Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 183 gaaende. Det ophvirvlede Støv virker hovedsagelig skadelig paa den menneskelige Organisme ved rent mekanisk at irritere Aandedrætsorganerne og Næsens og Øjnenes Slimhinder; men desuden tilsnavser det Huden og kan til Dels tilstoppe dens Porer, ligesom det kan tilsmudske Klæderne og ad den Vej indbringes i Husene. Ligeledes indslæbes i Husene — og dette har sikkert en vis Betydning — ikke ophvirvlet Gadeaffald, som har sat sig fast paa Fodtøj og lange Damekjoler: og endelig kan Støv gennem aabne Vinduer trænge ind i Husene, hvilket Forhold tilmed bevirker, at Folks Tilbøjelighed til Udluftning af Stuei' bliver svækket. Derimod er den ret udbredte Frygt for, at man i en Bys Gader skulde kunde indaande patogene Bakterier, hidrørende fra Gadeartaldet, saa godt som fuldstændig ugrundet. Som tidligere antydet, er det under alminde- lige Forhold vel nærmest Tuberkelbacillen, der i denne Forbindelse skulde have nogen Betydning; den vil lindes i Gadealläldet, saa længe de fleste Mennesker — ogsaa tuberkuløse — spytte omkring sig saa ugenert, som de nu gøre. Skønt den da produceres i relativ stor Mængde, har man dog ikke kunnet paavise den i Støv, ophvirvlet af Vinden i Gader, dels vel fordi den van- skelig lader sig bortblæse fra sit Substrat, dels fordi Mængden af Tuberkelbaciller i Forhold til den store Luftmasse, som findes i en Bys Gader, dog altid er grumme ringe. Det er i øvrigt ogsaa statistisk paavist, al mellem Berlins Gadefejere angribes relativt faa af Sygdomme, der tyde paa tuberkuløs Infektion. Jeg vil forøvrigt straks her anerkende, at ogsaa den ærede foregaaende Taler udtrykkelig advarede mod Frygten for netop tuberkuløs Infektion i en Bys Gader. Naar han dog samtidig hævdede Byluftens Indhold af for- skellige patogene Bakterier som det Forhold, der væsentligst betingede Ønskeligheden af en omhyggelig Byrensning, maa jeg imidlertid tage bestemt Afstand ogsaa fra dette af ham indtagne Standpunkt. En nær- mere Begrundelse heraf vil jeg dog opsætte at frem- komme med, til en Diskussion om de foredragne Emner kommer i Gang. Men til Trods for, at jeg da anser den direkte Infektionsfare i Gaderne for yderst ringe, kan der efter det tidligere anførte ikke være Tvivl om, at det jo er ubetinget ønskeligt, at Gadeafl’aldet saa hurtig og grundig som mulig fjernes fra en Bys Færdsels- aarer. Ganske anderledes stiller Forholdene sig imidlertid, naar Affaldet er bortkørt fra Gaderne og henlagt i større samlet Mængde paa et Sted, ikke altfor nær Menneskefærdsel; alle de nævnte Ulemper falde da bort, og kun det Spørgsmaal rejser sig, om der ved saadan Ophobning skulde opstaa nye hygiejniske Ulemper. Nu har man jo ganske vist tidligere tiltroet Jordbund, hvori der findes Affaldsstoffer, en næsten mystisk, direkte skadelig Indflydelse paa den menne- skelige Sundhed; men dette, den Pettenkoferske Skoles mest outrerede Standpunkt, kan vist betragtes som almindelig forladt. Derimod tør man vel ikke under alle Forhold afvise den Frygt, der kan næres for Fare ved Overgangen af forraadnende organiske Stoffer fra Jordbunden til Grundvandet, og det siger sig f. Eks. selv, at man ikke bør benytte saadant Grundvand til Drikkebrug i altfor stor Nærhed af saaledes forurenede Steder. Imidlertid ligger Faren for, at sligt skal ske, vist yderst sjældent for ved større Byer, og den Fare, der endnu ofte anses forbunden med Bevægelsen af Grundvandet under Bygninger, opførte paa forurenet Grund, er under alle Omstændigheder yderst ringe. Grundluftens minimale Bakterieindhold, den Langsom- hed, hvormed den bevæger sig, og dens »Filtrering« gennem Jorden og Kældergulve, alt det er I?orhold, der bevirke, at den ikke kan bringe Bakterier ind i Bygninger. Og derfor tør det vist rolig anbefales, at Gadeaffaldet, med visse Forbehold, jeg