Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

234 SEKTIONSMØDER 777232 Svin til Værdi ca. 45 Mill. Kroner og desuden har slagtet godt 10000 Kreaturer til ca. 2 Mill. Kr. samt eksporteret Æg for ca. 2 Mill. Kr. — i alt en Omsæt- ning af ca. 49 Mill. Kroner. I 1886 var vor Overskuds-Udførsel af Flæsk og levende Svin 22,04 Mill. Kr., i 1902 androg vor Over- skuds-Udførsel af Flæsk 70,06 Mill. Kr. Næst efter Srnørproduktionen spiller Flæsket den største Rolle for danske Landmænd. Efter engelsk Statistik har England dc sidste 3 Aar købt 1675 Millioner Pd. Flæsk lil en Værdi af ca. 700 Mill. Kroner. Deraf har Danmark leveret 346,3 Mill. Pd. til en Værdi af 181,1 Mill. Kroner, ca. 26 °/0 af Pengene og 26,1 °/0 af Varens Mængde, og vor Overpris andrager for disse 3 Aar 43 Mill. Kroner. Danmark har faaet 12,4 Øre mere for hvert Pd. Flæsk, end Gennemsnits- prisen for de sidste 3 Aar har været for andre Landes Flæskeimport Saavel de tekniske som de hygiejniske Fremskridt har for Andelsslagteriernes Vedkommende spillet en lignende Rolle, som før nævnt for Andelsmejerierne. Ligeledes Landbohøjskolens Forsøg med forskellige Salt- ningsmetoder o. s. v. Andelsslagterierne har fra første Færd af betalt efter Kvalitet for slagtet Vægt og ikke som Privatslagterierne i sin Tid efter levende Vægt uden Hensyn til Kvaliteten. Det har sikkert ogsaa bidraget meget til, at vi har kunnet højne Kvaliteten af denne Vare. De sidste 2 Aar har Flæskepriserne været ud- mærkede, ca. 44x/2 Øre pr. Pd. eller 58 Kr. pr. Gris, hvoraf de 15—20 Kr. har været Fortjeneste, hvilket bliver et betydeligt Beløb, naar vi har eksporteret ca. 1200000 Svin. Andelsæg eksporten. Den tredie største Virksomhed af dansk Andelspro- duktion er vor Ægeksport. I 1881 var Danmarks Overskudsudførsel af Æg 1,7 Mill. Kroner, der 1895 var steget til 7,2 Mill. Kroner. Saa begynder Dansk Andelsægeksport og der- efter flere af vore Andelsslagterier at eksportere Æg. Og som Garanti for, at der kun kunde eksporteres friske og nylagtc Æg, indførte man Stemplingssystemet, hvorefter ca. 50000 Andelshavere kan kontrolleres og idømmes en Mulkt af 5—10 Kr. for Leveringen af for- dærvede Æg. Vor Overskuds-Udførsel af Æg var sidste Aar 21,8 Mill. Kroner eller 3 Gange saa høj som for 7 Aar siden, da den kun androg 7,2 Mill. Kr,, inden Andelsægeksporten begyndte. England har de sidste 3 Aar købt 317 Mill. Snese og betalt dem med 310,2 Mill. Kr. Deraf har Danmark leveret 53,5 Mill. Snese eller 17 °/0 af Varens Mængde og faaet 62,2 Milt. Kroner eller ca. 20 % «/’ Værdien. Vor Overpris har i de 3 Aar udgjort 11,3 Mill. Kroner eller 21 Øre pr. Snes niere, end Gennemsnitsprisen har været for samtlige andre Landes Ægimport. Resultatet for Smør, Flæsk og Æg, efter engelsk Statistik, udviser i de sidste 3 Aar, at England i alt for Import af disse Varer har betalt 2042,5 Mill. Kroner, hvoraf Danmark har faaet 717,2 Mill. Kr. eller gennem- snitlig 35 %. Overprisen udgør for Danmarks Ved- kommende et Beløb af 102,2 Mill. Kr. i alt, som vi i de 3 Aar har faaet mere, end hvis vi skulde nøjes med andre Landes Gennemsnitspris. Hvilken Betydning Smør-, Flæsk- og Ægeksporten har haft for det danske Landbrug, væsentlig baaret frem af vort Andelssystem, ses bedst deraf, at vor Overskudsudførsel af disse Varer er steget fra 43,8 Mill. Kroner i 1881 til 215,24 Mill. Kroner i 1902. Smør-, Flæsk- og Ægeksporten