Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

190 SEKTIONSMØDER truffet. Det er en Kendsgerning, at Pesten oflc har haft sin Forløber i cn stor Dødelighed blandt Rotterne, der i en ualmindelig Grad er modtagelig for Pestsmitte. Befolkningen er derfor flygtet, naar den har iagttaget den paafaldende Dødelighed blandt Rotterne, men som oftest har man derved kun naaet til at sprede Syg- dommen over et større Terrain. Man har ligeledes forsøgt cn ivrig Forfølgelse af Rotterne, naar Pesten er begyndt at rase, for derved at forhindre dens videre Udbredelse. Dette er imidlertid ikke langt fra at være det samme som »at lukke Brønden, naar Barnet er druknet«. Vil man naa et virkeligt Resultat, da maa man principmæssigt bekæmpe Rotterne overalt, bortset fra den øjeblikkelige Fares Tilstedeværelse, ellers staar man uforberedt, naar F'aren indtræffer. At Faren stadigt truer fremgaar af, at i engelsk Indien døde der i Aaret 1900 over 93 000 Mennesker af Pesten, i Aaret 1901 steg dette Tal til over 274 000, i Aaret 1902 naaedes endnu højere op, idet den offici- elle Liste nævner 577 000 Dødsfald. Yersin’s Serum, som man havde stillet saa store Forhaabninger til, viser sig at være uden reel Betydning som Indpodningsmiddel. At Rotterne trives bedst i gamle og forsømte Huse er en Selvfølge, hvorfor Smittefaren vel nok er størst i de Byer eller Bydele, som har mange gamle og for- faldne Rønner. Derfor maa man dog ikke tro, at Rot- terne ikke kan blive generende for nye Huse, men her kan man ved Renlighed og god Betonlægning i Gaarde og Kældere stærkt begrænse Rotternes Mængde. Den materielle Skade er selvfølgelig størst, hvor der er mange Rotter, men Faren for Smitteudbredelse gennem Rotterne er ikke afhængig af Antallet af Rotter; idet en eneste smittebefængt Rotte overordentlig hurtig kan hidføre en Epidemi, først blandt de øvrige Rotter og dernæst blandt Menneskene. Til Trods for, at Rotterne flygter for Mennesket, er Forbindelsen mellem disse og hine langt nærmere, end man i første Øjeblik overtænker. Smitteoverførelsen er som oftest indirekte, idet Rotterne gnaver af vore Fødemidler og derigennem bringer os Smitten; men den kan ogsaa være direkte, saaledes gennem de døde, smittebefængte Rotters Uddunstninger. Det er en Selv- følge, at direkte Berøring af døde Rotter rummer en endnu større Fare, hvilket ogsaa fremgaar af mange Indberetninger, idet Pesten om Bord i Skibe har haft sine første Ofre blandt Matroser, der med Haanden har kastet døde Rotter over Bord. Man er her til Lands altfor tryg overfor Mulig- heden af en Pestepidemi, idet man stoler for meget paa vore gode hygiejniske Forhold i Kjøbenhavn og de Heste af vore Provinsbyer, men med vor nu om Stunder saa stærkt udviklede Skibsfart lader Rotterne sig let føre fra den ene Verdensdel til den anden, og Rotterne er saa meget farligere, som de er »blinde Passagerer«, der ikke med det gode underkaster sig Kontrol eller Desinfektion. Man har derfor kun een Udvej, nemlig at finde Midler til Rotternes totale Udryddelse. Paa Søfartskongrsssen i Kjøbenhavn i Sommeren 1902 tog Direktøren for Pasteurs Institut i Tunis, Dr. A. Loir og Professor Langlois fra Paris, Ordet, for at faa Rotterne bekæmpet ved Anvendelse af særlige Ud- ryddelsesapparater om Bord i Skibe, men de paa- gældende Videnskabsmænd indrømmede, at der absolut maatte arbejdes med samme Energi paa Landjorden for virkelig at naa det forønskede Resultat. Hertil kommer den Omstændighed, at man paa Landjorden kan se bort fra Smittefaren som paatrængende Anled- ning til Bolternes Udryddelse, thi alene den