Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

216 SEKTIONSMØDER Afløb til et Vasdrag, en Sø eller et Havnebassin, give Anledning til sanitære Misligheder paa 2 Maader: 1. Der kan opstaa Infektion. 2. Spildvandet kan indeholde norganiske giftige Stoffe-, der kan opstaa Misligheder ved Intoxikation eller som Følge af Aflagring af organiske Stoffe, som kan gaa i Forraadnelse. Naar Bakteriegehalten opstilles som Maalestok for Afløbsvandets Renhedsgrad, lager man vel formentlig nærmest Sigte paa Infektionsfaren. Det er her, jeg mener, man arbeider i en gal Retning, idet man leder efter en Knappenaal i et Hølæs. Soin bekjendt foregaar der et vist Kredsløb i Na- turens Husholdning i Vand som i Luft, og saafremt visse Betingelser er tilstede, kan man til en vis Grad gjøre Regning med vedkommende Vasdrags, Fjords eller Sø’s selvrensende Evne. Den selvrensende Evne beror foruden paa en hel Del andre Faktorer af mindre væsentlig Betydning hovedsagelig paa en Sedimentering af de suspenderede Stoffe eller paa Forty ndingsforholdet. Med Hensyn til Sedimenteringsevnen synes For- holdene at stille sig særlig gunstigt i Havvand, hvor der lindes en større Saltgehalt, der delvis udfælder de opløste Forurensninger. Delte sidste har de i Kri- stiania anstillede Undersøgelser over Forurensningcn af Havnebassinerne bragt paa det Rene, er Tilfældet. Hvor en livlig Strønivexling, Tidevand eller større Vandmasser kan bidrage til en hurtig og tilstrækkelig Fortynding af det forurensede Vand, kan jo ogsaa Ulemperne ved et Spildvandsafløb formindskes. Jeg vil her minde om de af Prof. v. Peltenkofer, Fleck, Baumeister og Behring opstillede Paastande. Bortset fra, at Selvrensningsevnen ved konstant Forurensning af nogen Betydning efterhaanden svækkes, vil dog Infektionsfaren altid være tilstede — rigtignok i niere eller mindre Grad — hvor der ikke er truffet specielle Forføininger herimod. Det kan ikke hjælpe, at man siger, Faren er formindsket. Den er der, det er nok. End ikke ved Anlæg af et Klareanlæg, hvor Bak- teriegehalten i Vandet kan reduceres ganske betydeligt, er Infektionsfaren afhjulpet. Til Bedømmelse af de forskjellige Rensemethoders Effekt ni. H. 1. Bakteriegehalten vil jeg indordne dem i 3 Hovedgrupper: 3. Mekanisk Rensning. 4. Anlæg, der tager Sigte paa en Desinfektion af Vandet og Ddfælding af de medfølgende faste og opløste Forurensninger. 5. Naturlig og kunstig biologisk Rensning. Til den første Gruppe henregner jeg alle Rense- methoder, hvor Vandet ret og slet ved mekaniske Midler — Silindretninger, primitive Filtre eller lignende befries for endel af sine faste, uopløste Forurensninger — indtil 80 °/0 af disse. Paa denne Maade formaar man naturligvis ikke at reducere Vandets Bakteriegehalt — tværtimod — denne øges, og bliver man ikke hur- tigst mulig det opsamlede Slam kvit, undergaar delle let Gjæring og Forraadnelse. Til den anden Gruppe hører som bekjendt et Ulal af Methoder, der først og fremst er beregnet — i alle Fald, da de blev opfundet — paa en Desinfektion af Vandet, dernæst at udfælde endel opløste Forurens- ninger og overføre disse i uopløselige Forbindelser, og sluttelig bringe de suspenderede Stoffe til at sedimentere. Det er vel neppe nogensteds, at Ordet Desinfektion er bleven mere misbrugt end i Forbindelse med forskjel- lige Methoder til Rensning af Kloakvand. Det alminde- ligste »Desinfektionsmiddel« er Kalk. Naar man imid- lertid hører, at der til betryggende Desinfektion af 50 ni3 Kloakvand medgaar 1 m3 20 % Kalkmelk, indses let, hvor langt man i Praxis naar med Desinfektion paa denne Maade. Og