Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 213 Om Disposition af Affaldstoffe i Kristiania. Ingeniør II. Weisser. Bortskaffelsen af Affaldsstoffenc fra store Byer har skaffet og skaller fremdeles paa mange Steder Vanske- ligheder. Spørgsmaalet har været indgaaende drøftet baade i Danmark og Sverige, og jeg kan derfor forud- sætte Kjendskab til alle Methoder og Systemer. Jeg skal derfor heller ikke forsøge at levere nogen sammen- lignende Fremstilling — hvortil forøvrigt Tiden vilde være altfor knap — men indskrænke mig til at rede- gjøre for den Fremgangsmaade, Kristiania Renholdsverk er slaact ind paa, og som det haaber at kunne gjennem- føre paa tilfredsstillende Maade. Dette vil muligens findes at have mindre Interesse, især under Hensyn til, at lokale Forhold i høi Grad influerer paa Valget af System — hvad der passer paa el Sted passer ikke paa et andet —. Men jeg har gaact ud fra, at Forholdene inden de skandinaviske Lande — om end forskjelligartede — dog ikke er i den Grad ulige, at det ikke skulde interessere det ene Land at erfare, hvorledes man har indrettet sig i det andet. Det skal strax bemærkes, at Kristiania ikke har indladt sig paa at indføre nye Systemer. Den, som havde ventet at faa høre en Beretning om nye Op- dagelser, vil blive skuffet. Kristiania har tvertimod været saa gammeldags at bibeholde sit oprindelige Renovationssystem, Bortkjøringssystemet, og bygge videre paa den gamle Grundvold. Den Ordning af Renovations- væsenet, som vedtoges i 1896, er baseret paa, at AfTalds- stoffene skal tilgodegjøres i størst mulig Udstrækning som Gjødning — ikke bare af nationaløkonomiske Grunde, skjønt Jordbunden i Norge i Almindelighed ikke er rig; den trænger stadig Tilførsel af Gjødscl og humusdan- nendc Stolle. Men man venter paa denne Maade at faa et forholdsvis billigt, brugbart og — under Hensyn til de klimatiske Forhold — hensigtsmæssigt System. Kan man skaffe sig af med Affaldet paa tilfredsstiIlende, praktisk og billig Maade derved, at man nytliggjør del i Landbrugets Tjeneste, da er delte visselig ikke alene til- stedeligt, men anbefalelsesværdigl der, hvor Økonomien maa lages med i Betragtning. Det har jo imidlertid paa liere Sieder vist sig, at selv om en Bys Autoriteter havde de bedste Hensigter i Henseende til at lade Affaldsstoffenc komme Jord- bruget tilgode, har det ikke været gjennemførbart. Del har været vanskeligt at blive Stoffene kvit selv paa Steder, hvor det skulde synes sandsynligt, al der maatte være god Brug for dem. Det er jo saa, at selv om Affaldet cr brugbart som Gjødningsemne, saa hører det alligevel til de i Forhold til Volumet mindst værdifulde Gjødningseniner og taaler paa Grund heraf kun en be- grændset Transport. Dette kan man ikke komme forbi. Men der, hvor denne Hindring for Tilgodegjørelsen ikke lindes, og hvor del alligevel cr vanskeligt at afsætte Varen, der kommer det antagelig af, enten at denne bydes i en saadan Form, at den er vanskelig at behandle og tilgodegjøre, eller ogsaa af, at der er anvendt for store Omkostninger paa at bringe den i en hensigtsmæssigere, mere koncentreret Form, saa at den bliver for dyr. At inddampe Latrinmassen cller at behandle den i Kon- centratorer eller andre Apparater lønner sig vistnok daarligt, det tror jeg, Erfaringen i de Heste Tilfælde har lært. Rigtignok kan man se Beretninger om saadanne Anstalters Økonomi, af hvilke man maa faa det bestemte Indtryk, at Fabrikens Indehavere maa blive Millionærer i Løbet af kort Tid; men det slaar neppe til i Praksis. Jeg saa i sin Tid i Amerika en meget kompliceret Fa- brik, hvor det organiske Husholdningsaffald blev under- kastet en Behandling, der bestod i at uddrage Fedt- stoflene ved Hjælp