Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

228 SEKTIONSMØDER Bagerierne kan inddeles i dem, der ikke kan gøres rene, og dem, der i al Fald kan gøres rene. Af første Art er alle Bagerierne af ældre Indretningstype, af sidste Art et Mindretal af Bagerier af nyere Indretning. Ved dem af første Art er Kontrollen simpelthen stillet lige overfor en uløselig Opgave, naar den med Be- stemmelsen i Haanden (§2): »I Bagerier skal iagttages Renlighed med Hensyn til Lokaler, Gaardspladser og Redskaber«, skal kræve Renlighed virkelig gennemført. Ved Bagerier af sidste Art er Kontrollens Stilling ikke stort heldigere, thi der kan selvfølgelig ikke kræves andet o« mere her end der. Dertil kommer saa, al Kontrolvirksomheden maa blive ufuldkommen, nærmest egenlig virkningsløs, da der kun haves et ganske utilstrækkeligt Personale til Raadighed, og da denne særlige Sundhedskontrol vel tør siges i det hele at være ganske ufuldkomment ordnet. For saadanne større Kontrolomraader — som Kjøbenhavn og Frederiksberg — mangler der, men burde der sikkert nok haves, en, med speciel Myndighed ud- styret, med speciel Interesse virkende, særlig Kontrol- myndighed for Bagerierne, det være sig for disse sær- skilt, eller bedre vel, tillige for alle andre Lcvnetsniid- delproduktioner (Mælkerier, Pølsefabrikker, Restaurations- køkkener o. s. v. og tilsvarende Udsalg); hvilken sær- lige Myndighed da ogsaa skulde have afgørende Ind- flydelse paa Approbationen af herhen hørende Nybyg- ninger og større Ombygninger. Enkeltfordringerne i den Henseende kan jeg her ej faa Tid til at komme ind paa. Jeg mener hermed at have faaet sagt, hvad der her kunde blive Tid til — og skal blot endnu til Slut- ning, idet jeg venter mig Ytringer om: altfor mørkt Blik paa Forholdene, om altfor ideelle Krav, om umu- lige Fordringer og desk, paa Forhaand have sagt, at jeg ikke kan lade sligt gælde for Indvendinger mod det, jeg har fremført. Thi skulde jeg have formet min Karakteristik af de almindeligt bestaaende Tilstande i Bagerierne anderledes, kunde der aldeles ikke have været Tale om at vælge mildere Udtryk, men kun om at anvende dem skarpere — og jeg mener med til- strækkelig Tydelighed at have ladet det komme frem, at jeg foreløbig anser det for en nogenlunde kimærisk Opgave at ville fremskaffe virkelig Renlighed i Bagerierne, men at den nærmest foreliggende Opgave er den: blot i nogen Grad, men forhaabentlig efterhaanden mere og mere, medens Begreberne gradvis bedres, at faa raadet Bod paa den ligefremme Svinagtighed (for nu en Gang at sige det helt ud), som endnu hersker i et overvejende Flertal af vore Bagerier. Ingeniør K. Sonden upplyste om, att på svenska riksdagens initiativ de respektive hålsovårdsmyndig- heterna i Sverige foranstaltat om undersökningar af bagerier därstädes. Hårvid hade hälsovardsnäninder i Stockholm kornmit till ganska nedslående resultat. För- hållandena hade emellertid dår nu något förbättrats. Bagerierna kunde indelas i 3 kategorier, nämligen: 1 °. Stora, hvilka i allmänhet är mönstergilla. 2 °. Medelstora, af hvilka finnas både goda och dåliga. 