Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

208 SEKTIONSMØDER Om Forurensningen af Kristiania Havn og Kloakforholdene der. Af M. Geirsvold. Paa Grund af den langt fremskredne Tid skal jeg faa Lov til i største Korthed at give ct Resumé af nogle Undersøgelser, som i 1901—02 blev udførte af Professor Axel Holst, Dr. phil. Schmidt-Nielsen og mig. Kristiania har i Løbet af de sidste Decennier gen- nemgaaet en ganske betydelig og intens Udvikling; den har nu naaet den Størrelse, da blandt andet Kravet paa Vandklosetter begynder at rejses, fordi særlig paa dette Omraade Forholdene er højst utilfredsstillende. Det nuværende Renovationssystem med aabne Bøtter, som i Gaardsrummet tømmes over i Gødselvognen, er Genstand for udbredt Misnøje. Kristiania Kommune nedsatte derfor for 3 Aar siden en Komité for at udrede disse Forhold og fremlægge Planer, specielt med Sigte paa Indførelsen af Vand- klosetter. Vore Undersøgelser blev udført i denne Forbin- delse og gik ud paa at konstatere Graden af den For- urensning, som Kristiania Havn for Tiden er udsat for gennem de der udmundende Kloakker, videre om Havnen har Betingelser for en Selvrensning, og i hvilken Grad de forskellige Faktorer her gør sig gældende. Det vilde da heraf fremgaa, om Havnebassinet magter at modtage en yderligere Tilførsel af Affaldsstoffer, som det vilde ske ved Indførelsen af W. C., uden at der herved skabes endnu værre Tilstande. Kristianiafjorden, hvis Bund danner Kristianias Havn, er i det hele ca. 100 km. lang. Dens nordlige Tredjedel omdannes ved Forsnevringen ved Drøbak til et paa det nærmeste lukket Bassin. Fjorden hører desuden i hydrografisk Henseende til de saakaldte Tærskelfjorde, ø: Havbundnn hæver sig paa flere Steder til mere eller mindre tvergaaende Rygge (Tærskler), som rent mekanisk influerer paa Vandets Afløb og Fornyelse. En saadan Tærskel lindes nogle faa Km. fra Havnen og en lignende ved Drøbak. De foretagne A n a ly se r af Kloakvandet fra for- skellige Steder i Byen og til forskellige Tider af Døgnet, ligesom af Akerselvens Vand, der foruden Afløbsvandet fra en Række Fabrikker ogsaa optager Kloakkerne fra Byens nordøstlige Del, gav i det store og hele taget de samme Resultater, som man har faaet andensteds. Gennemsnitlig indeholdt det af suspenderede Stoffer 0,45 gr. pr. L., med el Glødningstab af 60 % og ca. 3 % Kvælstof, bestemt ved Kjeldals Metode, medens der i Opløsning fandtes 0,64 gr. pr. L. med et Glødningstab af henved 40 °/0 og ligeledes ca. 3 °/0 Kvælstof. Regner man nu, at Mængden af Spilde- vand omtrent svarer til Mængden af Brugsvand, og sættes dette i Kristiania lil ca. 130 L. pr. Individ daglig, vil man kunne danne sig en omtrentlig Forestilling om de Mængder Affaldsstoffer, som daglig tilføres Havnen. For en Befolkning paa 220 000 vil delte kunne anslaas til 11 Tons suspenderede og 17 Tons opløste Stoffer, til- sammen 28 Tons pr. 24 t, eller aarlig henved 10 000 Tons. Bakteriegehalten varierede mellem nogle Hun- drede Tiisen Kolonier pr. cm3 og liere (optil 50) Milli- oner, alt efter Aarstiden. Naar Kloakvandet strømmer ud i Havnens mere eller mindre salte Vand, forholder det sig til cn Be- gyndelse som ferskt; dets specifikke Vægt er 1002—1012, og det flyder ovenpaa som et ganske tyndt Lag. Eftcr- haanden som Strømhastigheden aftager, begynder de suspenderede Stoffer at synke tilbunds; men ved siden heraf sker der ogsaa en Udfældning af de opløste Stoffer ved Søvandets Salte, og disse synker ligeledes tilbunds. Herved dannes der omkring Kloakmundingerne og i de nærmeste Partier af Havnen tildels betydelige Mængder Slam paa Havbunden, det saakaldte »Slik«, der hvert Aar nødvendiggør Opmudring. Selv 100 m. fra