Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VIII 233 Ingeniör Sonden, bemötte Dr. Arnell därmed, att fast försöket med qvalitetsbestämning misslyckats i Dresden, künde man här pröfva detsamma. Talaren ansåg, att äfven beträffande mjölkhandeln en centralisering vore önskvärd. De större mjölk- försäljningsaffärerna hade bättre resurser att tillgodose kontrollens fordringar än de mindre. Det var viktigare att bevaka den stora massans af konsumenter behof af god injölk än innehafvarnas af mindre mjölkaffärer. De smärre mjölkaffärerna ansåg talaren mangen gang utgöra hinder für städernas förseende med god mjölk. Stadslæge Lunddahl anfører, at i Aarhus kan Mejerierne nogenlunde kontrollere deres Leverandører, men med de mindre Handlende paa Gaderne er Kon- trollen umulig, og han mener derfor, i Overensstem- melse med Sondens Opfattelse, at store Bedrifter maatte anbefales. L. synes fremdeles, at det med Hensyn til Smaa- børns Vel kunde være rart, om der kunde købes Fløde med bestemt Flødeindhold, og fremhæver dette overfor en Udtalelse af Overdyrlæge Friis om, at Kontrol med Fløde ikke spiller saa stor Rolle, da Husmødrene nok skulle kontrollere i saa Henseende og sky den daarlige Fløde. Slagtehusinspektør Knudsen, Aarhus, formener, at man maatte kunne kontrollere de smaa Bedrifter lige- saa vel som de store, kun at de smaa ville gøre Kon- trollen dyrere. Ingeniør Poulsen ønskede al slaa til Lyd for at faa Centrifugemælken anvendt pa den Maade, at den blev bagt ind i Brød. I Centrifugemælken manglede Fedtet, som Folk jo skulde have, men det kunde de faa gen- nem Margarinen, og kunde man blot faa Centrifuge- mælken puttet i Folk, vilde det være billigere end først at putte den i Svinene. Begyndelsen vilde maaske falde vanskelig at faa gjort, den kunde maaske gøres med Militæret, og fik man først denne Afdeling af Folk opdraget i saa Henseende, kunde det dog maaske bi- drage til, at andre fik Interesse for Sagen. Folketingsmand Biem vilde gerne henlede de mili- tære Myndigheders Opmærksomhed paa Spørgsmaalet, i hvilket ogsaa han saa en Vinding. Om Andels- og Forbrugsforeningernes Virksomhed i Danmark. Folketingsmand M. P. Biem. Naar jeg herved skal have den Ære at tale om Andels- og Brugsforeningernes Virksomhed i Danmark, burde det jo navnlig være den tekniske og hygiejniske Side, som skulde omtales i første Række. Men her skorter det mig paa Indsigt og Sagkundskab, hvorfor jeg maa begynde med at bede om Undskyldning for, al jeg vil komme noget langt bort fra dette Grundlag. Til danske Andelsselskaber plejer man gerne at regne Brugs- og Indkøbsforeningerne samt Produktions- foreningerne. Det er betegnende for Danmark, at Brugsforenin- gerne synes at trives godt paa Landet, men ikke i Byerne. Vi havde efter Statistisk Bureaus Optælling i 1898 837 Brugsforeninger med 130331 Medlemmer, hvoraf kun 8 i Købstæderne med 4633 Medlemmer. 