Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VIII 227 Forbudet imod nye Bageriers Anbringelse under Jordoverfladen (i Kælder) er maaske noget mindre væsentligt — men vel at mærke: kun naar der i øvrigt i fuldeste Maal er sørget for, at Bagerierne indrettes saaledes, al de virkelig kan holdes rene (største Rum- melighed, bedste Lysforhold). Bestemmelserne angaaende Lokalernes indre Flader — med Hensyn til Materiale, Overtrækkets Art og For- nyelse, Overgangene mellem Fladerne o. s. v. — burde sikkert opstilles mere koncise og strengere, ogsaa for gamle Bagerier. Virksomme Bestemmelser i den Ret- ning spiller den største Rolle for den Lethed, med hvilken der kan gøres og holdes rent. Reglen, at »Arbejdslokalerne skulle daglig renses«, er en meget ulden Udtryksmaade — og i alt Fald uheldig, naar hermed menes virkelig Rengøring. Thi en daglig saadan er ganske umulig, saa længe Lo- kalerne i øvrigt faar Lov til at være, som Bestemmelserne ellers medfører det. »Grundig Rengøring« 1 Gang om Maaneden er maaske mulig, maaske ogsaa tilstrækkelig. Men i øvrigt tror jeg, at virkelig Rengøring i Bagerier trods Bestemmelserne og trods Kontrollen er noget, der aldrig effektueres, (jeg ser bort fra overdådig Bortfejning af det værste). I alt mere frugtbringende end i disse Bestemmelser at kritisere visse Enkeltheder, som positivt findes, anser jeg det i det hele at være, at der gøres opmærksom paa, hvad der mangler i dem. Medens Tidens Korthed forbyder mig at komme ind paa det vanskelige Spørgsmaal om, hvorvidt og hvor langt der maa skelnes mellem Kravene for gamle Bagerier og Nybygninger, skal jeg da nævne nogle Krav, som ikke lindes opstillede, men som efter min Mening er mer eller mindre grundlæggende for Bageri- renligheden. I alt Fald for Nybygninger bør der stilles følgende Krav *): Bestemmelser om Ovnenes Art — og det saaledes, at som Regel kun Bag fg ring sov ne tillades; Forfyrings- ovne i alt Fald kun, naar dc anbringes i et fra de øvrige Arbejdslokaler (med hel Væg) adskilt Rum. Bestemmelse om, at ingen fordybet Grav maa findes foran Ovnene. At ingen umiddelbar Forbindelse maa findes mellem Bagerilokalerne og Beboelsesrum, Køkken o. s. v. Bestemmelse om Pissoirers og Retiraders rette Be- liggenhed til og Isolering fra Bageriet. Helst ogsaa om særskilte Lokaler (Pladser) for Raskning og Afkøling, som for Arbejdernes Spisning og Renlighed (Vadskning, Bade). Sidst skal jeg nævne to Krav; ikke fordi de ere mindre vigtige, men tvært imod fordi de synes mig noget af det allerstærkest bestemmende for Letheden, med hvilken der kan skaffes Renlighed til Veje. Først og fremmest da : At Arbejdsborde og større Redskaber (som Dejg- delings- og Æltemaskiner) skulle anbringes frit paa Gulvet. Dette anser jeg for en ufravigelig Betingelse for Opnaaelse af virkelige Renlighedsforhold i Bagerierne. Jeg mener, at der herfor er ført et talende Bevis gen- nem visse Begivenheder ude paa Frederiksberg under Forhandlingerne om de nye Bageribestemmelser af 1899. Sundhedskommissionen derude havde i sit Udkast — gennem Stadslæge Neumanns forstaaende Indflydelse til § 8 faaet tilføjet et nyt Stykke vedrørende alle Bagerier, efter hvilket Arbejdsborde og andre større Redskaber skulde være frit opstillede paa Gulvet, mindst i/2 Alen fra Væg, og ikke maatte anbringes ind i Vin- duesfordybningerne; og dette blev i Sammenhæng med *) Som allerede findes opstillede og nærmere omtalt i: »Det hygiejniske Bageri«, 1894. det hele Forslag vedtaget ved en 2. Behandling i Jan. 1889 — men — saa rejstes der, af levende Skræk ved