Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 209 7—8—9 gr. op til 14—15—18 gr. pr. Liter. Ligesaa fandtes der i 'Dybden en stadig stigende Saltgehalt, saa al man paa ca. 10 m.s Dyb nærmede sig de Værdier, som er fundne for det aabne Hav. Ved de af Hjort og hans Assistenter i de senere Aar udførte Undersøgelser er de hydrografiske Forhold i Kristianiafjorden og langs Norges Sydkyst udredet i sine Hovedtræk, og vore Undersøgelser af Kristiania Havnebassin staar i fuld Overensstemmelse hermed. I Vinlerhalvaaret tiltager Saltgehalten, eftersom man kommer opover Fjorden, saalcdes at man i Nærheden af Kristiania kan finde rent Atlanterhavsvand i Overfladen. I Sommermaanederne er det omvendte Tilfældet; da er Overfladevandet niere og mere ferskt, jo længere opover man kommer, medens man paa 20—25 Meters Dyb finder det samme stærkt saltholdige Vand. Dette maa bero paa en Opstuvning af det ferske Vand i Fjorden om Sommeren, medens del om Vin- teren og Vaaren faar raskt og stadigt Afløb. Den bestemmende Faktor er i dette Tilfælde Vindretningen; det ferske Vand blander sig langsomt med det under- liggende salte og glider paa dette som paa en Pude. Navnlig biir de under Fjordtærsklernes Niveau staaende Vandlag meget lidet og langsomt paavirkede. Nu er Vindretningen i Vinlerhalvaaret (udover Vaaren) over- vejende nordlig, medens sydlige Vinde er de fremher- skende om Sommeren, og under disses direkte Indflydelse staar saa Overfladevandet Det kan paavises fra Dag til Dag, ja endog til forskellige Tider paa samme Dag. Hvis om Sommeren sydlig Vind har stuvet op Over- fladevandet inde ved Bryggerne i Dagens Løb, kan den svage Fralandsbris (nordlig), som almindelig kommer om Aftenen efter Solnedgang, drive det ud, saa det underliggende saltere Vand kommer op i Overfladen. Ebbe og Flod spiller ligeoverfor dette en uvæsentlig Rolle, da Forskellen mellem højeste og laveste Vandstand ved Kristiania kun udgør 30 cm., tiltrods for de store Vandmasser, det her er Tale om. Heller ikke Strøm- mene øver nogen væsentlig Indflydelse; de faar i dette indelukkede og krogede Farvand ingen synderlig Styrke og paavirkes derfor let af de herskende Vindretninger. Strømmene fra Akerselven og Loelven bøjes nogle faa hundrede Meter fra Mundingen af ved de udenfor lig- gende Øer, og den Strøm, som kommer fra den østlige Arm af Kristianiafjorden, Bundefjorden, sætter i Almin- delighed ind mod Havrien. Det vil af det her anførte fremgaa, al Havnen i det hele har daarlige Betingelser for en Selvrensning, at dens Vand allerede under de nuværende Forhold er stærkt forurenset, og at det derfor maa anses for util- raadeligt at tilføre den endnu niere Affald. Forholdene er saalcdes ganske anderledes end her i Kjøbenhavn, hvor den stærke Strøm ude paa Kongedybet med een Gang tager det udpumpede Kloakvand og fører det bort. Om man i Kristiania paa lignende Maade ved afskærende Ledninger vilde samle Kloakkernes Indhold og pumpe det udenfor Havnen, maatte man være for- beredt paa, at der dannede sig Masser af udfældet Slam i Nærheden af Mundingen, og at dette paa vanlig Vis gik i Forraadnelse, og paa den anden Side, at det specifik lettere Kloakvand steg op til Overfladen og under visse Omstændigheder drev ind mod Byen (kfr. Dr. Schier- becks Meddelelser fra Østerbros Pumpestation). Ved de af Hr. Ingeniør Salicath udarbejdede Planer for el saa- dant Anlæg, har der maattet tages Hensyn hertil. Kloak- vandet maa renses, før det slippes ud, enten det nu skal ske ved septic tanks eller paa anden Maade. Men da de foreliggende Planer løber op i 8 å 9 Millioner Kr., vil de nok endnu længe