Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 215 rettet paa, og der vil ingensomhelst Fare være for, at Byen skal brænde inde med sit Affald. Delte er det andet Hovedpunkt, jeg vil pege paa i Henseende til en forsvarlig Gjennemførelse af Bort- kjøringssystemet (Abfuhr): Del lønner sig ikke al spare paa Anlægsudgifter, der befordrer Omsætningen af A/faldsstoffene. Baade af sanitære Grande og fordi det, naar alt kommer til alt, dog er Driftsudgifterne, det hovedsagelig kommer an paa; og kan man opretholde et fordelagtigt Salg af Gjødnings- stoffe, spiller del en stor Rolle for Økonomien. Vi vender dermed tilbage til de Affaldsstofte, som vi endnu ikke var bleven kvit, nemlig Resten af Søp- pelen (den, som ikke fik Plads i Blandingsgjødselen) og Gadeskarnet, væsentlig fra makadamiserede Arealer. Af denne Søppel føres et betragteligt Kvantum til de nys nævnte Oplagspladse, hvor den lægges op i Kummer efter at være befriet for de grovere anor- ganiske Bestanddele, saasom Blikboxer, Flasker osv. Hougene blive ialmindelighed liggende mindst el Par Maaneder og svinder i denne Tid betydeligt ind. De sælges igjen om Vinteren samtidig med Blandings- gjødselen efter en Pris af Kr. 3,00 pr. Ton. Dette er, kan man sige, den næstbedste Del af Søppelen, den, som hentes fra almindelige Beboelseshuse udenfor For- retningsstrøget, og det har aldrig været vanskeligt at blive kvit den. Analyserne viser, at den indeholder for Kr. 4,65 af PlantenæringsstolFe. Men dens Værdi maa ingenlunde regnes alene efter dette Tal. Den gjør efterhaanden Jorden mere porøs og lettere at behandle og tilfører den mulddannende Stoffe, hvad der i alle Fald paa det i Norge ofte forekommende stive Jordsmon har sin store Betydning. Saa staar der tilbage Gadeskarnet og den qua Gjødning daarligste Del af Søppelen, hovedsagelig den, som kommer fra Forretningsstrøgene. Dette Affald tænker vi os ført til Kaien, hvor Prammene lastes. Der foregaar her en grovere Sortering, idet alt Skrab og alt Indpakningsmateriale m. v. lastes i én Pram sammen med Gadeskarnet, der for største Dølen be- staar af afslidte Partikler af det makadamiserede Vel- dække, altsaa Sand og Lere, blandet med noget Heste- gjødsel. Denne Pram, der har bevægelig Bund, bug- seres ud til Langøerne, og Indholdet slippes i Søen i Sundet mellem begge Øer. Dette bliver derved efter- haanden opfyldt, og der indvindes et værdifuldt Areal. Losningen foregaar indenfor Lændser, der lægges tvers over Sundet, for at Affaldet ikke skal drive af og foraarsage Ulemper ved Kysterne af Fjorden eller andre Øer. Den sidste Rest af Søppelen*), som efter ved Kaien at være befriet for de grovere Bestanddele endnu har nogen Gjødningsværdi, blandes med Hestegjødsel og Kloakaffald og afsættes til Kunder langs Fjorden. For disse Stoffe kan man kun gjøre Regning paa at faa i Betaling, hvad Fragt og Losning koster. Jeg er ikke enig med dem, hvis stadige Omkvæd er, at Norge er et saare fattigt Land, men jeg mener dog, at vi ikke har Raad til at kaste Pengene i Havet eller at indlade os paa Luxus som Vandklosctler og Opbrændingsovne, og det bør man formentlig heller ikke gjøre andre Steder med lignende horhold, saa- længe det ikke er nødvendigt. Hei’cfter foreviste og forklarede Ingeniør Lassen en Model af en Horsfall Destruktor. Om Kravene til Renhedsgraden af Byers Spildevands- afløb under forskjellige Forhold. Ingeniør Carl Salicath, Kristiania. M. H. Ved Siden af en velordnet Vandforsyning *) Mængden af AfTaldsstofle i Kristiania er anslaaet at udgjøre 150 