3 °. Små (hembagerier), som i allmänhet bedrifvas mycket primitivt. Ansåg det vara ett onskemål i sanitärt afseende, att det blefve så många stora bagerier som möjligt under förminskning af de mindres antal. Hälsovärdsnäninderna i Sverige hade med stod af dar gällande hälsovardsstadga stor befogenhet och makt att utöfva kontroll öfver bagerierna. Så kunde stränga bestämmelser utfärdas med afseende på bageriernas inredning och renhållning. Utaf vikt vid kontrollen är, att hålsovårdsmyndig- hetenia därför disponera öfver tillräckligt stor personal. Med afseende på själfva brödet råder ett oefter- rattlighetstillstånd. Så kan man f, ex. i ett bageri er- hålla dubbelt så mycket brod for en viss penning som i ett annal. Stadsveterinär Sven Nystedt anslöt sig i det stora hela till Sondéns yltrande, men tog dock afstånd där- ifrån beträffande Sondéns åsikt, att de mindre bageri- ernas antal borde förminskas. Den moderna matvaru- kontrollen Lenderade visserligen åt alt gynna de större näringsidkarna på dc mindres bekostnad. Detta var dock enligt Nystedts åsikt ingalunda rätt. De små i samhället äro ofta i del största behof att få börja en hithörande håndtering. Så t. ex. kan en stor familj hafva förlorat sitt enda stod genom familjefadrens död. Enda möjlighelen för den efter- lämnade enkan att försörja sig och sina barn är må- hända att börja någon affärsverksamhet, exempelvis bagerirörelse. Hon inrättar så ett hembageri, och anser jag, att ett sådant kan komma att tillfredsställa hy- gienens fordringar lika väl som de större bagerierna, blott kontrollen däröfver ordnas på ett rationell! satt. Fabrikant Ludvigsen forsikrer, at det ikke i Ba- gerierne er slet saa slemt, som af Dr. med. Jürgensen skildret. L. mener, at Kontrollen ikke er saa effektiv, som den kunde være. Dr. med. Schierbeck takker Dr. Jürgensen for hans Foredrag, som han vidste havde sit Udspring i J.s store Interesse for Sagen, men maatte fremhæve, at J. formentlig saa meget for mørkt paa disse Forhold, idet vi her i Kjøbenhavn havde smukke og gode Bagerier, og det saavel blandt de store som blandt de mellem- store. Vi havde her i Kjøbenhavn i alt ca. 2—300 Ba- gerier, og hvad Eftersynet angik, da foretoges aarligt her i Byen ca. 2000 Eftersyn af Bagerier og Brød- udsalg. Borgniester Scharling, Fredericia, oplyser, at For- holdene i Provinsbagerierne ogsaa ere daarlige, thi i gamle Lokaler med faststaaende Dejgtrug o. 1. er det ikke muligt at gøre rent. I Fredericia findes et nyt Bageri med fritstaaende Borde, hvor der er rent og pænt. Stadslæge Lunddahl fremhæver, i Modsætning til Dr. Jürgensen, at Bagerier under Jorden ikke ere hel- dige, hvortil J. bemærker, at Bagerier dog maaske nok kunne ligge under Jorden, naar de blot have tilstræk- keligt Lys. Om kontrollen öfver mjölkhandeln i stora städer. Ingeniør K. Sondén. Mjölkkontrollens andamål kan helt kort angifvas sålunda: skydd for konsumenterna mot sanitär och ekonomisk skada. Den forrå beror hufvudsakligen på forekomsten af smittofrön af ett eller annal slag uti mjölken, den senare på mjölkens surnandc vid forvaring, resp. på underhall med afseendc på mjölkens värderikare be- ståndsdelar. Smittofrön kunna härleda sig från krea- turen, vidare från de menniskor, som hafva att be- handla mjölken, och slutligen från luften. Och eftersom det icke är tänkbart att pröfva den salubjudna varan på alla möjliga mikroorganismer, så måste kontrollen i nu berörda afseende gå ut på att öfvervaka kreaturs- besältningen, ladugården och dess personal, mejeriet och dess personal, transportkärlen m. m., kort sagdt alla och allt, hvarmed mjölken kan hafva haft någon beröring, innan den kommit konsumenten till handa. Har kontrollanten eller den konlrollerande