Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

246 SEKTIONSMØDER bortskjæmt og således unddrager sig nærmere under- søgelse. Og del hele går desuden snart i glemme- bogen. Tiden tillader ikke her at gå ind på de forskjcllige sider ved teknikken under konserveringen. Principet er ved indvirkning af hoie temperaturer i tilstrækkelig lang tid al dræbe de mikrober, som ellers vilde forårsage bedærvelsc og forrådnelse. Årsagerne til -»forgiftning«. kan være flere: l)c nedlagte levnctsmidler kan stamme fra syge dyr, hvorved smittestoflerne og toxinerne direkte over- føres; i de lande, hvor der lindes tidsmæssig kjødkon- trol, vil delte selvfølgelig kunne undgåes. Videre kan de oprindelig gode råprodukter under opbevaringen og tilberedningen være bievne bedærvede, cl resultat af de allestedsnærværende bakteriers virk- somhed. Ved steriliseringen, tilintetgjørclscn af alle levende kim, kan vistnok disse dræbes, men de af bak- terierne dannede giftstoffe vil ikke altid destrueres. En konserve kan altså være »steril« o: ikke indeholde levende udviklingsdygtige mikrober — og dog føre gift- stofle, ikke netop stammende fra <Ic almindelige syg- doinsvækkende soppe, men vel fra de almindelige for- rådnelsesbakterier. Ofte får man synlige tegn på, at konserveringen ikke har været fuldstændig, idet boksens bunde efter kortere eller længere Lids henstand buler ud som folge af gasdannelse i det indre. I disse tilfælde har giftstoffet været af organisk natur. Men man har også især i tidligere lider havi talrige eksempler på forgiftning ved, at metal fra boksen blev opløst af indholdet, fremfor alt bly ifra lodningen. Man brugte da indvendig lodning af bunden o: denne og cylinderen blev sat paa en varm, roterende skive; der blev kastel nedi boksen nogle stykker loddemetal, som smeltede og af centrifugalkraften blev slynget ud i fugerne. Nu kan ikke mængden så nøjagtig doseres, og derfor hændte det ofte, at man fandt blyklumper tildels i betydelig mængde i indholdet. Under visse omstændigheder kan disse opløses og frembringe bly- forgiftning, ialfald ved længere lids brug. Ligeså kan der opløses bly fra fortin ningen. Disse tilfælde er nu blcvne yderst sjeldnc, efterat man i Hero lande, f. ex. Tyskland og Østerrig, ved lov har sat maximum for tilladelig blygehalt i loddemetallet til 10 °/0 og i for- tinningen til 1 °/0. Desuden har man af tekniske hensyn omtrent overall gået over til falsning ved maskiner. EL andet metal, som der i denne forbindelse kunde være tale om, er lin. Den bekjendtc Hygieniker, prof. Lehmann i Würzburg har nylig underkastet tinspørs- inålet en fuldstændig revision og ved analyser og for- søg på dyr og mennesker slået fast, at der ikke selv ved meget større doser, end der her kan blive tale om, kan fremkaldes tinforgiftning selv ved lang tids brug. Så er der endelig endel konserveringsmidler, som der kunde blive Lale orn, borsyre, salicylsyre o. s. v., men disse forekommer neppe i sundhedsskadelige mængder. Det samme gjælder kobbersalte, som for farvens skyld ofte tilsættes grønsager. Endelig har der været fremsat den formodning, at de høie temperaturer, som må anvendes ved en effek- tiv sterilisation, kan frembringe indgribende forandringer og spaltninger i næringsmidlernes eggehvidestoffe — og videre at disse, når de engang var begyndt at hen- falde, i tidens løb kunde danne intermediære spaltnings- produkter, som kunde have en vis giftighed. Hverken erfaringer fra det praktiske liv eller experimentelle undersøgelser har støttet denne antagelse, at ældre konserver skulde være niere skadelige end friske. Den ovenfor nævnte franske Kommission under Brouardels forsæde udførte en mængde bakteriologiske og kemiske undersøgelser af konserver og kom til del overraskende resultat, at der i