Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION VII
183
gaaende. Det ophvirvlede Støv virker hovedsagelig
skadelig paa den menneskelige Organisme ved rent
mekanisk at irritere Aandedrætsorganerne og Næsens
og Øjnenes Slimhinder; men desuden tilsnavser det
Huden og kan til Dels tilstoppe dens Porer, ligesom det
kan tilsmudske Klæderne og ad den Vej indbringes i
Husene. Ligeledes indslæbes i Husene — og dette har
sikkert en vis Betydning — ikke ophvirvlet Gadeaffald,
som har sat sig fast paa Fodtøj og lange Damekjoler:
og endelig kan Støv gennem aabne Vinduer trænge ind
i Husene, hvilket Forhold tilmed bevirker, at Folks
Tilbøjelighed til Udluftning af Stuei' bliver svækket.
Derimod er den ret udbredte Frygt for, at man i en
Bys Gader skulde kunde indaande patogene Bakterier,
hidrørende fra Gadeartaldet, saa godt som fuldstændig
ugrundet. Som tidligere antydet, er det under alminde-
lige Forhold vel nærmest Tuberkelbacillen, der i denne
Forbindelse skulde have nogen Betydning; den vil lindes
i Gadealläldet, saa længe de fleste Mennesker — ogsaa
tuberkuløse — spytte omkring sig saa ugenert, som de
nu gøre. Skønt den da produceres i relativ stor
Mængde, har man dog ikke kunnet paavise den i Støv,
ophvirvlet af Vinden i Gader, dels vel fordi den van-
skelig lader sig bortblæse fra sit Substrat, dels fordi
Mængden af Tuberkelbaciller i Forhold til den store
Luftmasse, som findes i en Bys Gader, dog altid er
grumme ringe. Det er i øvrigt ogsaa statistisk paavist,
al mellem Berlins Gadefejere angribes relativt faa af
Sygdomme, der tyde paa tuberkuløs Infektion. Jeg vil
forøvrigt straks her anerkende, at ogsaa den ærede
foregaaende Taler udtrykkelig advarede mod Frygten
for netop tuberkuløs Infektion i en Bys Gader. Naar
han dog samtidig hævdede Byluftens Indhold af for-
skellige patogene Bakterier som det Forhold, der
væsentligst betingede Ønskeligheden af en omhyggelig
Byrensning, maa jeg imidlertid tage bestemt Afstand
ogsaa fra dette af ham indtagne Standpunkt. En nær-
mere Begrundelse heraf vil jeg dog opsætte at frem-
komme med, til en Diskussion om de foredragne Emner
kommer i Gang. Men til Trods for, at jeg da anser den
direkte Infektionsfare i Gaderne for yderst ringe, kan
der efter det tidligere anførte ikke være Tvivl om, at
det jo er ubetinget ønskeligt, at Gadeafl’aldet saa hurtig
og grundig som mulig fjernes fra en Bys Færdsels-
aarer.
Ganske anderledes stiller Forholdene sig imidlertid,
naar Affaldet er bortkørt fra Gaderne og henlagt i
større samlet Mængde paa et Sted, ikke altfor nær
Menneskefærdsel; alle de nævnte Ulemper falde da
bort, og kun det Spørgsmaal rejser sig, om der ved
saadan Ophobning skulde opstaa nye hygiejniske
Ulemper. Nu har man jo ganske vist tidligere tiltroet
Jordbund, hvori der findes Affaldsstoffer, en næsten
mystisk, direkte skadelig Indflydelse paa den menne-
skelige Sundhed; men dette, den Pettenkoferske Skoles
mest outrerede Standpunkt, kan vist betragtes som
almindelig forladt. Derimod tør man vel ikke under
alle Forhold afvise den Frygt, der kan næres for Fare
ved Overgangen af forraadnende organiske Stoffer fra
Jordbunden til Grundvandet, og det siger sig f. Eks.
selv, at man ikke bør benytte saadant Grundvand til
Drikkebrug i altfor stor Nærhed af saaledes forurenede
Steder. Imidlertid ligger Faren for, at sligt skal ske,
vist yderst sjældent for ved større Byer, og den Fare,
der endnu ofte anses forbunden med Bevægelsen af
Grundvandet under Bygninger, opførte paa forurenet
Grund, er under alle Omstændigheder yderst ringe.
