Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

226 SEKTIONSMØDER Ud fra denne Parallel vilde jeg da tillade mig at sige, at en Husmoder, som holdt sit Køkken — sit Hus i det hele — i en Tilstand, som kom den i de Heste Bagerier herskende blot nogenlunde nær, vilde paadrage sig en Betegnelse, som jeg aldeles ikke kan finde noget pænt Udtryk for — idet jeg mener, at de fleste Bage- riers Tilstand er en saadan, at herfor Urenlighed vikle være et smigrende Udtryk. Naar det nu er saaledes, maa der vel være særligt stærkt virkende Grunde til Stede for, at vi endnu ikke er naaet længere trods de offentlige Bestemmelser og trods den indførte offentlige Kontrol. Man kunde i den Henseende tænke sig forskelligt: 1) Forholdenes Vanskelighed i og for sig selv, — og at de forholdsvis nye Bestemmelser endnu ikke havde faaet Tid til at vise Virkning. Der kunde tænkes 2) paa Utilstrækkeligheden af de hidtil fremkomne offentlige Bestemmelser; 3) derpaa, at de sidste var gode nok i og for sig selv, men at Haandhævelsen af dem havde været ufuldkommen. Ja, Forholdene er vanskelige. Ingen skal indrømme det mere end jeg — men rigtignok kun saaledes, at det, efter min Opfattelse, slet ikke ligger deri, at Bagerierne i og for sig selv skulde være vanskeligt tilgængelige for den Renlighedsreform, til hvilken de i saa høj Grad trænger, en Reform til virkelig Renlighed. Nej, det ligger simpelthen deri, at Begreberne om virkelig Ren- lighed i Bagerierne hidtil har holdt sig paa et saa ganske uudviklet Standpunkt, væsentlig endnu det samme, paa hvilket man har staaet i adskillige Aar- hundreder; paa hvilket Grundlag Bagerierne da tradi- tionelt lige til Dato har holdt sig saa langt fjernede fra Renlighed, at det her ikke er en Reform, der skal til, men en Revolution i Begreber og Krav. At ville revolutionere paa dette Omraade kan der nu selvfølgelig ikke være Tale om. At ville fremskaffe virkelige Renlighedsforhold her kan (ler foreløbig slet ikke tænkes paa, som Begreberne er, og Forholdene staar. Men særdeles meget vikle allerede være vundet, hvis man blot vilde og kunde fremskaffe Midler og Veje til i nogen nævneværdig Grad at formindske be- sinnende Urenlighedsforhold — for nu foreløbig at blive staaende ved det milde Udtryk for Tilstandene. Det vil endda kunne have sin Vanskelighed at komme blot saa langt foreløbig — under vor Tids megen Tale om Hensyn til den betrængte Middelstand, lil de smaa Næringsveje o. s. v. I al Fald maatte hertil Bestemmelserne fra det offentliges Side være adskilligt bedre end de nuværende — og jeg kommer da herved ind paa en kritisk Omtale af de nu for Kjøbenhavn og Frederiksberg gældende offentlige Regler for Bageriernes Indretning. Det er under Forhandlingerne i Kjøbenhavns Bor- gerrepræsentation om denne Sag ble ven sagt, at Be- stemmelser angaaende Bageriers Indretning ikke saa godt kunde gives under Sundhedsvedtægten. Dette er, mener jeg, ikke rigtigt; det er i alt Fald en ganske upraktisk Formening, thi Fordringen om Renlighed i Bageriet staar og falder med nøje formulerende Krav angaaende en Indretning af Bagerierne, efter hvilke de overhovedet kan gøres rene. Naar man ikke først har forlangt dette, kan man selvfølgelig ikke fra det offent- liges Side komme og forlange, at de skal holdes rene. Som det turde være bekendt, fremkommer Sund- hedsvedtægterne her i Danmark paa Grundlag af en — i Porbigaaende sagt, paa dette Omraade sikkert nok særligt uheldig — Decentralisation. Den enkelte Kom- mune tilvejebringer efter eget Initiativ, ved Hjælp af sin Sundhedskommission, Udkastet til en saadan, og dette skal da kun sanktioneres af Centralmyndigheden, in specie: Justitsministeriet, hvorved der fremkommer et Mylder af de mest forskelligartede Vedtægter. Det første Sted, paa hvilket vi