod betændelsesbakterierne, som ingeniør Meyer synes at ville, er et i højeste grad farligt råd, som sikkert ingen tilslutning vil finde blandt mine meget ærede tilhørere. Ti mine herrer! De vide jo, også efter ingeniør Meyers relation, at disse så meget omtalte betændelsesmikrober findes i gadestøvet og gadeluften, og det i des større mængde, jo mere snav- sede disse ere. Sagen er nemlig den: disse betændelses- mikrober have deres hjemsted og livsgjerning i den frie naturs forrådnelsesprocesser; der høre de hjemme; deres skadelige indvirkning på mennesker og dyr er for dem kun en bivirksomhed. Derfor findes de også i den frie luft, særligt i den i snavsede Gader; og der- fra komme de på vor krop, i vore huse og hospitaler, ikke blot med luftstøvet, men gjennem fodtøj og klæder også direkte fra gaden. Derfor er renlighed med krop, hus og hospital med i den henseende kun mulig fuldtud, når kilden til den farlige forurensning så vidt muligt stoppes; gaderensningen er forudsætningen for såvel hospitalernes som boligens aseptiske bestræbelser, som uden den vilde være resultatløse; og det er derfor, gaderensningen kræves. Renholdelse af byens grund formindsker dødeligheden og hæver sundhedstilstanden hovedsagelig ved at modvirke den putride saminfektion overfor de almindelige smitsoter. Det er det faktum, som erfaringer fra fortidens og nutidens snavsede gader sikkert vise. Og deri ligger min ubestridelige beret- tigelse til at hævde som rigtig og berettiget min ud- talelse i mil indledningsforedrag: det mest håndgribelige bevis for gadestøvets og luftforurensningens skadelighed er givet i den bedring, som de i de sidste år udførte gaderensningsbestræbelser i de Heste byer all har be- virket; og del alt opnåede kan kun anspore til ad den vej — foruden ad andre ikke mindre vigtige og ellektive — at søge idealet nået, således al det kan hedde: God made also the city. Fr. V. Meyer: Da Hr. Prof. Nielsen meddeler os, at han ser sig nødsaget til al forlade Mødet, kan Dis- kussionen om lians Indledningsforedrag jo ikke fort- sættes. En enkelt Bemærkning vil jeg dog gerne have Lov lil at gøre for at undgaa Misforstaaelse. Prof. Nielsen indrømmede, at jeg var berettiget til at antage, at alle her tilstedeværende havde pyogene Bakterier levende paa Næsens og Svælgets Slimhinder; men han tilføjede Lil denne Indrømmelse: »Men hvor komme disse Bakteriel' fra?< Maa jeg hertil kun sige, at det for saa vidt var tilfældigt, at jeg nævnte de her tilstedeværende Herrer; jeg vilde kunne have sagt det samme, dersom jeg havde været stillet overfor en For- samling af Bønder paa Landet. Gaderensning. Ingeniør Fr. V. Meyer *). Mine Herrer! Forinden jeg tager fat paa det Emne, jeg skal have den Ære at tale om, ønsker jeg blot at bemærke, at jeg ikke har konfereret med Hr. Afdelingsingeniør Didrichsen om Foredraget. Medens det, Hr. Didrichsen vilde have sagt, med Rimelighed vilde kunne være op- fattet som et Udtryk for de Meninger, der ere gældende indenfor Kjøbenhavns Vej- og Kloakanlæg, maa da de Anskuelser, jeg vil hævde, staa ganske for min egen Regning. Gaderensningen, saaledes som dette Udtryk skal forstaas i det følgende, omfatter Fjernelsen af Affaldet fra Gader og dermed direkte i Forbindelse staaende Arbejder, og kan siges sædvanlig at falde i tre Afsnit: 1) GadeafFaldets midlertidige Ophobning. 2) Gadeallaldets Bortkørsel. 3) Gadeallaldets Behandling efter Bortkørslen. Foreløbig lænker jeg nu kun paa det almindelige Gadeallald med Udelukkelse af Torvehandelsallaldet og Sneen; om Fjernelsen af disse to Slags Affald — saa- ledes kalder jeg for Nemheds Skyld ogsaa Sneen — vil jeg senere sige nogle laa Ord. Efter den givne Definition af Gaderensningen hører den egentlige »Gadevanding« ikke herhen; men hvis Tiden tillader det, skal jeg dog ogsaa skænke den en kort Omtale. Mængden af det almindelige Gadeallald i en By angives bedst i Forhold til Gadernes Størrelse, og f. Eks. i Kjøbenhavn repræsenterer det i 1 Aar opsam- lede Affald vistnok et Lag af omtrent 3 cm Tykkelse paa det hele Gadeareal. Det kan imidlertid ofte være bekvemt, selv om det ikke er rationelt, at angive Mængden i Forhold til Indbyggerantallet, og jeg skal derfor anføre, at Mængden af Gadeaflald her i Byen kan anslaas til ca. 250 kg. (vel omtrent 0,2 m3) pr. Indbygger pr. Aar. Beskaffenheden af Gadeallaldet lader sig næppe nøj- agtig angive; men i Hovedsagen bestaar det dels af af- slidte Dele af Gadebefæstelse, Hjulbandager o. s. v., altsaa *) I Programmet for Kongressen var det anført, at Afdelingsingeniør ved Kjøbenhavns Vej- og Kloakanlæg, Hr. O. Didrichsen, vilde holde Foredrag om Gaderensning. Da Hr. Didrichsen imidlertid blev forhindret, havde han anmodet Ingeniør Fr. V. Meyer om at træde i hans Sted.