Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VIII 235 Kontrol med Smør og Margarine. Cand. pharm. Knud Jensen. Naar »Kontrollen med Smør og Margarine« her er optaget som et Emne for sig, og ikke, som det var at vente, er indgaaet som et Led i Beretningen om Kon- trollen med Levnelsmidler i Almindelighed, beror dette for en stor Del paa den Betydning, Smørret har som Eksportartikel for Danmark og den dermed følgende særlige og indgaaende Kontrol. De Stoller, der tidligere før Margarinens Frem- komst almindelig benyttedes til Forfalskning af Smørret, var ret faatallige og enkle, og Paavisningen deraf i Smørret var derfor ikke synderlig vanskelig og krævede ikke noget særligt Kendskab fra Kemikerens Side. Hvad man dengang maatte have sin Opmærksomhed henvendt paa som Tilsætningsmidler var saadanne Stoffer som Mel, Ostestof o. 1., og af Fedtstoffer hovedsagelig Talg og Svinefedt samt et for stort Indhold af Vand. Men disse lod sig som sagt temmelig let paavise ved de al- mindelige Metoder; en Bestemmelse af Aske, Vand og Fedtindhold var for det meste fuldi tilstrækkelig, idet Mængden af de forskellige Bestanddele i Smørret kun varierede meget lidt. Fandtes for stort Indhold af fast fedtfri Rest, lod Arten af denne Rest sig bestemme ved en Kvælstofbestemmelse samt ved Hjælp af Mikro- skopet, hvorved Tilblandingen af Mel o. 1. lod sig kon- statere. Imidlertid var Kemikerne allerede i denne Periode, nemlig Tiden før 1876, stærkt optagne af at finde en Metode til at bestemme Ægtheden af det i Smørret indeholdte Fedt, og der fremkom ogsaa mange Metoder dertil; men disse beroede enten paa Smørfedtets fysiske Forhold, saasom Smeltepunktet og Vægtfylden, eller var kvalitative kemiske og beroede paa Fedtstoffets Opløselighed i forskellige Vædsker, saasom: Kloroform, Æter, Petroleumsæter, Benzin, Alkohol o. s. v., i hvilke Opløsningsmidler Smørfedtet var klart opløselig, og en saadan Opløsning vedblev at holde sig klar ved bestemt Temperalur, medens en tilsvarende Opløsning af Talg og Svinefedt eller Blanding af Smør og et af disse Fedtstoffer gav Uklarhed eller endogsaa Bundfald. Disse Metoder kunde dengang nogenlunde gøre Fyl- dest overfor de da anvendte Forfalskningsmidler, medens de nu til Dags, naar man tager Udviklingen af Marga- rinefabrikationen i Betragtning, ikke vil have stor Be- tydning. Den første Begyndelse til Fabrikationen af Kunst- smør eller Margarine, som det senere kaldtes, blev som bekendt gjort i 1870 af Mege-Mouries; dog var det frem- stillede Produkt i høj Grad mangelfuldt; men mange Fabrikker oprettedes rundt om i de forskellige Lande, og mange var de Hjerner, som anstrengte sig for at forbedre den engang anviste Metode; og efterhaanden som dette lykkedes, og man lærte at anvende rensede Raamaterialier, skred Kunstsmørfabrikationen stadig fremad, indtil den nu er naaet til et Standpunkt, der vel næsten maa siges at være ideelt. Den hurtige Ud- vikling af Kunstsmørfabrikationen tvang ogsaa Kemikerne til at rette deres Bestræbelser paa at følge med og finde Metoder til at adskille Smør, Margarine og Blandinger af disse, og en Spore mere dertil var, at de forskellige Lande begyndte at træffe Forberedelser til gennem Lovbestemmelser at beskytte Samfundet mod altfor store Pengetab og Indblanding af sundheds- skadelige Stoller ved Forfalskning af Levnetsmidler. Et saadant Lovforslag om Forfalskning af Lev- netsmidler, nemlig: »Sale of Food and Drugs Act«, fremkom i 1874 i England, og dette gav Stødet til, at Dr. Otto Hehner i 1876 offentliggjorde nogle af ham i Forening med Arthur Angell foretagne Undersøgelser for at finde en Metode til at konstatere Forfalskninger af Smør, Offentliggørelsen af disse Undersøgelser, der resul- terede i den velbekendte Hehnerske Metode til Be- stemmelse af de uopløselige fede