Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

188 SEKTIONSMØDER Saadanne Ildsteder ere at betragte soni røgfri, men ikke støvfri, saa at Udbredelsen af disse Ildsteder tjener til en Formindskelse af Røgplagen, men ikke af Støv- plagen. 4) Anvendelse af røgfri Ildsteder til Stenkul. Da Røgplagen hidrører fra Stenkulsildsteder, er dette Middel det mest direkte mod Røgplagen, men ikke mod Støvplagen. Betragtes nu disse Midler mod Røg under eet, vil det ses, at de 2 første ere af administrativ præventiv Natur, som ikke direkte vedrører Teknikken, medens derimod de to sidste Midlers Evne til at bekæmpe Røg- og Støvplagen afhænger af deres tekniske Fuld- kommenhed i denne Henseende. Det bliver derfor disse 2 Midler, vi her særlig skulle beskæftige os med. Her at komme ind paa en Behandling en detail vilde dog føre for vidt, og jeg vil derfor begrænse mig til at fremhæve de Hovedtræk, som jeg tror, det vil komme an paa. D. Teknik kontra Røg- og Støvplage. Stilles Spørgsmaalet saaledes: I hvad Omfang evner Teknikken at præstere røg- og askefrit Aftræk fra de Ildsteder for fast Brændsel, som det er nødvendigt at have i en By, tror jeg, at dette Spørgsniaal vil kunne besvares saaledes: Teknikken vil være i Stand til næsten fuldstændig at hæve Røgplagen og til i væsentlig Grad at formindske Støvplagen, fra de virkelig nødvendige Ildsteder i en By, naar de tvende Livsbetingelser for Teknikkens Ud- vikling bringes til Stede, nemlig en oplysende Statistik og en pekuniær Interesse. 1. Oplysende Statistik. Paa Grundlag af en paa- lidelig Statistik, der giver Oplysning om de for det enkelte Ildsted karakteristiske Egenskaber, vil det nor- malt i Forvejen kunne overses, hvad Ulempe Ildstedets Anbringelse vil medføre. Da dette er en væsentlig Be- tingelse for, at saavel Brugeren kan vælge rigtigt, som for at den offentlige Kontrol kan kritisere rigtigt, bliver en saadan Statistik et nødvendigt Kampmiddel mod Røgplagen. 2. Pekuniær Interesse. Da Værdien af det Kulstof, der bortføres med Aftrækket fra et rygende Ildsted, sædvanlig er altfor ringe, til at det af den Grund kan betale sig at forbedre Ildstedet, maa der tilvejebringes en anden pekuniær Impuls, som fremtvinger bedre For- hold. En saadan Impuls kan enten tilvejebringes ved en Mulkt for et rygende Ildsted eller ved en Skat paa det generende Ildsted. Det sidste Middel vil utvivlsomt virke mest effektivt, da det tilsteder Brugeren at vælge sin Tid til at foretage Forbedringen, og desuden be- varer det stadigt en stimulerende Virkning paa Ejeren til at søge Forholdet forbedret uden drakonisk at standse hans Virksomhed. Ligeledes har en Skat ikke den odiøse Natur, som klæber ved en Mulkt, og som giver Følelsen af Vilkaarlighed og ligesom ægger til Modstand. Blive de uskadelige Ildsteder skattefri, men lægges der paa de skadelige Ildsteder en i Forhold til deres Skadelighed afpasset Skat af saadan Størrelse, at det kommer til at ligge i Brugerens pekuniære Interesse, at Forholdet forbedres, da først vil den Opgave for Alvor blive stillet til Teknikken kun at anvende uskade- lige Ildsteder. Beskatningen maatte selvfølgelig ogsaa omfatte offentlige Ildsteder, thi Autoriteterne have flere Be- tingelser for at kunne gaa i Spidsen for Udviklingen, og i ethvert Tilfælde bør Udviklingen ikke bremses ved et daarligt Eksempel fra oven. Selvfølgelig maatte Beskatningen af offentlige Ildsteder være en virkelig Beskatning og ikke en Overførelse af et Beløb fra den ene Lomme til den anden. Skatten paa et kommunalt Ildsted maatte saaledes indgaa i Statskassen, og paa et Statsildsted i vedkommende Kommunekasse. E. Resumé. Hovedpunkterne for en effektiv Bekæmpelse af Røgplagen vil jeg sammenfatte i følgende 3 Punkter' 1) Røgplagen og Støvplagen fra Ildsteder maa be- kæmpes samtidigt. 