Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

182 SEKTJONSMØDER Hvor ofte skal denne foregaa ? Sædvanlig sige frem- mede Forfattere: 1, 2 eller 3 Gange om Ugen, for saa vidt de almindelige Gader angaar; og de tør i mange Tilfælde ikke sige mere, fordi mere ikke kan over- kommes i Byer, hvor de kommunale Myndigheder be- sørge Fejningen. Men hvor Fejepligten væsentligst paahviler Grundejerne, kan og bør det forlanges, at alle Gader renses daglig. Den enkelte Fejning bliver da ogsaa lettere og kan foregaa saa hurtig, at den ikke kehøver at udføres om Natten — Nattearbejdc er som bekendt dyrt og daarligt — men kan ske i nogle faa tidlige Morgentimer. At den almindelige Gadefejning ikke bør foregaa midt paa Dagen, behøver jeg ikke her at fremhæve. For at Støvophvirvling under Fejningen saa vidt mulig kan undgaas, bør Gaden altid vandes omhyggelig, før Fejningen foregaar. Hovedfærdsels- linier skulle endda helst fejes mindst 2 Gange om Dagen, og asfaltbelagte Gader kræve et uafbrudt Tilsyn. Dels maa nemlig den ved Regn frembragte Glathed af disse Gader straks imødegaas ved Grusning, dels maa Hesteekskrementer hurtigst mulig fjernes, da de ogsaa kunne gøre Gaden glat, naar de udkøres; og fordi de desuden se meget ilde ud. Det saaledes kontinuerlig opsamlede »Asfaltallald«, som jeg vil kalde det. bør midlertidig henlægges i særlige Beholdere. Saadanne kunne staa op over Gaden (hvad de f. Eks. gøre i London), men crc da uskønne og Lil Gene for Færdslen; nok saa godt er det at anbringe dem under Jorden, som det sker f. Eks. i Glasgow og Hamborg. I disse Beholdere kan saa Affaldet henligge til næste Dags Afhentning. Jeg gaar nu over til det andet Afsnit af Gade- rensningen, GadeafTaldets Bortkørsel. Medens jeg med Hensyn til Gadefejningen har udtalt, at man meget vel kunde holde det gamle Ord i Ære: »Enhver feje udenfor sin egen Dør«, og medens jeg endda nærmest er tilbøjelig til at tro, at den derved bestemte Ordning sædvanligvis er den mest praktiske, bør det upaatviv- lelig være Kommunen selv, der besørger Bortkørslen, og da ikke, som det nu vistnok almindelig sker, ved Hjælp af Entreprenører, men i fuldstændig egen Drift. Bortkørsel ved Grundejernes egen Foranstaltning er sikkert saa sjælden, at jeg helt kan se bort fra den, medens Bortkørsel ved Entreprenører vistnok endnu meget almindelig foregaar saaledes, at vedkommende Vognmænd have Bortkørslen af Gadeaffialdet og Husaf- faldct i samlet Entreprise. Men naar Gadeaffald og Husaflald bortkøres hvert for sig, saaledes som de bør (alle Grunde hertil kan jeg ikke komme ind paa), er der allerede finansielt set givet Kommunen cn Mulighed for at konkurrere med Entreprenørerne. Disse kunne disponere til deres Fordel over Husallaldet paa Maader, som Kommunen selv ikke vel kan indlade sig paa; men Gadeaflaldet er gennemgaaende ikke af saa stor Værdi, at Entreprenørerne ved deres Tilbud paa dets Borlfjernelse kunne bygge paa meget andet end Be- kostningen ved Affaldets Læsning, Kørsel og Aflæsning. Vigtigere er det dog, at der kan være Grund for Kom- munen til at disponere over Gadeaflaldet paa forskellig Maade efter dets Oprindelse og til forskellige Tids- punkter, og herved vanskeliggøres Udbydelsen til Lici- tation. Ogsaa maa det nævnes, at Læsningen af Affaldet i Gaderne naturligvis lettere kan sikres vel udført, naar Kommunen selv besørger den, end naar den be- sørges af private Vognmænd. Man har mod saadan kommunal Drift indvendt, at det var vidtløftigt for Kommunen at have et større Hestehold, for hvilket det endda var vanskeligt at skaffe Arbejde udenfor de Timer, i hvilke Gadernes Renholdelse foregaar. Men cn Indvending af denne Art falder saa godt som helt bort, naar man, som det allerede er anbefalet af Eng- lands »Cleansing Superintendents« ved et Møde i