normalt udseende bokse i 70—80 °/0 kan findes levedygtige, slumrende kim, som under visse omstændigheder kan formere sig og danne niere eller mindre skadelige produkter. De meddelelser herom, som Vaillard fremkom med på den hygicniske kongres i Paris 1900, vakte naturligvis megen opsigt; de blev optaget i dagspressen og gik landene rundt og bidrog i høi grad til at skjærpe den bestående mistro til hermetikken, som igrunden er så forklarlig, fordi man aldrig rigtig ved, hvad man kjøber. Der kom imidler- tid snart meddelelser fra andet hold, således tyskeren Deichsteller, som i mange år har været kontrollør for den bayerske arme og i denne egenskab har udfort talrige bakteriologiske undersøgelser. Han havde fundel, at normalt udseende konserver uden undtagelse var sterile. Enten målte nu forholdene i Frankrige værc ganske anderledes og meget værre end andetsteds, eller også måtte den af de franske undersøgere anvendte methode ikke værc tilfredsstillende; og han nævner da et par ting, som kunde tyde herpå. Nu er der tid- ligere udført en række sådanne undersøgelser af fransk- mænd, og endel af disse har enten fundet absolut sterilitet, medens andre har fundet det samme som Vaillard. I Norge har stadskemiker Schmelek i en række år undersøgt leverancer såvel til arméen som lil videnskabelige expeditioner (f. ex. Nansens); saavidt jeg ved, har han altid fundet normalt udseende konserver kimfri. En større epidemi i en norsk hærafdeling på ud- marsch med forøvrigt hurtig forbigående symptomer af en mave-tarmkatarrh, fremkaldt ved hermetisk oxekjød med suppe, gav mig anledning til at undersøge en hel del konserver. Jeg skal her blot nævne, at jeg efter disse undersøgelser ikke tør udelukke muligheden af, al (ler under visse omstændigheder kan forekomme slumrende kim i tilsyneladende normale konserver — men efter fortsalte omfattende undersøgelser må jeg be- tegne dette som hørende lil de største sjeldenheder. Men deraf følger ikke, at enhver boks med kon- kave bunde og uklanderligt udseende skal være 1ste klasses vare. Det kan meget godt forekomme, at ind- holdet i en sådan boks kan have været adskillig langt på bcdærvclsens vei, før den blev stanset ved sterili- seringen. Undersøger man nemlig en sådan boks mikroskopisk, kan man finde massevis af døde bak- terier, og indholdet må derfor karakteriseres som bedærvet. I Frankrig og Amerika forekommer del vist- nok ikke så sjelden, at man tillader sig følgende »kneb«. Når boksen efter steriliseringen begynder at bue ud som tegn på bedærvelse, stikker man med en syl cl hul i låget og slipper gassen ud, lukker åbningen med en dråbe loddemetal og steriliserer om igjen. Vaillard har fundet dette blandt franske leverancer, og jeg har selv fundet en boks Ira cl amerikansk firma i handelen med 2 sådanne loddemerker og på indersiden de for- ræderske huller. Indholdet var sterilt, men det vrim- lede af bakterier. Noget sådant er de danske og norske fabrikanter utvivlsomt hævet over. Detaljerne i en bakteriologisk-kemisk undersøgelse af konserver kan jeg ved denne leilighed ikke komme ind på. Ligeledes cr der mange vigtige spørsmål, som trænger til indgående udredning, f. ex. konservernes næringsværdi, idet det meget vel kan tænkes, at sterili- seringsprocessen kan indvirke i nogen mon forandrende på eggehvidestoffenes sammensætning og egenskaber og dermed også på deres fordøielighed. Men dette ligger udenfor mit fag. Hvad man foreløbig får blive stående ved er ad bakteriologisk vei at kontrollere ikke blot steriliteten, men også de dekompositionsprocesser, som konserven har været udsat for som råvare og under tilberedningen. Hermetikindustrien må trods all endnu siges at være i sin barndom; trods sine mange fordele mangler del endnu meget på, at konserverne er, livad de bør