Bryg- gerne gaar dette Slamlag op under Armene paa Dykkerne; men det er her udenfor Rækkevidden af vore Mudder- apparater. Paa Bunden af Havnen saavel som af Akersclven undergaar Slammet paa Grund af sin tildels høje Gehalt paa organisk Stof en videre Dekomposition betinget af Bakterier og ledsaget af Gasudvikling og Stank; det er jo en modificeret Forraadnelse og et velkendt og udbredt Fænomen saavel i ferskt som salt Vand. Og efter Gasblærernes Diametre at dømme er Forholdene i Kristiania Havn ikke værre end i de Heste europæiske Havnestæder. I Sommertiden klages der dog fra de Havnen og Akersclven nærmest liggende Strøg over generende Stank, væsentlig maaske fordi Vinden da oftest staar ind fra Fjorden. Der blev videre foretaget cn Række Analyser af dette »Slik« fra forskellige Steder i Havnen, nærmere og fjernere fra Bryggerne; Vanskeligheden bestod i at linde passende Metoder, og vi blev tilslut staaende ved en Bestemmelse af dets Kvælstof- og Svovlgehalt. Som det var at vente, fandtes Slammet mest »urent«, o: rigest paa organisk dekomponerbart Stof, inde ved Kloak- mundingerne. aftagende udover Fjorden; Glødningstabet sank efterhaanden fra ca. 50 % til henved 10 %. Hvad det ovenpaa flydende Kloakvand angaar, saa blander det sig efterhaanden med Søvandet, efterhvert som det kommer udover Havnen, men det gaar dog forholdsvis sent. Som Maal for Søvandets Forurensning med Kloakvand brugte vi dels Bakteriemængden, dels Saltgehalten. Det aabne Hav ved vore Kyster og et Stykke ind- over Fjordene indeholder meget faa Bakterier, fra 30— 50 Kolonier pr. cm3, sjelden over 100; dette er ogsaa Tilfældet i Kristianiafjorden ved Drøbaksund. Medens Vandet inde ved Kloakmundingerne i Almindelighed indeholder et Par Hundrede Tiisen Kolonier pr. cm3, synker delte Tal gradvis udover, saa man i 2—3 km.s Afstand gennemgaaende finder mellem 1—2000 og op til 10 000 Kim pr. cm3. Men for at faa saa lave Vær- dier som 1—200 pr. cm 3 maa man drage ofte mindst 4—5 km. udover fra Bryggerne; og disse sidste Værdier, indtil 250 Kolonier pr. cm3, har vi sat som Norm for rent Fjordvand. Som det vil ses af Kortet, stænges Kristiania Havn af en Række Smaaøcr saml Halvøen Bygdø; Dampskibstrafikken foregaar hovedsagelig gennem Lo af de herved dannede Render, i daglig Tale »vestre« og »østre Løb«. Længer ude, ca. 5 km. fra Byen, ind- snevres Fjorden igen mellem Nesodden og Fornebo- landct. I det indenfor liggende Fjordbassin biir det derfor, at Kloakvandets F'ortynding og Rensning sker; den ganske livlige Trafik paa Havnen i Forbindelse med Bølgerne bidrager her sit lil den intime Blanding. Ved at undersøge Vandprøver fra forskellige Dyb viser det sig, at Bakterienlængden gradvis aftager nedover i Dybden, men at Vandet endnu i de øverstc 3—5 ni. er betydelig forurenset. Et fuldstændig tilsvarende og i mange Henseender endnu klarere Billede af disse Forhold faar man ved at undersøge Vandets Saltgehalt. Efter Overens- komst mellem de skandinaviske Hydrografer sker delle ved at titrere Klormængden og heraf udregne den samlede Saltgehalt pro mille; ved »Salt pro mille« for- staas det Antal Gram Salte, som indeholdes i en Liter Søvand. Sølvopløsningen indstilles paa en Kloridopløs- ning (Søvand), hvis Klorgehalt en Gang for alle er bestemt vægtanalytisk af flere Kemikere uafhængig af hinanden, det saakaldte »Standardvand«. Medens der i Kloakvand og Akerselven fandtes fra 0,10—0,28 gr. Klor pr. Liter (gennemsnitlig 0,167), indeholder rent Havvand (Nordsøen) fra 17,0 til 18,70 (svarende til 30—33 gr. Salte) gr. Klor pr. L. Paa Kristiania Havn fandtes nu en i Almindelighed jævnt tiltagende Klorgehalt i Vandets Overflade, eftersom man fjernede sig fra Bryggerne, fra