maatte vente paa sin Realisation. C. II. D. Zahrtmann. Da den ærede Foredrags- holder har bestemt saavel Klor- som Bakterieindholdet i det med Havvand opspædte Kloakvand, tillader jeg mig at spørge, om han har sammenlignet Opspædnings- graden udregnet efter hver af disse Analyser, og om han da er kommet til et lignende Resultat som det, der synes at fremgaa af Dr. Schierbecks i Hospitals- tidende meddelte Analyse fra nordre Kloakudløb her, hvor Bakterieindholdet almindelig aftog i stærkere For- hold end det, hvori Klortallene voksede, saa det syntes, at Havvandet virkede som en Gift for de anaerobe Bakterier i det forraadnende Kloakvand, hvad vel er rimeligt nok. Dette spiller en vis Rolle for den Plan, jeg for ca. 10 Aar siden fremsatte i »Ingeniøren« til Befrielse af Kjøbenhavns Havn fra de ved Kloakvandets Udstrømning deri foraarsagede Ulemper, som jeg mente vilde forsvinde ved Kloakvandets mere fuldkomne Op- blanding med Havvandet og dettes Indvirken paa de forraadnende Stoller. At det tilsigtede virkelig vilde være naaet ved en saadan Opblanding, synes Erfaringerne fra Kloakudløbet her øst for Amager at bekræfte. Dr. Geirsvold. Ved bakteriehaltens aftagen udover fjorden spiller vistnok fortyndingen den væsentligste rolle. Man har desuden villet hævde en vis antiseptisk virkning, som skulde skyldes særlig havvandets klor- og jodforbindelser. Vi anstillede en del forsøg i denne retning, blandede kloakvand med rent søvand af høi salthalt i forskellige forhold, lod blandingerne stå dels i sollys, dels i mørke og foretog med visse mel- lemrum bakterietællinger. Del var så langt fra, at bak- teriemængden aftog, at den tvertom øgede jevnt og ligeså hurtig som i de prøver, hvor kloakvand blandedes i til- svarende forhold med almindeligt rent drikkevand. Ingeniør C. II. D. Zahrtmann. Maa det blot være mig tilladt at bemærke, at jeg kun har tænkt paa Ilten i Havvandet, som det Stof, der skulde virke dræbende paa Forraadnelsesbakterierne i Kloakvandet. Nyare uppfattningar om det torra stadsaffallets — sopornas — uppsamling och tillgodogörande. Ingeniör K. Tingslen. Vår tids moderna stadssamhällen stå alltjemt infor nya uppgifter att lösa, nya behof att fylla. Utveck- lingens och framårskridandets lag kräfver allt större fullkomlighet hos de en högre kulturs praktiska uttryck, af hvilka vi allt mer blifva beroende, utan hvilka vi ej skulle kunna vara, hvad vi äro. Hvilka storartade framsteg har ej det senaste half- seklet, ja blott de sista årtiondena att uppvisa ifråga om staders vatten- och afloppsforhållanden, belysning, kommunikationer m. m. Teknikens rastlosa utveckling och dess utomordentliga hjelpmedel tillåter den stå redo alt besegra hinder och öfvervinna svårigheter, infor hvilka vi i första ögonblickel synas stå van- mäktiga. Med uppmärksamheten riktad på dessa forhål- landen är det i sanning egendomligt, alt man likväl beträffande en stadsangelägenhet alltjemt befinner sig på en mycket ursprunglig, erkändt efterblifven stand- punkt. Och dock är den åsyftade angelägenheten eller hussopornas uppsamling, undanrödjande och ngttig- görande af stor betydelse i saväl sanitärt, ekonomiskt som estetiskt hänseende. — Nämnda del af stadsren- hållningen är ej heller något ny tt; tvärtoni! Den är sannolikt en af de första praktiska yttringarne af ett stadssamhälles gemensamma intressen, äfven om dessa i allmånhet ej blifvit tillgodosedda direkt genom stads- forvaltningarnas forsorg. Det har således ej fattats tid, lika litet som anled- ning, att söka lösa den nu litet hvarstädes brännandc vordna sopfrågan, och likväl stå vi, särskildt beträf- 27