af Benzin og at fremstille et brug- bart og let haandterligt Gjødningsstof ved Siden af. (Lignende Delattres nuværende Methode for Tilgode- gjørelsen af Kloakvand). Fabriken skulde lønne sig godt, lied det. Men ved Hjælp af hvilke Midler? Jo, den fik ct klækkeligt Tilskud af vedkommende Kommune for at modtage Affaldet til Behandling. Paa de Reiser, jeg har havt Anledning til at foretage for at undersøge disse Spørgsmaal, er jeg i det Hele taget kommet til det Resultat, at det lønner sig daarligt at underkaste Af- faldssloffcne nogen mere indgaaende Behandling, og al det bedste er, om man kan faa dem afsat nogetnær i den Tilstand, i hvilken de udtages fra Husene. Denne Betragtning har for Kristianias Vedkommende ført til Valget af den Fremgangsmaade, som nu skal redegjøres for. Medens man, saavidt jeg ved, baade i Kjøbenhavn, Stockholm, Gøteborg og liere andre Steder sælger de forskellige Slags Affaldsstofle hver for sig som Fækalier (Pudret), Søppel og Stald- eller Kogjødsel, blandes disse Stoffe i Kristiania sammen til et Produkt, som kaldes Blandingsgjødsel, og som altid har været en let afsættelig Vare. Den har en saa fast Konsistens, at den kan tages paa Greb eller Spade. De Ulemper, der cr for- bundet med at transportere og tilgodegjøre Gjødnings- stollet i Ilydende Form, undgaar man ved at anvende Blandingsgjødsel; den tilsteder ct renligere Stel i det Hele taget. Hvorledes faar man Blandingsgjødselen i saa fast Form? Privetindholdet er jo en Bydende Vare, og det skulde synes, som der for at faa den over i fast Form maatte tilsættes saa meget Søppel og Hestegjødsel, al Blandingen vilde blive lidet værdifuld. Sagen er, at der tilsættes rigeligt med Torvmuld i alle Privcter, hvorved Urinen opsuges. Privetbeholdernc er enten Binger cller Bøtter (Karl). De første tilsættes Torvmuld hver Dag, de sidste hver Gang de er tømte, og Tømningen fore- gaar hver anden Dag. Bingerne tømmes en Gang om Ugen. Indholdet af saavcl Binger som Bøtter kjøres i tætte Vogne til Lastcpladsene. Paa Grund af Torv- muldtilsætningen cr Privetindholdet allerede ved An- komsten til Lastepladsen i taalig fast Form, og en Del af den sælges ogsaa uden videre Tilsætning (for Kr. 6,00 pr. Ton, frit indlastet). Men den største Del sælges sammen med Søppel og Hestegjødsel. Blan- dingen foregaar i selve Jernbanevognen, idet der først anbringes i Bunden ct Læs Søppel, som er befriet for de groveste Forurensninger, derover Hestegjødsel. Disse underste Lag optager i sig den Fugtighed, der maatte presses ud af Pudrettcn, som anbringes ovenpaa. Der- efter kommer atter en Gang Søppel, Hestegjødsel, Pudret osv. Blandingen i Vognen bestaar af l/2 Del Pudret, 1/t Søppel og 1/i Hestegjødsel. Den Vare, som paa denne Maade erholdes, cr, naar der føres tilstræk- keligt Opsyn med Indlastningen, nogenlunde homogen. Den sendes for største Delen i Jernbanevogne direkte til Forbrugerne ved de forskjclligc Stationer. Fordi den er saa fast, kan den letvindt og uden Gene lastes fra Jernbanevognen over i Bøndernes Kjøretøicr eller lægges op, indtil det falder beleiligt at hente den. Blandingsgjødsel koster indlastet i Kristiania Kr. 3,80 pr. Ton (1000 Kg.). Den sendes tildels lange Veie, f. Ex. til Hamar 126 Km., til Skebcrg 119 Km., til Magnor 133 Km. Til Magnor er Fragten Kr. 2,70 pr. Ton, følgelig koster Varen ved Magnor Station Kr. 6,50 pr. Ton. Blandingsgjødselen indeholder ifølge Gjenncmsnits- resultatet af liere Analyser pr. Ton: Ammoniak-Kvælstof 3,2 Org. Kvælstof 4,0 Fosforsyre 3,5 Kali 3,3 Kg. å 1,15 = Kr. 3,68 » » 0,50 = » 2,00 » » 0,28 — » 0,98 » » 0,33 = » 1,09 Sum Kr. 7,75 Blandingsgjødselen Aar, og Renholdsverket har nu været prøvet i flere har selv anstjllet Forsøg med