2) Røg- og Støvplagcn hidrører saavel tra Arne- ildstedet som fra Fabriksildstedet og maa bekæmpes begge Steder. 3) Røg- og Støvplagen kan kun bekæmpes paa effektiv Maade ved en formaalsljenlig Anvendelse af alle de Kampmidler, der staar til Raadighed, saa at baade de indirekte præventive og de direkte tekniske Midler anvendes i det Omfang, Forholdene tilstede. Jeg haaber hermed at have givet et lille Grundlag for en forhaabentlig indholdsrig Diskussion om den almindelige Røgpluge, som vor Civilisations Udvikling medfører. Stadsing. J. J. Voigt. Hvad Røgplagen angaar, ved jeg ikke, hvorvidt det lader sig gøre at gennemføre et Lovforslag om Skat paa et saa vagt Objekt som »ge- nerende« Ildsteder. Selv om imidlertid saa var, er jeg dog ikke overbevist om, at det vilde hjælpe stort til Bekæmpelse af Røgplagen. Bøgen udvikles paa Ildsteder hos Husbeboerne i de forskellige Etager, uden at det let vil kunne kon- stateres, i hvilken Etage det sker. Autoriteterne maa derfor holde sig til Husejerne med Hensyn til Skattens (eller Mulktens) Betaling, og disse ville da utvivlsomt dække sig ved at overføre Beløbet paa Huslejen. For- uden Ildstedets Konstruktion, som Ejeren til Dels er Herre over, spiller ogsaa Brændselets Art, der bestem- mes af Lejerne, samt Pasning og Opfyring en RoHe med Hensyn til Røgudviklingen. Pasning og Opfyring paahvile som Regel Tyendet, der i ethvert Fald ikke kan rammes af Skatten eller gøres interesseret i, at Forbrændingen sker røgfrit. En bedre Vej tror jeg derfor unægtelig det vilde være at indskrænke Antallet af Arner ved Overgang til Anvendelse af Centralopvarmningsanlæg ikke alene for enkelte Bygninger, men saa vidt muligt for hele Byg- ningskarreer. De færre og større Ildsteder, man derved vilde faa, kunde langt lettere kontrolleres baade i Retning af Konstruktion og Pasning; begge disse Momenter vilde derfor sikkert kunne faas bedre end ved Familiearnerne, ligesom ogsaa Brændselets Art vilde kunne sikres pas- sende til Ildstedets Konstruktion. Udviklingen i Fremtiden maa efter min Mening gaa i denne Retning, og det var da at ønske, at Byg- ningsautoriteterne vilde lette Anvendelsen af Central- anlæg saa meget som muligt. Om dette Emne skal jeg endnu kun tillade mig at fremsætte nogle faa Bemærkninger, der kun have Interesse for Havnestæder, med Benyttelse af Oplys- ninger, der velvilligst ere stillede til min Raadighed af Havnekaptajnen i Kjøbenhavn og Underdirektøren paa Orlogsværftet. Den af Dampskibe. Bugserfartøjer o. lign, udviklede Røg er tidt meget generende, og man har derfor alle- rede længe stræbt efter passende Bestemmelser til For- hindring deraf, uden at man hidtil har opnaaet større Resultater. Røgudviklingen fra Dampere hidrører fra følgende Aarsagcr: 1) Anvendelsen af fede Kul under Opfyringen, 2) Forcering af de meget hyppigt temmelig smaa Hjælpekedler til Dampspil etc. og 3) for hurtig og for- ceret Opfyring for Rutebaadenes Vedkommende.