Skade, som disse lorøver ved at gnave og undergrave samt ved deres Ødelæggelser af Fjerkræ, Æg og Korn og alle Slags Madvarer, giver Anledning nok til at anse det for paatrængendc nødvendigt at bekæmpe disse Dyr. Alene for Danmarks Vedkommende drejer Rotternes Hærgen sig om mange Millioner Kroner om Aaret. Jeg nævnte før, at Rotterne var Overførere af Pesten, men der er ogsaa en anden Smitte, som Rot- terne lige saa utvivlsomt forplanter. Denne Sygdom er Trikonosen. Det er vel nok sjældnere, at Menneskene angribes af denne Sygdom, men hvor den optræder, er den ofte frygtelig. Der foreligger en lang Liste over Trikonoseepidemier med en betydelig Dødeligheds- procent. Eksempelvis blev saaledes i Aaret 1865 i Haderslev 337 Mennesker angrebne af Trikinsygdom- men, og af disse døde 101, altsaa omtrent 30 °/0. I Emersleben døde i 1883 af Trikonose 6G Per- soner af 403 angrebne. Trikinerne er rimeligvis ind- førte til Europa med kinesiske Svin, som i Aarene 1820—30 importeredes til England og Tyskland for at forbedre de derværende S vineracer Trikinen er cn Rundorm, som i 1835 blev kon- stateret af Zoologen Owen. Trikinen har en enorm Forplantningsevne, idet Huntrikinen føder fra 1500—2000 levende Unger i et Kuld. Rotter er særlig modtagelige for at faa Trikiner, hvilket fremgaar af en Række Forsøg, der endog kon- staterer, at over 25 % af de Rotter, der har Til- hold ved Dagrenovationsmøddingerne, er angrebne af Trikonose. Det af mig i 1898 foreslaaede Præmieringssystem til Rotternes Udryddelse bestod allerede Aaret efter en praktisk Prøve her i Kjøbenhavn, idet man i kort Tid indfangede og dræbte 103 000 Rotter. Senere har man i andre Lande, paa Grundlag af dette System, opnaaet endnu langt bedre Resultater. Jeg skal saaledes i Kort- hed minde om, at man i Sverrig i 1901 begyndte og endnu fortsætter en Rottekrig paa Basis af mit Præ- mieringssystem. og de indvundne Resultater er saa- lydende: I Stockholm fanget over 250 000 Rotter, i Gøteborg — — 90 000 — 1 Malmø — — 50 000 — 2 Gefle — — 30 000 — 3 Lund — — 10 000 — Ifølge officiel Indberetning fra første Stadslægen i Stockholm, indfangedes der i Aaret 1901 i Stockholm 146 191 Rotter, hvorved Rottemængden reduceredes saa stærkt, at Antallet af indfangede Rotter i Aaret 1902 gik ned til 96 443 Rotter. Det maa bemærkes, at Præmien ikke formindskedes i 1902, saa at altsaa Drivfjederen ved Præmierings- systemet — Pengebelønningen — havde den samme Driv- kraft. Heraf følger, at det er Rotternes Mængde, der i saa betydelig Grad var aftaget allerede efter 1 Aars Forløb. Fra Finland foreligger lignende Resultater. Baade i England og i Tyskland har man gjort lignende Forsøg, og har Resultaterne ikke været saa gode, maa det udelukkende tilskrives, at man har afveget fra Systemet, saaledes som det af mig var fore- slaaet. Om Bord i Skibe lader Præmieringssystemet sig ikke anvende med tilstrækkelig Fordel, thi her gælder det ofte om i den kortest mulige Tid at opnaa en fuldkommen og betryggende gennemført Udryddelse. Til dette Øjemeds Opnaaelse er »Clayton Apparatct« utvivlsomt det bedste af alle Midler. Clayton Apparate! udvikler ved Forbrænding af Stangsvovl Svovlsyrling, der ved en Trykpumpe gennem et bevægeligt Rør føres ind i Lastrummene, efter at disse er omhyggelig tillukkede. Clayton Apparatet er nemlig forsynet med Tryk- maalere, der kan angive Tætheden af Svovlsyrlingen i Lastrummene, ligesom Desinfektionens Varighed der- igennem kan konstateres. Naar alle Lastrummene er desinficerede med Svovlsyrling, foretager Clayton Appa- ratet en Udpumpning af denne og derefter en Ind-