Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VII 217 til Søen. Forgiftning kan indtræde gjennem Nydelse af Skjæl, Østers o. s. v., som er opfisket fra Havbunden i Nærheden af Kloakudløbene. Foranlediget ved endel indtrufne Forgiftningstil- fælder efter Nydelse af Blaaskjæl fra Kristiania Havn er der ved en af vore Læger Dr. Thesen anstillet Under- søgelser om, hvorvidt Blaaskjæl formaar at optage ke- miske Gifte. Undersøgelserne gav som Resultat, at de optog saavel Kuraregift som Strychnin (Tidsskr. f. d. n. Lgfor. Nr. 20 1901). Man kan indvende: Skjæl fra et forurenset Havne- bassin er forbuden Frugt. Spiser Folk deraf, saa faar det blive deres egen Sag! Det har imidlertid ikke manglet paa Advarsler, og dog dør der Aar om andet ikke saa faa Mennesker af Blaaskjælforgiftning. Det er en Selvfølge, at man i dette Punkt maa have sin Hovedopmerksomhed henvendt paa Afløb fra Fabriker og industrielle Etablissementer. De er rigtig- nok desværre paa Forhaand stærkt belastede Skatte- objekter, men de bør have lokale Renseapparater for at uskadeliggjøre Afløbsvandet — det er ikke nok, at man foreskriver, at Spildvandets Temperatur ikke maa være for høi, eller at det ikke maa indeholde over en vis Syre % og stole paa en tilstrækkelig Fortynding. Den moderne Teknik ved i ethvert enkelt Tilfælde Middel til at uskadeliggjøre Afløbsvandet — uden at der dog kan opstilles nogen bestemt Norm, som gjælder overalt. Frisk Luft sætter vi alle Pris paa, og naar et Spildvandsafløb afsættei' Forurensninger af organisk Oprindelse, som gjærer, raadner og forpester Luften, protesterer strax den almindelige Opinion herimod. Kloakvand i og for sig støder jo den esthetiske Sands, og selv om Tyfus, Cholera, Tuberkelbaciller o. s. v. ikke har noget at bestille med de Mikrober, der med- virker i de forskjellige Faser i en Forraadnelsesproces, vil Tanken uvilkaarlig ledes hen paa disse vore usyn- lige Fiender. Spildvand fra en By maa ikke udbrede eller give Anledning til Udbredelse af Stank, efterat det er overladt til sig selv — det maa befries for Evnen til at gaa i Forraadnelse, med mindre Alløbet paa betryggende Maade kan ledes tilsøs eller paa anden Maade uskadeliggjøres. For at naa dette Maal anviser Nutidens Teknik flere Veie efter Spildvandels Karakter. Jeg har tidligere fremholdt, at et Vasdrags eller en Fjords selvrensende Evne til en vis Grændse kan afværge, at der opstaar Ulemper — for et Vasdrags Vedkommende hovedsagelig ved en Sedimentation i Forbindelse med en stor For- tynding — for Søvand ved en livlig Strømvexel eller ved stor Saltgehalt i Forbindelse med Fortyndingen. Man maa ikke alfene tage Sigte paa faste Forurens- ninger, men ogsaa paa de opløste. En »mekanisk« Rensning alene vil saaledes allerede af denne Grund være utilstrækkelig. Ved de forskjellige Klaremethoder for Spildvand ved Hjælp af Kemikalier vil man som Regel, med mindre man kan regne med Absorptionskræfterne, kun blive kvit de uopløste Forurensninger. Hvor Spild- vandet udelukkende er behandlet med Kalk og svovlsur Lerjord, hvad der almindeligvis er Tilfældet, kan Afløbet alligevel give Anledning til Ulemper. En hensat Prøve af samme vil efter en Stunds Henstand kunne lugte i høi Grad, idet de opløste Forurensninger ikke er til- strækkelig udfældte. Et bedre Resultat erholder man ved Anvendelse af Jernsalte. De uopløste Forurensninger kan ogsaa »udraadnes«. En total Udraadnelse af Vandet er ikke umulig men af praktiske Grunde vanskelig gjenneinførbar. Man har derimod Methoder, hvori