Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 185 over Gaderensningen med Fremhævelse af Hovedspørgs- maalene, end at tage et eller andet Enkeltspørgsmaal op til detailleret Undersøgelse — en detailleret Behand- ling af hele Sagen var der jo langtfra Tid nok til. Og endnu en Bemærkning ønsker jeg at gøre. Paa visse Punkter har jeg taget Afstand fra adskillige Hygiej- nikeres Betragtninger og Krav, og dog har jeg samtidig taget Ordet for en omhyggelig og vel gennemført Ud- førelse af Byers Gaderensning. Der kunde synes at ligge en Modsigelse heri; jeg tror ikke, den er tilstede. Maa jeg i denne Forbindelse paa lidt forskellig Maade henvise til to kjøbenhavnske Bygninger, som adskillige blandt Dem netop i Gaar nærmere har beset Paa Carlsbergs Bryggerier vil De have set Dampmaskiner o. s. v. installerede i luksuøst udstyrede Rum. Er det nu en eller anden »Dampmaskine-Hygiejniker«, som har sagt, at en Dampmaskines økonomiske Virkninger vare betingede af en saadan Installation? Nej! Men Ejeren ved meget vel, at Maskinisten — næsten instinkt- mæssig — vil passe sine Maskiner med større Omhu i saadanne Omgivelser, end om Lokalet havde et almin- deligt Trægulv og hvidtede Vægge. Og paa vort nye Raadhus vil De have set gentaget, næsten som en Devise for Bygningen, de fem Bogstaver: S, E, B, S, B. Bygmesteren vil have dem udlagt: »Saa er By, som Borger«; men jeg foretrækker i denne Sammenhæng at læse dem: »Saa er Borger, som By«, m. a. O., Bor- gerne i en By faa deres Præg af selve denne. De for- staar da, hvad jeg mener. Mindre i Kraft af den direkte hygiejniske Værdi, Gaderensningen i en By har, end i Kraft af den opdragende Virkning i hygiejnisk Retning, den har paa Byens Borgere, ser jeg dens store Betydning. Og derfor tillægger jeg den næppe mindre Vigtighed, end den Hygiejniker gør, som ser mystiske miasmatiske Dunster i Byluften og patogene Bakterier i hvert af dens Støvgran. Direktør Hans C. Holm protesterede imod den Op- fattelse, at det var saa overmaade praktisk og heldigt, at Rensningen af Gaderne udførtes af Grundejerne. For det første maatte det erindres, at den Maade, hvor- paa Rensningen ad denne Vej udførtes, var og altid maatte blive meget primitiv. Politivedtægten bestemmer kun, at Rensningen skal være tilendebragt inden Kl. 8—9 Morgen, men intet nærmere. Følgen er stor Uensartethed. Nogle Steder renses Gaderne allerede straks efter Kl. 12 Nat, nogle Steder tidligt om Mor- genen, andet Steds senere. Deraf følger, at Gaden alle- rede er snavset paa en Strækning, naar Rensningen af et andet Stykke paabegyndes. Samtidig er det klart, at et bestemt Tidspunkt kan ikke fastsættes, thi lægges Sagen i de private Grundejeres Hænder, maa disse ogsaa have Frihed til at arrangere sig efter deres For- hold. Dertil kommer, at de Redskaber, som staa til de privates Raadighed, altid kun kunne tilvejebringe en delvis Rensning af Gaden, medens mekaniske Feje- maskiner, som det offentlige kan anskaffe, rense ra- tionelt og fuldstændigt. Talerens Mening var derfor, at det kun bør paalægges Grundejerne at renholde For- tovene, og at der til Hjælp herved gives dem Adgang til at overskylle ved Hjælp af en Vandslange inde fra Husets Gaardledning, saaledes som Tilfældet er i mange af Udlandets Byer. Naturligvis kan saadan Vanding kun finde Sted, naar Aarstiden tillader det. Fra For- tovene fejes Snavset ud i Gadelinien, hvor det optages af Fejemaskinen. Urimeligt er det, at en enkelt Klasse af Borgerne skulde bære en stor Udgift, som kommer alle til Gode. Rettelig burde Udgiften gennem Skatten fordeles paa alle Byens Beboere. I øvrigt maatte det erindres, at i den moderne By lagdes der, særlig ved Sporvejene, saa stærkt Beslag paa mange