Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 181 (idet der borises fra træbrolagte Gader) uorganisk, uforraadneligt Stof, dels af organiske, forraadnelige Stoffer, som væsentligst erc Hesteekskrementer, men hvoraf en anden, ganske vist meget ringe, Del har spillet en stor Rolle i de sidste Aars Diskussioner oin Gadeallald, nemlig menneskeligt Opspyt. Til de nævnte Stotler kommer saa endelig en stærkt varierende Vand- mængde; fra cl givet Gadeareal kan man paa en Regn- vejrsdag have at fjerne et mere end fire Gange saa stort Aflaldskvantum, som paa en Dag med tørt Vejr. Iler i Byen indeholder vel GadeaH'aldet gennemsnitlig (efter Vægt) omtrent: 50 % Uorganiske Stoller, 10 - Organiske Stoller, 40 - Vand. Gaderensningens [ørste Afsnit, den midlertidige Op- hobning af Affaldet, altsaa dettes Sammenfejning i Dynger, kan besørges af det offentlige, og ved en saa- dan Ordning, der dog vistnok kun i meget faa Byer gennemføres konsekvent, kan ganske vist en meget omhyggelig Sammenfejning opnaas; men den kræver et stort kommunalt Materiel og navnlig en stor Arbejds- styrke. Thi det maa vel erindres, at Trottoirer saa godt som altid kræve Fejning ved Haandkraft, og at Fejemaskiner kun præstere virkelig godt Arbejde paa Kørebaner med saa fuldkommen Gadebelægning som den, der maa indskrænkes til Hovedfærdselslinierne for en Bys Vogntrafik; medens de egentlige Beboelsesgader, som vel mest kræve en omhyggelig Rensning, sjældent ere forsynede med saa god Befæstelse, at Fejemaskiner paa dem kunne arbejde helt tilfredsstillende. Og den f. Eks. i Kjøbenhavn trufne Ordning, Besørgelsen af Gade- fejningen ved Grundejerne, kan ogsaa meget vel (med de Begrænsninger, jeg straks skal nævne,) udføres sær- deles godt under et omhyggeligt Tilsyn. Hvorledes delle Tilsyn bør ordnes, skal jeg ikke opholde mig ved, da jeg af Hensyn til Tiden ikke tør indlade mig paa nogen Undersøgelse af Detaillerne ved Gaderensningens Administration. Ikke sjældent har man grebet til en delt Ordning, ladet Grundejerne besørge Trottoirernes Fejning, og de kommunale Myndigheder besørge Kørebanernes. Her- ved kompliceres imidlertid Administrationen noget, og desuden synes det mig ret naturligt, at der med den utvivlsomme Nytte, en Ejer har af, at hans Grund har Facade til en virkelig bred Gade, ogsaa følger en For- pligtelse til Renholdelse af et i Forhold hertil slaaende større Areal. Et — hidtil meget forsømt — Punkt af Gaderens- ningen skal jeg fremdrage i denne Sammenhæng, fordi det der maa være Husejerne, der besørger den fore- løbige Rensning, hvilket atter gør deres mere almin- delige Fejepligt naturligere. Jeg beder De Herrer, naar De gaar gennem en stor Bys omhyggelig renholdte Hovedgader, da at kaste Blikket ned i Husenes Lys- kasser, saa ser De, hvad jeg tænker paa — ja for Skams Skyld beder jeg de fremmede vente med denne Undersøgelse, til de ere rejste herfra Byen. Lad mig gøre mig færdig med disse Lyskasser med det samme. IIave de, som Tilfældet sædvanlig er, deres Aabninger paa Gadearealet, maa efter min Mening Kommunen have Ret til at Forlange, at de jævnlig — helst daglig — renses; og dette sker vist bedst ved kraftig Afkost- ning af Sider og Bund med efterfølgende Udskylning. En saadan kan jo ganske vist kun linde Sted, naar Lyskassen har Afløb til Kloak; men dette bør ogsaa altid forlanges. Husejernes Fejepligt kan dog, som tidligere berørt, ikke være ubegrænset. Meget større Fordel af at bo f. Eks. ved en 40 ni bred end ved en 25 m bred Gade har man ikke, og det er derfor rimeligt at fast- sætte en bestemt Afstand fra Grundene, udenfor hvilken Ejerne ikke skulle feje; Afstanden bør dog bestemmes saaledes, at selv temmelig brede Gader fejes