Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 187 ydet noget fremragende paa dette Omraade. Og dog kunde vor Hovedstad, der er cn stor Grundejer, føre Dem ud over grønne Fælleder og vidtstrakte Agre, som den erhvervede for 10 og 5 Aar siden. Her ligger de største Fremtidsopgaver; lad os haabe, at de maa blive løste paa en saadan Maade, at det bliver til Ære for Staden og til Gavn for dens Befolkning. Meget vil sikkert komme an paa de to Stormagter: Økonomerne og Æstetikerne, som jeg begyndte med at nævne, og som jeg nu til Slutning vil søge at stemme velvilligt mod de Tanker, jeg har fremsat. Økonomerne maa betænke, at Parker og Grøn- ninger forhøjer Værdien af de tilstødende Grunde og letter disses Afsætning; det er af stor Betydning for Kommunen, at denne Indtægtskilde rinder jævnt og stadigt uden at tørre hen i de Tider, hvor Byggelysten aftager. Lige saa vigtigt er det at lede Byens Udvidelse paa en saadan Maade, at den beholder en Mængde Borgere, som ellers flytter bort til en Nabokommune, hvor de bor friere og smukkere; Skat kan man vel til Dels faa af disse udvandrede, men deres Forbrug kom- mer ikke Byens Næringsdrivende til Gode. Æstetikerne, der maaske kunde ønske en rigere og mere skønhedsmættet Udstyrelse af Parkerne, end der er Udsigt til under Bykommunernes nuværende øko- nomiske Forhold, maa trøste sig med, at store og sunde Træer i og for sig hører til det skønneste, der eksisterer; har man først en Park, kan den efterhaanden forskønnes, hvorimod det er vanskeligt at udvide en Have, saa at den bliver til en Park. Lad os først og fremmest faa saa store Arealer som mulig unddragne Ira Bebyggelse. Naar vi begrænser Plantning i Gaderne til de Steder, hvor den hører hjemme, kan vi her over- komme at yde Træerne den mest omhyggelige Pleje, saa at de gennem Tiderne kan staa sunde og friske, langt skønnere end sletplejede Træer. Ingeniør Fr. V. Meyer. Jeg maa maaske faa Lov til at gøre en enkelt Bemærkning til Prof. Oppermanns interessante og varmtfølte Foredrag. Strengt taget er der vel til dette kun at sige, at der nu desværre engang er noget, som hedder Penge. Men jeg synes dog ogsaa, at den ærede Foredragsholder burde have fremdraget dette, at der af Kommuner kan bødes en Del paa Manglen af Parker o. lign, i selve Byerne ved Anlæget af bekvemme og hurtige Kom- munikationer mellem Byerne og deres nærmeste Omegn. Professor A. Oppermann. 1) Anlæg af Parker kræver i Virkeligheden næppe anselige Ofre af øko- nomisk Natur. Det er økonomisk en Fejl, at Byer ikke gør nok for at holde paa deres nogenlunde velstillede Beboere. 2) Gode Transportmidler kan ikke ved at føre Be- folkningen ud til fjerne Egne yde Erstatning for Savnet af Parker i Byens Nærhed. Det tager Tid at komme udenfor Byen, det koster Penge, det medfører F'are, og Trafikken er uoverkommelig, saa længe man an- vender de nu bekendte Trafikmidler. Stadsingeniør J. J. Voigt. Der er allerede for ca. 15 Aar siden udarbejdet en Bebyggelsesplan for Kjøben- havns bælleder; den kan dog undergaa mange For- andringer, inden den eventuelt naar til Udførelse. Der var paa denne Plan forudsat udlagt et nogenlunde bredt beplantet Bælte, der strækker sig lige fra Blegdamsvej ved Hospitalet til Vibenshus. Beplantningen er tænkt anlagt i landskabelig Stil med en bugtet Kørevej. Der er ligeledes udlagt Areal til Sportsplads, Der vil imidler- tid ikke være andet end det økonomiske Hensyn i Vejen for at anvende langt større Dele af Fællederne til Park. Af de nordvest for Kjøbenhavn indkøbte Gaardes Jorder har man paa en foreløbig udarbejdet Plan tænkt at udlægge en stor Del til Villabebyggelse, ligesom der omkring de fremtidige Vandreservoirer paa Højderne ved Brønshøj Bakkegaard er paatænkt et mindre Be- plantningsanlæg. Da intet er vedtaget, kan dog ogsaa her Beplantningens Omfang gøres saa stort, som det af økonomiske Grunde kan ske. Røgplagen. Ingeniør Jess Jensen. B. Definition af Røg. Ved Røg forstaar jeg det fra et Ildsted bortførte Aftræk, naar dette Aftræk indeholder saa meget Kulstof i fast Form, at Aftrækket viser sig sortfarvet, naar det forlader Skorstenen. Det er navnlig Aftrækkets sorte Farve, Opmærk- somheden er henvendt paa, og det antages almindeligt, at naar kun Aftrækket er usynligt, er alt godt. Dette beror dog vist paa en Misforstaaclse, da Aftrækket fra aim. Ildsteder for fast Brændsel altid indeholder cn Del Støv uafhængig af, om Ildstedet er røgfrit eller ikke. Denne Støvmængde er i en større By saa betydelig, at den vist er fuldt saa generende og skadelig som Røgen, men denne faar hele Skylden. Jeg tror derfor, at vi i vor Diskussion bør slaa fast: At man lige saa vel bør have Opmærksomheden hen- vendt paa Støvplagen som paa Røgplagen. C. Kilden til Røg. Røgen stammer fra Ildsteder, som forbrænde gas- rigt Brændsel i fast Form, medens Støvet hidrører fra alle Ildsteder til fast Brændsel. Ildstedet kan efter Brugen deles i 2 Klasser nemlig: 1) Arneildstedet i den private Bolig. Dette er smaa Ildsteder, men de forefindes i stor Mængde i en By. 2) Fabriksildstedet i Industriens Tjeneste. Dette er jævnlig meget store Ildsteder, men det er i vore nord- lige Byer kun til Stede i mindre Mængde i Forhold til Arneildstedet Det er navnlig Fabriksildstedet, som ved sin store, koncentrerede Røgmængde vækker vor Opmærksomhed og giver Anledning til Klage, men i vore ikke særlig udprægede Fabriksbyer har Arneildstedet ved sit store Antal en saa væsentlig Del i Røgplagen, at jeg tror, det maa kunne slaas fast: At Røg- og Støvplagen maa bekæmpes baade for Arneildstedet og for F'abriksildsledets Vedkommende. C. Midler mod Røg. Vore Midler mod Røg cre i Hovedtrækkene føl- gende: 1) Decentralisation. Jo færre Ildsteder af samme Størrelse, der findes pr. Arealenhed, desto mindre cr Røgplagen paa vedkommende Egn. Enhver Foranstalt- ning, der tjener til at sprede Bebyggelsen, er følgelig et Middel mod Røgplagen (f. Eks. Ringbaner). 2) Anvendelse af Ildsteder, søm give røg- og askefrit Aftræk. Her er det særlig Anvendelsen af Kogegas, som har praktisk Betydning. Ethvert Middel, som tjener til Udbredelse af Kogegas, er følgelig et Kampmiddel mod Røgplagen. 3) Anvendelse af Ildsteder for gasfrit Brændsel i fast Form. (Koks, Cinders og AnthraciL). 24