Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

236 SEKTIONSMØDER Metode, Margarinen. Fabrikationen af dette Produkt havde i Aarenes Løb gjort store Fremskridt, og man blandede nu indtil 50 °/0 Smør ind deri for at komme Natursmørret saa nær som muligt i Udseende og Smag. I denne Anledning mente man det i 1887 i Tyskland nødvendigt ved Lov at fastsætte et Maksimumsindhold af Smørfedt i Margarinen, nemlig ikke mere end 10 Vægtdele Fløde paa 100 Vægtdele Margarine; men dette affødte jo rigtignok ogsaa den Fordring, at man var i Stand til at bestemme et saadant ringe Indhold. Rei- chert-Meissl’s Metoden lod sig, som før omtalt, ud- mærket anvende, hvor det gjaldt Paavisning af fremmed Fedt i Smør; men ved denne nye Lov vilde der blive stillet meget større Fordringer til den, — og kunde den opfylde dem? For at faa dette Spørgsmaal klaret ind- sendtes der til Dr. Fresenius i Wiesbaden forskellige Margarineprøver, idet man udbad sig hans Bedømmelse af R.-M.-Metodens Anvendelse til Bestemmelse af Smør- fedt i Margarine. Resultatet af Fresenius’s Undersøgel- ser godtgjorde, at Metoden ikke, som den da udførtes, var anvendelig hertil, idel Titreringstallene, hvor det gjaldt faa Kubikcentimeter, svingede ganske betydelig endog for samme Prøve. For at raade Bod herpaa gav Dr. Wollny i Kiel sig til kritisk at gennemprøve R.-M.- Metoden, og det lykkedes ham ogsaa at modificere den, saa at den blev anvendelig til det før omtalte Øje- med , og denne hans Modifikation anvendes nu til Stadighed og giver saa udmærkede Resultater, at to Kemikere, der nøje følger den af Wollny givne Anvis- ning, stedse vil faa overensstemmende Resultater. De Fejl, som Dr. Wollny paaviste og rettede ved R.-M.-Metoden, var vel ikke store, men de Ændringer, han foretog, viste sig dog at have en saa afgørende Betydning, at R.-M.-W.-Metoden siden er bleven en af de mest benyttede i Smøranalysen. Imidlertid opdagede man ved Brugen af Metoden en Ulempe, som ganske vist ikke skyldtes denne, nemlig at de Grænser, inden- for hvilke Titreringstallet kunde falde, var ret vide; navnlig kunde man i nogle Tilfælde i ægte Smør finde meget lavere Titreringstal end det af Reichert-Meissl fastsatte Grænsetal 25, et Forhold, som man alt tid- ligere havde haft sin Opmærksomhed henvendt paa; men som man til Dels mente, Metoden var Skyld i. Af nogle Undersøgelser over Indholdet af flygtige Syrer i Fedtet fra Colostrummælk, som Professor Nielsson i Sverrig offentliggjorde omtrent samtidig med Frem- komsten af Wollnys Metode, fremgik det imidlertid, at Titreringstallet virkelig kunde gaa saa langt ned som til 18—20 Ccm,, medens det saa efterhaanden, som Mælkemængden tog til, steg ret hurtigt. Det laa nær at antage, at man her havde en af Grundene til de lave Titreringstal, man kunde finde i ægte Smør, og de Forsøg, som i det følgende Tiaar i den Anledning er bleven gjort af Kemikere i de forskellige Lande, har ogsaa bekræftet dette, men tillige vist, at Lactations- perioden ikke alene var Aarsagen. — Af Forsøg, som er bleven gjort her hjemme af Prof. Stein og Bøggild, i Norge af Werenskjold, i Holland af van Rijn fremgaar det, at de lave Titreringstal, som fortrinsvis fremkom- mer i Foraars- eller Efteraarsmaanederne, dels skyldes det store Antal af garn ni el mal kende Køer, som findes paa disse Tider, og dels skyldes Forandring af Foder og Opholdssted, idet Køerne om Foraaret flyttes for lidlig fra den lune Stald ud paa Marken, udsatte for Fugtighed og Kulde, og tages for sent ind om Efter- aaret. Denne Ulempe ved Brugen af R.-W.