af Ejerne i deres hele Udstrækning. Dernæst bør Kommunen selv besørge hele Ren- holdelsen af macadamiserede Kørebaner, da denne Ren- holdelse ikke kan ventes betryggende udført af private. Overhovedet er det disse macadamiserede Kørebaner, som i en By volde Gaderensningen de største Vanske- ligheder; og jeg vil sige det rent ud: Macadamisering er en Vej befæstelse og ikke en Gadebefæstelse, den passer egentlig slet ikke for en større By. Naar macadami- serede Kørebaner dog bruges i saadanne, er det und- tagelsesvis, fordi Vognfærdslen paa dem ikke gør megen Støj, men dernæst, og væsentligst, fordi de erc billige i Anlæg. For en Kommune, der virkelig vil anlægge en saadan Kørebane paa bedst mulig Maade og senere holde den ren og i god Stand, bliver Bekostningen ved den næppe ret meget mindre end ved en stcnbrolagt Gade; men for private, som af Kommunen forpligtes til at anlægge Gader for at opnaa Byggetilladelse, er Sagen en anden; de tænker sjældent paa at rense og vedlige- holde deres Gade omhyggelig, det gælder for dem kun om at faa Gaden anlagt saa billig som mulig. Del vilde føre for vidt her at komme ind paa de Vanske- ligheder, der næsten altid rejse sig mellem Kommunen og den private Ejer af saadanne Gader, baade hvad disses tilbørlige Anlæg, Vedligeholdelse og Rensning angaar; nok er det at sige, at disse, saa hyppig maca- damiserede Gader, med hvilke der næppe kan føres til- strækkelig Kontrol fra Kommunens Side, let blive til Fortvivlelse for en Bys Renholdningsadministration. Og hvad hjælper det mig, at jeg bor i en asfaltbelagt, offentlig Gade, naar jeg ikke kan aabne mit Vindue, uden at Snavset fra tilstødende private Gader fylder mine Stuer. Foruden de ringe Anlægsudgifter er der imidlertid endnu en Grund til, at endog Bykommunerne selv ret ofte anlægge macadamiserede Gadei’, skønt disse, som sagt, ikke passe for Byer; denne Grund er just den, at de ikke passe for Byer. Det vil sige: dc anlægges i visse Kvarterer, navnlig Villakvarterer, for at give disse en Karakter, som niere ligner Landet end Byen. Nu er naturligvis Slidet, og dermed Affaldet og Støvet, paa saadanne Gader ofte ikke ret stort, hvortil endnu kommer, at disse Gader ikke, som Gaderne ved Byens høje Huse, danne ligefremme Ledninger for Luftstrømme og Støvhvirvler; men jeg ser dog ikke rettere, end at man i mange Villakvartercr med svagt befærdede Kørebaner vilde kunne befæste disse med Klinker, saaledes som det ret hyppig sker i nord- amerikanske Villabydele, og derved sikre sig en mere støvfri Luft, samtidig med at den landlige Karakter bevaredes. Ligesom macadamiserede Kørebaner give ogsaa grusbelagte Trottoirer og Gangstier meget Støv. Den her i Byen meget benyttede Tjæremacadamisering paa Trottoirer er i mange Tilfælde en forholdsvis billig og god Erstatning for Grusbelægning. Ridestier spille sjældent i Byer en saa stor Rolle, at der er nogen Grund til her at opholde mig ved dem; Cyklestier, skønt ofte kun grusede, give forholdsvis lidt Støv, idel Cyklefærdslen i en vis Forstand frembringer den mest ideale Komprimering, nemlig en saadan uden nogen Finmaling af Vejmaterialet. Tilsyneladende er jeg kommet bort fra Emnet: Gaderensning; men paa dette Omraade gælder i høj Grad Hygiejnens Grundprincip: »Prevention is better than cure«, saa at det vel kan være tilladt al tale lidt om selve Gadebefæstelsen; forøvrigt gælder Princippet ogsaa saaledes, at Gadernes Forurening ogsaa paa andre Maader — ved Forbud mod Henkastning af Affald paa Gader, ved Paabud om Anvendelse af tætte, og ikke for højt læssede, Vogne til Transport af halv- flydende og løse Varer — saa vidt muligt bør for- hindres. Men lad mig vende tilbage til selve Gaderensningen.