Spildvandets Reaktion varierer jo for en By til alle Tider af Dagen — den er aldrig konstant. Man opnaar i Høiden en Reduktion af Bak- leriegehalten, og Methoderne er oftest virkningsløse lige- overfor de Bakterier, man helst vil have fat i — de pathogene. Ogsaa ved de andre Fældingsmidler, som i Al- mindelighed benyttes, ligger Hovedvanskeligheden i at afpasse Mængden af Kemikalier efter Spildvandets Reaktion. End ikke ved den tredie Gruppe — de bio- logiske Rensemethoder — kommer man helt forbi Infek- tionsfaren uden ved Hjælp af Sandsynlighedsberegning. Man opnaar vistnok ved disse den største Reduk- tion i Spildvandels Bakteriegehalt og den største Ren- hedsgrad idetheletaget, men man har jo paavist pa- thogene Bakterier i Filtratet — om jeg maa benævne det saa — baade fra de kunstige og naturlige Oxyda- tionslegemer. Jo større Vandmasser man har at behandle, desto vanskeligere er det at destruere alle pathogene Mi- krober og deres Sporer. Dette er jo forøvrigt heller ikke de biologiske Rensemethoders Opgave. Man kan trygt sige: Infektionsfaren i en Fjord, Sø eller Vasdrag er ikke udelukket, saalænge Spildvand overhovedet har Afløb til samme, selv om Afløbet sker gjennem el moderne Klareanlæg. Jeg har ikke omtalt de forskjellige nye Rense- methoder ved Elektricitet. Disse tyder dog paa — efter den Oversigt, man til Dato har over dem — at blive overmande kostbare for større Anlæg, og vil formentlig kun faa en begrændset Anvendelse. Spørgsmaalet oin Infektion fra Byers Spildvands- afløb har faaet en altfor fremskudt Plads, og Hensynet hertil fortjener efter min Formening langtfra de pekuniære Ofre, man mangengang bringer — for at for- mindske den. Skal man først tage Hensyn til Infektionsfaren, saa er det urationelt at søge at tilintetgjøre de patho- gene Kim først paa el Stadium, da de Heste af dem allerede længe har levet et lykkeligt Familieliv. Kloak- vand er et altfor godt Næringssubstrat til, at de ikke skulde formere sig efter bedste Evne. Bestræbelserne maa heller gaa ud paa i størst mulig Udstrækning at uskadeliggjøre Arnestederne for Smitten ved en hurtig Indskriden fra de sanitære Myndigheders Side. Ved at koncentrere Arbeidet paa at modarbeide Infektionsfaren paa et tidligere Stadium, vil man des- uden rimeligvis samtidig komme til at tilintetgjøre flere af de Bakterier, der i lufttørret Tilstand lindes paa Gjenstande, der omgiver os i det daglige Liv. Et Atløbsvands Bakteriegehalt bør ikke være nogen absolut Maalestok — men vel maaske en Veileder til Bedømmelse af Forurensningsgraden. Praktisk talt er del vel under ganske exceptionelle Forhold, at Infektionsfaren i en Fjord kan tillægges nogen Betydning; anderledes kan Forholdene naturligvis stille sig i en Sø eller Vasdrag* hvorfra en Nabokom- mune henter sit Drikkevand. Det er dog ikke muligt at forlange, at all Vand som findes i Naturen, skal være tjenligt til Brugs- eller Drikkevand — en saadan systematisk Beskyttelse mod Forurensning af forskjellig Art er utænkelig. Skal der foretages nogen Desinfektion af Spildvand fra en hel By, er delte i Høiden berettiget under en Epidemi, hvadenten Spildvandet indeholder Fækalier eller ei. Heller ikke nytter det at opstille nogen Form for et Spildvandsalløbs kemiske Karakter. Delte kan i Løbet af cl Døgn variere ganske betydelig — ja For- andringen indtræder, inden man faar Tid til at under- søge Prøven. Dette er jo ogsaa bekræftet ved analytiske Forseg fremlagt i »The sanitary Institute« i England. De uorganisk giftige Stoffe bør helt udestænges fra det offentlige Kloaknet, selv hvor Afløbet sker direkte