Glas- gow 1899, anvender Motorvogne til Bortkørslen. Det er da rimeligst at anvende Vogne med aftagelig Fading, saa at de ogsaa kunne bruges til Vanding o. s. v. Hvor Motorvognc have værd benyttede (London, Liver- pool o. 11. St.), har man i det hele været godi tilfreds med dem; om det end synes, som om Tilfredsheden paa enkelte Steder i den allersidste Tid er noget i Af- tagende. Nu passer naturligvis Ordningen heller ikke for alle Forhold; men Vanskelighederne komme dog mest frem, hvor det er Kommunen selv, som ogsaa besørger Sammenfejningen, og hvor denne foretages i Sammenhæng med Læsningen. Paa saadanne Steder bliver Motorvognenes »døde« Tid, den Tid, de færdes i selve Gaderne, vel lang. Vogne, der bortkøre Gadeaflald, maa selvfølgelig være saa tætte, at vaadt Vejskrab o. lign, ikke siver igennem dem, og de maa desuden være nogenlunde tæt dækkede af Hensyn til mulig Stavning. Naar Gaderne vandes omhyggelig, før de fejes, og Bortkørslen, som den bør, foretaget umiddelbart efter Fejningen, er dog det opsamlede Affald saa fugtigt, at nogen stor Fare for Støvning under Kørslen ikke er til Stede. Ad lo Veje har man ment at kunne samle de to første Afsnit af Gaderensningen, GadeafTaldets Ophobning og dets Bortfjernelse; ved den ene Maade, som jeg først skal omtale, endda saaledes, at det tredie Afsnit, Gadeaffaldets Efterbehandling, saa at sige bortfaldt. Man har nemlig foreslaaet at »skylle« Gadeaflaldet ned i Kloakerne. Paa asfalterede Gader kan Metoden i Form af en Gadevadskning nok anvendes — selv- følgelig dog ikke til den kontinuerlige Asfaltrensning —, om den end bl. a. kræver en temmelig stor. Vand- mængde; men paa Gader med anden Befæstelse, f. Eks. almindelig Stenbrolægning, lader den sig slet ikke bruge, fordi den kraftige Skylning, her behøvedes, vikle beskadige Befæstelsen, udskylle Fugerne mellem Stenene o. s. v. I stærkt taaget Vejr, naar Gadeaflaldet paa Kørebanerne danner en slimet, mudret Masse, som det kan være vanskelig at faa fejet sammen, kan cn stærk Vanding gøre nogen Nytte i den angivne Retning; men ellers fortjener Ordningen ikke nærmere Omtale. Dernæst har man konstrueret forskellige Feje- maskiner, der optage det af dem sanimenfejede Affald og selv kunne bortkøre det; men ingen af disse Ma- skiner have vist sig praktiske. Man er forøvrigt ogsaa gaaet en Mellemvej mellem denne og den almindelige Metode, idet man lader en Fejemaskine løfte det af den sammenfejede Affald op i en Paahængsvogn, der kan frakobles og særskilt bortkøres. En saadan Ma- skine er for ca. 20 Aar siden konstrueret af Kleemann, og i de sidste Aar er der blevet reklameret stærkt for en noget lignende Maskine, »Salus«-Maskincn. At denne under visse Forhold kan være ganske praktisk, tør jeg ikke benægte; dog passer dens Anvendelse jo kun, hvor Kommunen selv besørger Gadefejningen, og da den er forsynet med Vandbeholder til Vanding, foregaar denne aldeles umiddelbart før Opfejningen og virker derfor kun lidet støvdæmpendc. Det tredie Afsnit af Gaderensningen, Behandlingen af Gadeaflaldet efter dets Bortkørsel, bliver naturligvis for den specielle »Byhygiejnikcr« uden Interesse, naar Affaldet kan køres langt bort fra Byen og maaske f. Eks. sænkes i Havet; men dette lader sig kun sjæl- dent gore, og i Almindelighed er Gadcaflaldcts Aflæsning ved Byens Udkanter den eneste økonomisk overkomme- lige Disposition dermed, en Kommune kan træffe. Mod denne Aflæsning er det nu, at mange Hygiejnikerc have rettet deres sværeste Skyts; men de have ganske vist efter min Mening ret ofte, som vi sige paa Dansk, skudt efter Spurve med Kanoner. Saa længe Gadeaflaldet endnu er beroende i cn Bys Gader, hvirvles Dele af det op i Luften, selv ved temmelig svage Vindpust; og den Dæmper, man kan lægge herpaa ved Gadevanding, er altid kun forbi-