Gader, at Grundejernes Fordel af disse blev stærkt forringet. I Gothersgade f. Eks. kunne Vogne ikke længer holde udenfor Ejendommene, ligesom Indkørslen til Husene er bleven vanskelig. Vandingen af Gaderne burde foregaa langt hyppigere, og der burde anvendes Tur- binevogne. Efter at Kloakforholdene vare ordnede, kunde Vand fra Kanalerne særdeles vel benyttes til Vanding. Ved Hjælp af smaa Motorer kunde Vandet oppumpes og gennem Rør udskylles over nærliggende Gader og Pladser, samt forsyne Vandvognene til fjernere Steder. Angaaende Sneens Bortskaffelse fra Gaderne burde ligeledes gælde, at Grundejerne alene rengøre For- tovene. Sneen burde hurtigst muligt bortkøres, og naar dette skete, kunde Sneen kastes i Kanalerne — dette var ogsaa kendt i Udlandet. Derved vilde spares betydeligt i Kørsel, og i Forhold hertil ble-v den for- øgede Udgift til Kanalernes Oprensning kun ringe. Fr. V. Meyer: At der mange Steder spares for meget paa det Vand, der bruges ved Gadei'ensningen, er rigtig nok, for saa vidt som derved tænkes paa, at f. Eks. Grundejerne her i Byen ofte kun give Gaderne en altfor let Overbrusning, forinden Gadefejningen paa- begyndes; men hvis der tænkes paa, at denne Vanding mulig kunde ske ved Straalerør paa Slanger, som paa- skruedes Vandopstanderne i Husenes Gaarde, maa jeg advare mod Troen paa, at sligt kan gøres. For det første er der næppe nogen Maade, hvorpaa der ødsles mere med Vand, end naar Tilladelse gives til Paaskru- ning af saadanne Slanger. Men dernæst — og dette har maaske mere Interesse her — vil Følgen af en saadan Tilladelse blive den, at altfor megen Gadebelæg- ning ødelægges. Overfor mine Udtalelser om, at der er noget naturligt i, at Husejerne feje Kørebanen lige saa vel som Trottoirerne, da de have Nytte af hin ligesom af disse, gjorde Hr. Holm gældende, at det var en tvivl- som Nytte, en Grundejer havde af Gadens Kørebane, naar denne stærkt optoges af Sporvognsspor. Ja, ganske vist! Vel have Ejerne altid nogen Fordel af, at deres Huse ligge ved en Sporvognsrute; men jeg ind- rømmer, at, naar Gaden er smal, kan denne Fordel mere end opvejes af de deraf følgende Gener. Der er vel kun hertil at sige, at paa dette Punkt, som paa saa mange andre, maa en Kommune til en vis Grad til- sidesætte den enkeltes Fordel for det almenes. Hr. Holm mente dernæst, at de f. Eks. i Kristiania anvendte »Turbinevogne« vare bedre, end de f. Eks. i Kjøbenhavn anvendte Vandingsvogne med fast Bruse. Hver Slags Vogne har vel sine Fortrin; men det hele Spørgsmaal synes mig i øvrigt at være i den Grad af teknisk Art, at der næppe er Anledning til her at gaa nærmere ind derpaa. Om det slimede Overtræk, der har dannet sig paa Gader i Byer, hvor Vanding med Havvand har været anvendt, skyldes Vandets Saltholdighed eller andre fremmede Bestanddele i Vandet, ser jeg mig ikke i Stand til at afgøre; saa nøje kender jeg ikke Vandets Beskaffenhed ved de paagældende Byer. Og det er meget vel muligt, at Hr. Direktør Holm har Ret, naar han mener, at selve Saltholdigheden er af ringe Be- tydning, og at man f. Eks. her i Byen ikke vilde plages af det omtalte Overtræk, hvis man til Vanding anvendte Vand, oppumpet fra vore Kanaler. Men selv om man her i Kjøbenhavn maatte ønske at forøge Gadevandingen, er det vist meget tvivlsomt, om det vilde betale sig at træffe et saadant Arrangement; og Spørgsmaalet om Benyttelse af salt Vand til Gadevanding er nu engang, som jeg allerede fremhævede i mit Fore- drag, hovedsagelig af økonomisk Natur. Endelig rettede Hr. Holm det rent »lokale« Spørgs- maal til mig, om jeg mente, at der her i Byen vilde være noget i Vejen for at styrte Sneen ned i vore Kanaler. Jeg skal hertil svare, at iler efter min Me- 24