her i Landet, inden- for Sundhedsvedtægternes Ramme, fik særlige Bageri- bestemmelser, var Frederiksberg — i 1889; og siden har de Heste Byer og en stor Del Landkommuner faaet saadanne, i meget forskellig Affattelse. Den herhen hørende Udvikling — indtil 1896 — har jeg haft Lejlig- hed til nærmere at belyse i en Afhandling, i Tidsskrift for Sundhedspleje 1896*). Frederiksbergs Bageri vedtægt var et for sin Tid meget anerkendelsesværdigt Arbejde, som har tjent til Model for meget af det senere fremkomne. Kjøbenhavn fik først sine særlige Bageribestemmelser i 1898 — megel sent. Her blev der i 1897 for Borgerrepræsen- tationen fremlagt et af Sundhedskommissionen ud- arbejdet Udkast, som var kun ganske uvæsentligt af- vigende fra Frederiksbergs 9 Aar ældre Vedtægt. Jeg maa tillade mig at opfatte dette som Tegn paa en mærkelig Stilstand i Begrebernes Udvikling, for mit personlige Vedkommende med Henblik paa, at min Bog om det hygiejniske Bageri og min Kritik af de offentlige Bageribestemmelser (indtil 96) i Mellemtiden var fremkomne. Mine Redegørelser havde paa intet Punkt sat noget kendeligt Spor i det fremlagte Udkast — og det fandtes da ogsaa at være trængende til at sendes i et Borgerrepræsentations-Udvalg, som i 1898 fremlagde et, gennem Omarbejdelse, væsentlig gennem Omordning af Stoffet, noget forbedret Udkast, der saa blev vedtaget med nogle ubetydelige Ændringer. Herpaa har Frederiksbergs Sundhedskommission fundet Anledning til i 1899 for denne Kommunes Bor- gerrepræsentation at fremlægge Udkast til en forandret Affattelse af sine ældre Bestemmelser af 89 — og her- ved igen rettet sig helt nøje efter de for Kjøbenhavn Aaret i Forvejen vedtagne Bestemmelser, dog med nogle smaa og en enkelt meget betydningsfuld Afvigelse, nemlig vedrørende Bageribordes og andre større Red- skabers frie Opstilling paa Gulvet, en Enkelthed, som imidlertid ikke fik praktisk Betydning, da den blev ud stemt ved den endelige Vedtagelse, (en Episode, jeg kommer tilbage til) saaledes, at de nu gældende Bageri- bestemmelser for Frederiksberg og Kjøbenhavn blev saa væsentligt overensstemmende med hinanden, at de kan omtales under eet**). Skønt jeg nu ved min Kritik af disse væsentligt skal holde mig til det, der vedrører Lokalernes Forhold, skal jeg dog ikke undlade at bemærke, at disse Be- stemmelser som Helhed endnu lider af en mindre god Ordning af Stoflet Eksempelvis kan saaledes anføres, at man under »almindelige Bestemmelser« (§ 3) har ladet staa visse Regler angaaende Kontrollen med Ar- bejdernes Sundhedstilstand, som naturligvis hører andet Steds hen. Indenfor Paragrafferne (§ 6-11) om Lokalerne kunde Ordningen sikkert ogsaa være bedre. Det vilde saaledes vistnok have været rigtigere her først at op- stille de Regler, der skulle gælde for alle Bagerier (ogsaa de ældre) — for saa bagefter at opstille Und- tagelsestilfældene (for Nybygninger og større Ombyg- ninger). Den Bestemmelse (§6, 1. St.): at intet Bageri for Fremtiden maa indrettes, førend Planen dertil er god- kendt af Sundhedskommissionen, er fortræffelig — vel at mærke, naar den da bliver godt benyttet. De Bestemmelser, der findes med Hensyn til Maal for Lokalernes Højde og Luftrum, har man maaske været ganske heldig med; naar man har krævet »til- strækkelig Adgang for Dagslys«, er det vel nok temmelig svævende. Det er noget af det allermest bestemmende for Bagerirenligheden, at man paa den sikreste Maade fremskaffer gode Lysforhold i Bagerierne. *) Til denne saavel som til mit Hefte: .Om Brød«, 1891, og min Bog: .Det hygiejniske Bageri«, 1894, tillader jeg mig at henvise angaaende nærmere Enkeltheder i mine Erfaringer og Meninger om Brød og Bagerivæsen. *♦) Udenfor disse Steder har Aarhus, i 1901, faaet off. Bageri- bestemmelser, som væsentlig er som vore.