de haardt truede Urenlighedsforhold, en stærk Oppo- sition og sattes der Pres paa fra forskellige Sider — Bagerlaug, Konditor- og Sukkervarefabrikantforening fik stillet et Andragende paa Benene til Kommunalrepræ- sentationen. Dette blev fremlagt paa følgende Møde i Februar, og hele det vedtagne blev sendt tilbage til Sundhedskommissionens fornyede Prøvelse. Denne frem- lagde saa i Marts en Erklæring om en Ændring, saa- ledes at der til det nævnte nye Stykke (i § 8) skulde føjes: »for ældre Bagerier kan Sundhedskommissionen dispensere fra disse Bestemmelser«. Repræsentationen gik imidlertid videre end som saa, idet hele det nye Stykke nu blev udstemt. Under den sidste Forhandling havde det Medlem af Repræsentationen, som allerede under den første Forhandling havde virket stærkest imod Bestemmelsen om den frie Opstilling o. s. v., triumferende sagt, at den fremkomne Adresse viste, at den vedtagne Særbestem- melse var umulig og upraktisk, og at Stadslægen aaben- bart havde vist for stor Iver i denne Sag. Nej! — der var i Virkeligheden her rørt ved et af de ømmeste Punkter vedrørende Bageriernes nuværende Indretning, og det, som den fremkomne Opposition fra Producenternes Side i Virkeligheden havde vist, med afgjort Evidens, var, at Stadslægen just havde udfoldet den rette Iver for noget ganske væsentligt godt, for en Regel, som just, mere end nogen anden, truede Bageriets Urenlighedsforhold ved i væsentlig Grad at lette Kon- trollens Blik paa disse, og som kunde have vist sig at være en Renlighcdsbestemmelse just af den mest af- gørende Rækkevidde. Den, der har set rigtigt paa disse Bagerier, i hvilke — som det saa godt som overalt plejer at være Tilfældet — de brede Opslagningsborde staar ind under Vinduerne og tæt til Væggene, maa give mig Ret heri. Man skuer under disse Borde ind i dybe sorte Afgrunde, i hvilke der kan skjule sig — og i mange Tilfælde virkelig skjuler sig — en Verden af dyrisk Liv og Uhumskhed og Uorden — med Ophobninger (ofte endda i to Etager) af de forskelligste Sager, for hvilke der aldrig synes at blive ryddet op, aldrig oprenset. Den anden særligt betydningsfulde Bestemmelse er den: At alle de større Redskaber, som Dejgdelingsmaskiner, Æltemaskiner, som i deres komplicerede, uregelmæssige Bygning frembyder den største Vanskelighed, eller ret- tere hel Umulighed — for stadig Renholdelse, skal være indelukkede i glatte Kapsler, med enklest mulige Over- fladeforhold. Tilsidesættelsen af disse to sidstnævnte Krav anser jeg for et afgørende Moment for Vedligeholdelsen af de nuværende utrolige Urenlighedstilstande i Flertallet af Bagerierne. Herefter Spørgsmaalet: om de nu gældende offent- lige Bageribeslemmelser kan siges at blive haandhævede paa fyldestgørende Mandel — hvortil der bestemt maa svares: Nep Hermed vil jeg paa ingen Matide have lastet Kon- trolmyndighedernes Nidkærhed; men der maa til For- klaring herfor henvises til, allerførst at Begreberne om, hvad Renlighed i Bageriet er, og hvad der i den Ret- ning bør kræves, til alle Sider er saa uudviklede. Først hos Publikum, hvis Ligegyldighed vel kun kan forklares gennem utilstrækkeligt Kendskab til de faktisk raadendc slette Forhold. Dernæst hos Bagerilederne, hvis Stilling til Sagen ikke er undskyldelig, men forklarlig gennem en blind Fastholden ved den hidtil utilstrækkeligt rystede Tradition. At Kontrolmyndighedernes Begreber hidtil har beholdt Form herefter vil da ogsaa kunne forstaas, til en vis Grad i alt Fald. Der trænges til alle Sider til det grundigste Brud med den herskende Urenlighedstradition. 39