straks skal nævne, benyttes til Opfyldning af lavtliggende Arealer, der ikke altfor snart efter Opfyldningen kunne ventes bebyggede, til Opfyldning for nye Gader og til Opfyld- ninger til Parkanlæg o. lign. Herved maa endda be- mærkes følgende. Særlig rigt paa organiske Stollei' er jo Gadeaffaldet ikke, naar det sammenlignes f. Eks. med Husaffaldet, og det er en gammel hygiejnisk Læresæt- ning, at »Lidt skader kun lidt«. Tilmed vil Gadeaffaldet i Tidens Løb blive stadig fattigere paa organisk Stof, efterhaanden nemlig som Vognfærdslen mere og niere foregaar ved mekanisk Drivkraft. Her i Byen, hvor den elektriske Sporvejsdrift er indført i Løbet af de sidste faa Aar, har Forandringen af GadeafFaldet tydelig kunnet iagttages. Og endnu et vigtigt Forhold maa her fremhæves. Med en Bys Vækst følger naturlig en Forbedring af dens Gadebefæstelse og dermed en For- mindskelse af Gadeaffaldets Mængde, beregnet i Forhold til Indbyggertallet; men navnlig følger med Gadefor- bedringen, hvad jeg vil kalde en naturlig »Sortering« af Affaldet. Paa de fuldkomnere, nogenlunde slidfri Gadebefæstelser, som Type for hvilke jeg kan tage Asfalten, vil nemlig Affaldet blive næsten ren Heste- gødning. Men idet saaledes den totale Mængde Gade- affalds procentvise Indhold af organiske Stoffer synker, samtidig med at disse Stoffer væsentligt kunne søges paa bestemte Steder, er der for en Kommune, som selv besørger Affaldets Bortkørsel, skabt en Mulighed for at fremskafle et paa organisk Stof meget fattigt, og derfor til Opfyldning vel egnet Gadeaffald; Kommunen har da kun at behandle det Affald, for hvilket jeg for Kortheds Skyld kan benytte den tidligere brugte Be- tegnelse, »Asfaltaffaldet«, altsaa den omtrent rene Heste- gødning, særskilt; den kan f. Eks. køre det til enkelte midlertidige Oplag i Byens Nærhed eller til Jernbane; dette Afraid vil sikkert kunne finde Afsætning til Gart- nere og nærboende Landmænd. Angaaende Torvehandelsaffaldet skal jeg fatte mig i Korthed, bl. a. fordi det efter sin Beskaffenhed staar Husaffald nærmere end Gadeaffald*). Særlig gælder dette om det Affald, der fremkommer i dækkede Haller, paa Kvægtorve og i Slagtehuse; det er i øvrigt af meget forskellig Art, og maa sædvanligvis ogsaa derfor underkastes forskellige Behandlingsmaader, som jeg dog ikke skal komme ind paa. Mængden af det mere almindelige Torvehandelsaifald fra aabne Grønt- torve, Fisketorve o. s. v. bør søges stærkt indskrænket, ved at det af Politiet tilses, at saa faa Varer som mulig spildes eller henkastes paa Torvet. Noget spildes dog altid, og dette kan saa maaske behandles sammen med Byens Husaffald, eller det kan bortkøres sammen med »AsfaltafTaldet«. Gadernes Rensning for Sne kan deles i de samme Afsnit som den almindelige Gaderensning. Den midler- tidige Ophobning af den Sne, der falder paa Fortove, maa altid besørges af Grundejerne; for Kommunen vilde det hermed forbundne Arbejde være uoverkom- meligt. Bortfejningen af Sneen fra Trottoirerne og dens midlertidige Oplægning ved Kørebanens Rande bør ske saa hurtig som mulig, efter at den er faklen; men det kan dog ikke undgaas, at den undertiden fryser sammen. Den maa saa søges ophugget, og naar dette ikke kan ske meget hurtigt, maa den bestrøs, for ikke at forvolde Ulykker ved sin Glathed. Til Be- strøning — der naturligvis ogsaa kan være nødvendig i glat Føre uden Sne — bør af simple Renligheds- hensyn Brugen af andel Materiale end Sand forbydes. Med Sneen, som falder paa Kørebanerne, forholder Byerne sig forskelligt. I mange Byer lader man den jo ligge, af Hensyn til Kanefærdslen; og i Byer, hvor den skal fjernes, er det vel rimeligst, at dens foreløbige *) De følgende Bemærkninger om Torvehandelsaffaldet og Sneen maatte udgaa af Foredraget paa Grund af den fremrykkede Tid; de meddeles her efter Talerens Manuskript.