andrager ca. 72 °/0 af vor samlede OverskudsudførseL Vi har ca. 420000 Medlemmer i vore Andels- foretagender, og den samlede Omsætning andrager 230 å 240 Mill. Kroner. I socialøkonomisk Henseende har Andelssystemet havt den største Betydning, navnlig for de mindre Landbrug. Husmandsbruget er nu det, der vel drevet betaler sig bedst. Det lille Hjem kan føde sin Familie. Ingen er niere uafhængig end den, der kan undvære andres Hjælp. Salgsprisen for Landejendomme de sidste 3 Aar viser en Pris af 6450 Kr. pr. Td. Hartkorn inklusive Besætning for Gaarde med over 1 Td. Hartkorn; men 10640 Kr. pr. Td. for Huse fra 1/i—1 Td. Hartkorn. Husmandshartkornet har 65 °/o højere Værdi. Hus- manden ejer 11 °/0 eller ca. ]/9 af Danmarks Hartkorn; men godt x/6 af Værdien. Vi har i alt ca. 75300 Gaarde fra 1 — 12 Tdr. Hartkorn og 2100 Gaarde med over 12 Tdr., 676Ü0 Huse med Jord fra 1/4—1 Td- af 161000 Huse i alt. Det har været en Lykke for Danmark, at vi har bevaret en selvejende Gaardmands- og Husmandsstand med 140000 Landbrug. Vor Undervisning gennem Højskoler og Landbrugs- skoler har dygtiggjort vor Bondebefolkning til at drive Landbrug efter det nye System, hvorefter alt, hvad Jorden frembringer, kan omsættes i dyriske Produkter. Og saa den Tanke, at samle alle fra Hytten til Borgen for at faa det højeste Udbytte af vor Jord. Gaa ned til de smaa i Samfundet og tage dem ved Haanden — ligesom løfte dem økonomisk og socialt til større Velvære og Lykke, det er danske Landmænds store Kongstanke. Det er den fornøjeligste Gerning at være med til. Skabe Lys og Lykke til alle, dog navnlig til dem, der trænger mest. Redaktør II. P. Hansen, Svendborg, ønskede til det af Hr. Biem omhandlede Emne, som denne havde sagt ikke egentlig hørte hjemme ved denne Kongres, at knytte nogle Udtalelser, der ganske vist heller ikke hørte hjemme her, men som han formente retfærdig- gjordes ved, hvad vi nys havde hørt. Ingen vilde nægte, at Danmarks Landmænd har Grund til at være glade over og stolte af deres Virk- somhed og af de Resultater, som vi gennem Hr. Biems Foredrag vare bievne gjorte bekendte med, selv alle vi Ikke-Landmænd deler Glæden derover med dem; men det forekom Taleren, at Hr. Biem fremhævede det danske Landbrug pea en Maade, saa vi andre blev regnede for temmelig lidt. Selvfølgelig var Hr. Biems Tal rigtige, derom tvivlede ingen, de danske Landmænd havde hjembragt de mange Millioner, men Hr. Biem burde huske paa, at disse mange Millioners Fortjeneste havde en mørk Baggrund, den nemlig, at Prioritets- gælden siden 1896 var stegen med ca. 470 Millioner. Hr. Biem burde foruden den lyse Side haft den mørke Baggrund med. Taleren fandt fremdeles, at Hr. Biem i sin Omtale af, at de 66 % af Danmarks Befolkning, nemlig Land- brugerne, tilvejebringer de 90 % af det hele, som den danske Nation lever af, medens de 34 %, der beskæf- tiger sig med Handel, Industri og Fiskeri kun frem- bringer 10 %, havde betonet dette stærkere, end hvad der staar i fornuftigt og retfærdigt Forhold til den Kendsgerning, at Landbefolkningen gennem sine Brugs- og Andelsforeninger gør, hvad den kan, for at lægge Hindringer i Vejen for Byernes Erhverv. Saavel dette som. a. m. saa man som Bymand ikke med Glæde paa, og især ikke naar man samtidigt skal høre, at i Virke- ligheden føde vi 34 °/0 ikke os selv, men maa leve som halvvejs unyttige Individer af Landmændenes Arbejdes Frugter.