Syrer, danner det store Vendepunkt i Smøranalysens Historie, dels fordi man i Øjeblikket fik en kvantitativ Metode, hvorefter man kunde bedømme Smørfedtets Renhed, hvilket man ikke tidligere havde haft, og dels, og ikke mindst, fordi Hehner og Angell samtidig paaviste, at Indholdet af opløselige og flygtige Syrer i Smørret var langt større end tidligere, f. Eks. af Bromeis angivet, og at dette tillige indenfor visse Græsser var ret konstant. Dette sidste kom til at vise den Vej, Udviklingen skulde gaa, og til at danne det Grundlag, hvorpaa der senere byggedes videre. Hvad selve den Hehnerske Metode angik, da blev den gunstig modtaget af Kemikere rundt om og prøvet omhyggelig igennem, men derved viste det sig snart, at den led af den væsentlige Mangel, al den, udført af forskellige, gav uensartede Resultater. Hehner havde nemlig opgivet 86,5 °/0—88 °/0 som Grænse- tal for Mængden af de uopløselige Syrer; men andre Kemikere fandt Tal, der laa saavel over som under disse, hvilket vistnok dels havde sin Aarsag i Smørrets Variabilitet og dels, som af Dr. W. Fleischmann angivet, i Anvendelsen af større eller mindre Mængder Vadskc- vand. Denne Usikkerhed ved Metoden i Forbindelse med, at den var forholdsvis besværlig og langvarig at udføre, fremkaldte naturligt Ønsket om at finde en lettere og hurtigere Maade, og det faldt da Reichert ind at forsøge dertil at anvende de i Smørret til Stede værende opløselige og flygtige Syrer, et Forsøg, som allerede Hehner og Angell havde gjort, men igen op- givet, da det ikke lykkedes dem at faa konstante Resul- tater. Delte lykkedes imidlertid for Reichert, i 1879 offentliggjorde han sin Metode til Bestemmelse af Mængden af flygtige Syrer i 21/2 Gram Smørfedt. Denne, der vil være Tilhørerne vel bekendt, og som jo an- vendes med de i Tidens Løb tilkomne Forandringer, vandt hurtig Indpas. Ved Offentliggørelsen viste Rei- chert tillige ved anførte Eksempler, at den gav over- ensstemmende Resultater, og han mente at have kon- stateret, at rent Smør gav et Titreringstal paa 13 Ccm. uden at variere mere end r/2 Ccm. til hver Side, hvor- for han forelog at anse Smør med et Titreringstal paa over 12x/2 Ccm. for ægte, medens Smør, som gav under 121/2 Ccm., maatte betragtes som tvivlsomt. Reicherts Metode blev ligesaa grundig gennemprøvet, som Hehners i sin Tid var bleven det, og det viste sig derved, at det heller ikke fuldt var lykkedes Rei- chert at angive en Metode, der, selv om man fulgte hans Opgivelse, gav overensstemmende Resultater; navn- lig viste det sig, at det var nødvendigt at overholde en bestemt Tid for Destillationen, idet de flygtige Syrer overgik i forholdsvis forskellig Mængde efter det Tids- rum, hvori Destillationen varede. Det blev Meissi, der her indførte den nødvendige Korrektion, idet han for det første forhøjede den i Arbejde tagne Mængde Smør- fedt fra 2!/2 til 5 Gram for derved at formindske Fejlen ved Titreringen og for det andet angav Destillationens Varighed til omtrent 1 Time. Denne saakaldte Reichert- Meissl’s Metode betegnede et stort Fremskridt, idet man ved at bruge den var i Stand til at opdage Til- blanding af fremmed Fedt til Smør, i ethvert Fald naar det var indblandet i nogen væsentlig Grad. I denne Periode fra Fremkomsten af Hehners Metode til Frem- komsten af Reichert-Meissl’s Metode havde Kemikerne selvfølgelig ikke blot været optagne af at prøve og for- bedre disse, men ogsaa uafhængig heraf at finde andre Maadcr til Opdagelsen af Forfalskninger, og af saadanne skal her blot nævnes den af Koettstorfer i 1878 frem- satte Metode til Bestemmelse af Fedtstoffernes For- sæbningstal, fordi denne endnu finder Anvendelse i Smøranalysen. Reichert-Meissl’s Metode maatte endnu engang undergaa en Forandring, og Stødet til denne gav, ligesom i sin Tid ved Fremkomsten af Hehners 30*