359 Foreninger med ca. 50000 Medlemmer laa over iy2 Mil og 255 Foreninger med ca. 40000 Med- lemnier 1 å P/2 Mil fra nærmeste Købstad. Dette viser, at de Folk ikke vil spilde deres Tid med at hente Varer 1 å lT/2 Mil fra Købstaden, og Landhøkernes Varer var man ikke tjent med at købe, det var gerne daarlige til høje Priser. I andre Lande, som Modsætning til os, trives Brugsforeningerne navnlig i Købstæderne. Man maa da antage, at enten maa vore Handlende bedre end Ud- landets kunne tilfredsstille Kunderne i Byerne, eller ogsaa maa vore Landboere have mere Sans for Sam- menslutning i kooperative Foreninger, for derved at opnaa de størst mulige Fordele. Stor Betydning for disse Foreningers Udvikling har det ogsaa haft, at »Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger« med Sæde i Kjøbenhavn og Filialer i flere af vore største Byer har naaet til en Omsætning af ca. 17 Mill. Kr. ved Salg til de enkelte Brugsfor- eninger. I faa Aar har den arbejdet sig op til at blive Danmarks største Forretning. Vore Indkøbsforeninger af Foderstoffer spiller og- saa en betydelig Rolle, skønt disse kun have en Brøk- del af de 55 Mill. Kroners aarlige Indkøb, Danmark har haft de sidste Aar af Majs, Kager og Klid, hvilke sidste navnlig har vist sig at være forfalskede eller forurenede med værdiløse og skadelige Stoffer. Ved Fællesindkøb under Kontrol og Analyser har man bedst kunnet undgaa at blive snydt og faa en god Vare til en rimelig Pris. Andelsmejerierne startedes i 1882, tæller nu 1046 med ca. 148000 Andels- havere, foruden 185 Fællesmejerier og 70 Herregaards- mejerier. Af 1125 Mejerier, som ere Medlemmer af Mejeriernes Ulykkesforsikring, er i 1902 behandlet ca. 4200 Mill. Pd. Mælk, hvilket giver ca. 160 Mill. Pd. Smør til en Værdi af ca. 153 Mill. Kroner. Vor Over- skudsudførsel af Smør var i 1881 18,6 Mill, og er gradvis steget til 123,4 Mill. Kr. i 1902. Danske Gaardmænd kunne vanskelig tænke sig en dansk Landejendoms Drift uden Andelssystemet. Smør- produktionen, som den var for 20 Aar siden — hvor man i hvert Hjem maatte tilvirke Smørret, ofte ved de mest primitive Midler lige ned til Husmandsbrugene med en Ko — er noget, vi nu slet ikke kunne tænke os at vende tilbage til. Den Gang betaltes Bøndernes Smør med 70 Øre pr. Pd., naar fineste Herregaards kostede 1 Kr.; nu kan dansk Andelsmejerismør distan- cere Herregaardenes. Forsøglaboratoriets Bedømmelser udviser 1 å lx/2 Points højere Gennemsnitskarakter for Andels- end for Herregaardsmejerier. Her har netop de tekniske Fremskridt spillet en overordentlig stor Rolle, idet Dampmaskinen, Centrifugen, Æltemaskiner, Pasteurisering, Køleanlæg, Lysanlæg i Forbindelse med den fabrikmæssige Drift saavel som den gennemførte Renlighed og Hygiejne danner Grundlaget for hele Virksomheden. Hertil kommer, at Mejerierne har taget Videnskabens Resultater i deres Tjeneste, saasom den rendyrkede Mælkesyrebakterie, der giver det fineste Smør, og Landbohøjskolens Forsøgslaboratoriums Be- dømmelse af Smørret, hvorved Fejlene ere paaviste og derefter har kunnet rettes. Resultatet heraf viser sig ogsaa ved at sammenligne Englands Statistik over de betalte Smørpi'iser til Danmark og andre Lande, idet Englands Smørindkøb i de sidste 3 Aar var ialt 1121 Mill. Pd. til 1032,7 Mill. Kroner, heraf købt fra Dan- mark 486 Mill. Pd. til en Værdi af 473 Mill. Kroner. Danmark har altsaa leveret 43,4 °/0 af Varens Mængde og faaet 46 % af Værdien. (I de 486 Mill. Pd. er ind- befattet ca. 100 Mill. Pd., som er svensk og finsk Smør, eksporteret over Danmark og i engelsk Statistik opført som dansk.) Andelsslagterierne, der begyndte deres Virksomhed i 1887, tæller nu 28 i alt nied ca. 67000 Andelshavere, der sidste Aar slagtede 30