000 Tons pr. Aar, heri ikke medregnet Gadesopet fra maka- damiserede Arealer. er cn systematisk gjennemført Kanalisation en af de vigtigste Faktorer i en Bys Hygiene. Set fra en Bykommunes Standpunkt er det af største Betydning at blive Allaldsstofre og Spildvand kvit ad hurtigste Vei udover Byens Enemærker — inden de faar Anledning til at dekomponeres, gjære, raadne og give Anledning til Stank eller sanitære Mis- ligheder. Man tænker i første Bække paa vedkommende Bys sanitære Interesser, og Kravene til den offentlige Renlighed melder sig stærkere, jo tættere Befolkningen bor sammen. Men der opstaar meget snart et andet Spørgsniaal: Hvor skal Spildvandet ledes hen? Skal det uden videre ledes ud i nærmeste Vasdrag, Indsø eller Fjord, eller maa del underkastes en Rensningsproces, forinden saa sker? Hvis man vil leve i Fred med sine Naboer, bliver nok gjerne det sidste Tilfældet. En Bys Spildvandsafløb kan jo som bekjendt give Anledning til Gene paa mange Maader, omend det ikke altid kan indføres under Begrebet »sanitære Mislig- heder«. Værst stiller jo Forholdet sig, naar Byen ligger ved et Vasdrag, hvortil man er henvist til at give sine Kloaker Afløb, og nedenforliggende Byer anvender Vandet i vedkommende Vasdrag til Drikkevand. Ulemper af denne Art har ledet til, at der i for- skjcllige Lande er nedsat Specialkommissioner, der har taget Spørgsmaalet om Faren for Vasdragenes For- urensning under Overveielse, og de har længe beskjæf- tiget Nutidens mest fremragende Videnskabsmænd paa dette Omraade. Det værdifuldeste Bidrag til Belysning af dette Spørgsniaal er formentlig givet af den engelske »Rivers Pollution Committees. Et endeligt Resultat af Videnskabens Befatning med Sagen foreligger vistnok endnu ikke, men jeg har alligevel tilladt mig her at behandle Themaet, da jeg ikke helt kan slutte mig til den Retning, der arbeides efter. Ser man hen til de, hvad jeg vil kalde, ideelle Fordringer, som man nu for Tiden ofte opstiller til Renhedsgraden af Byers Afløbsvand, vil jeg, havde jeg nær sagt, haabe, at den videnskabelige Udredning snart maa være tilendebragt, hvis ikke, maa vi Teknikere, der skal finde Midler til at opfylde de Fordi'inger, der opstilles, snart strække Gevær. Man er undertiden efter min Formening naaet langt ud over Rimelighedens Grændser og nærmer sig ofte det absurde. Jeg hører ikke til dem, der nøier sig med at be- dømme et Spildvands Renhed efter dets Udseende. Et fuldstændig klart Afløbsvand kan under visse Omstæn- digheder give Anledning til Ulemper — særlig naar Spildvandet har været behandlet med Kemikalier. Jeg læste nylig i et Tidsskrift, at man for et Klare- anlæg i en mindre tysk By forlangte en Effekt sva- rende til, at der ikke maatte lindes over 300 Bakterier i cm3 af Afløbsvandet! Jeg har ogsaa set, at Folk har forlangt rent Drikkevand af Filtratet, selv om dette skal gaa tilsøs! Naar Spildvandet først skal underkastes en saa omhyggelig Rensning, vil det jo være Synd at kaste bort alle de Stolle, som man med meget Besvær har befriet det for, og man vil formentlig i Fremtiden opleve at se grupperet om et Kloakklareanlæg Sæbe- fabriker, Smørfabriker, Pudretteringsanstalter i skjøn Forening. Jo niere en By tiltager i Areal og Folkemængde, i Industrivirksomhed f. Ex., desto vanskeligere lader det sig gjøre at opstille bestemte Fordringer ni. H. t. Art og Behandling af Spildvand fra samme, eller nogen Norm for Fortyndingsforholdet, efterat Spildvandet er overladt til sig selv. En Bys Spildvandsafløb kan, naar det gives direkte