-Tallet faar imidlertid her ti] Lands mindre og mindre Betydning, efter at man har lært Grundene dertil at kende og derved har kunnet gøre Landmændene opmærksomme paa den Fejl, de begaar ved at flytte Køerne for tidlig ud om Foraaret og tage dem for sent ind om Efter- aaret, samt efter at Oprettelsen af Andelsmejerier i saa høj Grad er tiltagen, idet Blandingen af Mælk fra ipange Besætninger ophæver den Indflydelse, som Mælk fra en enkelt Besætning med mange gammelmalkende Køer kan have paa Smørfedtets Titreringstal. Af andre Metoder, der i Tidens Løb er fremkom- men, og som har sin Betydning til Bedømmelse af Smørforfalskninger, skal her nævnes nogle. Som den første skal jeg anføre Brydningstallet eller Refraktionen. Allerede J. Skalweit anbefalede i Slutningen af Firserne at anvende den refraktometriske Undersøgelse med det af Abbé konstruerede Apparat, og senere Kemikere mente endogsaa i Refraktionen at have fundet en Metode, som var endnu bedre og sikrere til Paavisning af Forfalskninger, navnlig med Planteolier, end R.-M.-W.-Tallet. — Brugen af Abbés Apparat var imidlertid ret omstændelig og besværlig, fordi ikke blot Stoffet, der skulde undersøges, men ogsaa Apparatet og helst Værelset, hvori Undersøgelsen foretoges, skulde have cn besteml ret høj Temperatur, og det var derfor først ved Fremkomsten af det af Zeiss og Wollny i Forening konstruerede Refraktometer, at Refraktionen blev let og hurtig at udføre og derved fik sin store Betydning som Hjælpemiddel ved Under- søgelsen af Smør. Efter de Erfaringer, jeg liar gjort, kan Refraktionen imidlertid ogsaa kun betragtes som et Hjælpemiddel ved Undersøgelsen af Smør og ikke som en Metode, der i og for sig skulde være tilstrækkelig til at afgøre, om en Prøve er forfalsket eller ej. — Refraktionen staar ganske vist for det meste i et be- stemt Forhold til Titreringstallet, idet den stiger, naar Titreringstallet falder, og omvendt, og hvis dette altid var Tilfældet, vilde den ligesaa vel som Titreringstallet kunne anvendes som en selvstændig Prøve; men dette synes kun at gælde for Smør fra visse Lande, som f. Eks. de skandinaviske, medens det for Smør f. Eks. fra Rusland og Siberien ikke er Tilfældet, idet man her hyppig finder en lav Refraktion sammen med et forholdsvis lavt Titreringstal, som Tabellen vil udvise: Nr. R.-W.-Tal Refraktion Nr. R.-W.-Tal Refraktion 1 22.5 40.5 11 23.8 41.6 2 23.8 40.6 12 24.4 41.0 3 24.2 40.9 13 23.8 41.3 4 23.7 40.4 14 23.7 41.1 5 24.0 40.0 15 24.0 41.4 6 24.0 40.7 16 23.3 41.2 7 22.4 40.9 17. 22.5 41.4 8 24.8 40.3 18 23.7 41.2 9 24,6 40.5 19 23.5 41.0 10 24.4 40.6 20 22.9 41.1 En anden Metode, der finder Anvendelse i Smør- analysen, og som særlig har Betydning for Indblanding af Planteolier, er Jodabsorptionen. Allerede før Hiibl i Midten af Firserne offentliggjorde sin Jodabsorptions- metode, havde forskellige Kemikere prøvet cn lignende med Brom; men den viste sig ikke saa sikker som Jodabsorptionsnietoden, og man gik derfor hurtig over til denne sidste, som vistnok nu anvendes overalt. Endelig skal jeg nævne ct Par kvalitative Prøver til Paavisning af Planteolier, der har Betydning derved, at der i Reglen anvendes ret rigelige Mængder af disse til Margarinefabrikationen, og Paavisning deraf i Smør kan saaledes blive et Indicium paa Forfalskning. Disse Prøver er den modificerede Baudouin’ske paa Sesamolie, Bechis eller Halphens paa Cottonolie, samt af mindre Betydning Wcllmanns Prøve. For den første Prøves vedkommendee kan Brugen af Tjærefarvestoffer til Farvning af Smørret virke desorienterende, idet de fleste af disse Farvestoffer giver rød Farve med Salt- syre; men Paavisning af Sesamolie lader sig dog ud- føre i saadant farvet Smør, efter at Prøven først er udrystet med Saltsyre gentagne Gange, indtil denne