Vandets Rens- ning indledes med Forraadnelsesprocesser (den tyske Fæcalkammerverfahren og det engelske Septic-Tank System). De maa efter sin Natur henregnes til de biologiske Rensemethoder — og naar jo ligesom disse en udmerket Effekt, hvilket det Exempel, vi nu skal se, tilfalde beviser. Man maa uvilkaarlig spørge: Hvorfor anvendes ikke dette System overalt? Omkostningerne stiller sig jo ikke saa særlig høie? Den, der har besøgt forskjellige Byer og Lande i Europa, vil have set dette Resultat før. Man har været Vidne til, at organisk Liv trives udmerket i Afløbs- vandet, medens det hurtig gaar tilgrunde i det urensede Spildvand. Man finder Opsynsmænd igjen paa enkelte Anlæg, som Aar efter Aar har forevist Anlægget for Besøgende, og som, ret som det er, drikker et Glas af Afløbsvandet for at vise dets Fortrinlighed — uden at de tager Skade deraf! Bakteriologiske Undersøgelser af Vandet tyder dog paa, at Lykken her kan have været bedre end Forstanden. Da Rensningen jo foregaar for en væsentlig Del under Medvirkning af Mikroorganismer, er naturligvis ikke de samme Betingelser overalt tilstede for disses Trivsel og Udvikling, men man maa indrømme, at Anlæggene har staaet sin Prøve under de forskjelligste Forhold, saafremt Bakterier overhovedet kan existere i det Spildvand, der er Tale om. Jeg vil sluttelig nævne, at Professor Dunbar, paa Grundlag af sine i Hamburg udførte Forsøg, anfører, at et normalt Spildvand har tabt sin Evne til For- raadnelse, naar en Sammenligning mellem renset og urenset Vand viser 1) at Spildvandet er befriet for de faste For- urensninger paa et Par °/0 nær. 2) Afløbsvandet ikke undergaar nogen Forandring i Retning af Forraadnelse, naar det opbevares i 8 Dage paa en lukket Flaske i 20 0 C. 3) Oxyderbarheden er nedsat med 60—65 %. 4) Fiske ikke gaar tilgrunde ved at slippes ud i ufortyndet renset Vand. Et Alløbsvand, der opfylder disse Fordringer, er, omend ikke rent Drikkevand, saa dog at betragte som uskadeligt for et offentlig Vasdrag. For Søvand kan man, som jeg før har antydet, nøie sig med betydelig mindre under visse Forhold. Ethvert Klareanlæg for Kloakvand tyngder natur- ligvis saavel paa Anlægs- som paa Driftsbudgettet for en Bys Kanalisation, og man vil gjerne spare mest mulig. Jeg har under mine Reiser i Udlandet for- gjæves søgt at finde et Grundlag, hvorpaa man kan forsvare de kostbare Foranstaltninger, som undertiden er truffet ved’enkelte Anlæg for at forebygge Infektions- faren af et Spildvandsafløb, og jeg mener, at en betryg- gende Desinfektion eller Uskadeliggjørelse af alle patho- gene Kimer i en større Bys Spildvand ikke under nogen Omstændighed lader sig gjennemføre. Bestræbelserne for at forebygge Ulemper af Spild- vandsafløb til aaben Fjord, Sø eller Elv maa gaa ud paa at forhindre, at Spildvandets opløste eller suspen- derede Forurensninger af organisk Natur faar Anledning til at gjeere, raadne eller undergaar Dekomposition. Med Hensyn til Faren for Infektion gjennem Afløbs- vand maa denne søges forebygget: 1. Ved en effektiv og betryggende Renlighedskontrol. 2. Ved hurtig at opsøge, isolere Smittekilden og her al tilintetgjøre de pathogene Kimer, inden de paa en eller anden Maade finder Vei til det offentlige Kloaknet. 2 hvad mån har utsläppandet af kloakvatten från städer och samhällen uti närliggande vattendrag haft inflytande till det sämre på nedanför belägna samhällen? Ingeniör Alarik Lagergréen. Den fråga, som vid nu pågående Kongress upp- ställts såsom diskussionsämne, har väl för de Nordiska 28