Grundluftens minimale Bakterieindhold, den Langsom-
hed, hvormed den bevæger sig, og dens »Filtrering«
gennem Jorden og Kældergulve, alt det er I?orhold,
der bevirke, at den ikke kan bringe Bakterier ind i
Bygninger. Og derfor tør det vist rolig anbefales, at
Gadeaffaldet, med visse Forbehold, jeg straks skal
nævne, benyttes til Opfyldning af lavtliggende Arealer,
der ikke altfor snart efter Opfyldningen kunne ventes
bebyggede, til Opfyldning for nye Gader og til Opfyld-
ninger til Parkanlæg o. lign. Herved maa endda be-
mærkes følgende. Særlig rigt paa organiske Stollei' er
jo Gadeaffaldet ikke, naar det sammenlignes f. Eks. med
Husaffaldet, og det er en gammel hygiejnisk Læresæt-
ning, at »Lidt skader kun lidt«. Tilmed vil Gadeaffaldet
i Tidens Løb blive stadig fattigere paa organisk Stof,
efterhaanden nemlig som Vognfærdslen mere og niere
foregaar ved mekanisk Drivkraft. Her i Byen, hvor
den elektriske Sporvejsdrift er indført i Løbet af de
sidste faa Aar, har Forandringen af GadeafFaldet tydelig
kunnet iagttages. Og endnu et vigtigt Forhold maa
her fremhæves. Med en Bys Vækst følger naturlig en
Forbedring af dens Gadebefæstelse og dermed en For-
mindskelse af Gadeaffaldets Mængde, beregnet i Forhold
til Indbyggertallet; men navnlig følger med Gadefor-
bedringen, hvad jeg vil kalde en naturlig »Sortering«
af Affaldet. Paa de fuldkomnere, nogenlunde slidfri
Gadebefæstelser, som Type for hvilke jeg kan tage
Asfalten, vil nemlig Affaldet blive næsten ren Heste-
gødning. Men idet saaledes den totale Mængde Gade-
affalds procentvise Indhold af organiske Stoffer synker,
samtidig med at disse Stoffer væsentligt kunne søges
paa bestemte Steder, er der for en Kommune, som
selv besørger Affaldets Bortkørsel, skabt en Mulighed
for at fremskafle et paa organisk Stof meget fattigt, og
derfor til Opfyldning vel egnet Gadeaffald; Kommunen
har da kun at behandle det Affald, for hvilket jeg for
Kortheds Skyld kan benytte den tidligere brugte Be-
tegnelse, »Asfaltaffaldet«, altsaa den omtrent rene Heste-
gødning, særskilt; den kan f. Eks. køre det til enkelte
midlertidige Oplag i Byens Nærhed eller til Jernbane;
dette Afraid vil sikkert kunne finde Afsætning til Gart-
nere og nærboende Landmænd.
Angaaende Torvehandelsaffaldet skal jeg fatte
mig i Korthed, bl. a. fordi det efter sin Beskaffenhed
staar Husaffald nærmere end Gadeaffald*). Særlig
gælder dette om det Affald, der fremkommer i dækkede
Haller, paa Kvægtorve og i Slagtehuse; det er i øvrigt
af meget forskellig Art, og maa sædvanligvis ogsaa
derfor underkastes forskellige Behandlingsmaader, som
jeg dog ikke skal komme ind paa. Mængden af det
mere almindelige Torvehandelsaifald fra aabne Grønt-
torve, Fisketorve o. s. v. bør søges stærkt indskrænket,
ved at det af Politiet tilses, at saa faa Varer som
mulig spildes eller henkastes paa Torvet. Noget spildes
dog altid, og dette kan saa maaske behandles sammen
med Byens Husaffald, eller det kan bortkøres sammen
med »AsfaltafTaldet«.
Gadernes Rensning for Sne kan deles i de samme
Afsnit som den almindelige Gaderensning. Den midler-
tidige Ophobning af den Sne, der falder paa Fortove,
maa altid besørges af Grundejerne; for Kommunen
vilde det hermed forbundne Arbejde være uoverkom-
meligt. Bortfejningen af Sneen fra Trottoirerne og
dens midlertidige Oplægning ved Kørebanens Rande
bør ske saa hurtig som mulig, efter at den er faklen;
men det kan dog ikke undgaas, at den undertiden
fryser sammen. Den maa saa søges ophugget, og naar
dette ikke kan ske meget hurtigt, maa den bestrøs, for
ikke at forvolde Ulykker ved sin Glathed. Til Be-
strøning — der naturligvis ogsaa kan være nødvendig
i glat Føre uden Sne — bør af simple Renligheds-
hensyn Brugen af andel Materiale end Sand forbydes.
Med Sneen, som falder paa Kørebanerne, forholder
Byerne sig forskelligt. I mange Byer lader man den
jo ligge, af Hensyn til Kanefærdslen; og i Byer, hvor
den skal fjernes, er det vel rimeligst, at dens foreløbige
*) De følgende Bemærkninger om Torvehandelsaffaldet og Sneen
maatte udgaa af Foredraget paa Grund af den fremrykkede Tid; de
meddeles her efter Talerens Manuskript.