Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION Vlil 54Ö fremstilles og undersoges i et særligt, dertil indrettet Lokale, og at Undersøgelsen ikke henlægges til Torvet; jeg finder Anledning til denne i og for sig overflødige Bemærkning paa Grund af, af den modsatte Anskuelse — endog støttet af en Dyrlæge — for nylig er bleven fremsat i cn af vore Købstæders Byraad. Hvad angaar Indførselen af Kød fra andre Kom- muner, der have etableret Kødkontrol, da finde vi i Øje- blikket det uheldige Forhold, at næsten ingen By god- kender nogen anden Bys Kontrol; og denne Ret bør respekteres, om det end vil være meget ønskeligt, at (]er _ efterhaanden som der naas større Ensartethed i Kontrollens Ordning og Udførelse — ikke gøres Brug af den uden i særlige Tilfælde. Vende vi os til Svineslagterierne, da udgøre disse utvivlsomt Kødkontrollens ømmeste Punkt. Som be- kendt er der ikke fra Statens Side paabudt nogen Kon- trol med disse. Slagterierne have i sin Tid ønsket at komme ind under Statens Tilsyn, men de frafaldt dette Ønske, da den af Regeringen udnævnte Kommission i 1899 fremlagde sin Betænkning angaaende Ordningen af Kødkontrollen her i Landet; og dette var ganske naturligt, thi efter at Kommissionen havde ladet 25000 Svin undersøge, anslog den det formentlige Tab, Kon- trollen vilde medføre, til ca. 320000 Kr. og Udgifterne til Kontrollen til ca. 100000 Kr. Udlandet forlangte ikke cn saadan Kontrol fra vor Side, hvorfor skulde Slagterierne saa godvillig paatage sig et aarligt Tab paa henved Åf2 Million Kr.? — Under disse Forhold er det en Selvfølge, al den enkelte Kommune maa have Rel til at opstille Betingelser for Indførsel af Svinekroppe og Slagteaffald fra Slagterierne. Hvorledes bør nu disse Fordringer affattes? Store Kommuner som Kjø- benhavn, hvis Forbrug er enormt, bør utvivlsomt for- lange, at (ler føres Kontrol med alt, hvad der slagtes paa vedkommende Slagteri. Denne Fordring vil der- imod næppe kunne opretholdes af de mindre Byer, der kun ere i Siand til al modtage cn ringe Del af Affaldet fra et Slagteri. Ligger Slagteriet i vedkommende Kom- mune eller nær denne, maa det med Rette kunne fordres som Betingelse for Indførselsret, at Slagteri- ordningen er saadan, at der kan føres en virkelig be- tryggende Kontrol Sted med Svin, hvis Affald ønskes solgt i Byen; ligger Slagteriet længere borte, bør Ind- førselsretten gøres afhængig af, at dette er underkastet en fuldt paalidelig Dyrlæges Kontrol. Mange af Landets Sundhedsvedtægter indeholde Bestemmelsen om, at der ved Overskøn kan tilkaldes »sagkyndig Bistand«; og herved forstaas nu alt muligt, i Aalborg var det i Fjor endog Slagtere, der ansaas for sagkyndige, og hvis Udsagn bidrog til at omstøde Dyr- lægens Afgørelse. Ogsaa her bør der være ensartede Bestemmelser; men Overskønnet er, da vi mangle Embedsdyrlæger, ret vanskeligt at ordne paa en til- fredsstillende Maade. Et godt Stykke fremad vilde vi imidlertid naa blot derigennem, at Kommunerne autori- serede den tidligere omtalte af Kødkontrolørforeningen udarbejdede »Vejledning ved Bedømmelsen af Kød«; allerede derved vilde uheldige Situationer som den i Aalborg blive saa godt som umuliggjorte, samtidig med at Kød bedømmelsen blev niere ensartet Landet over. M. H. De ville se af det fremførte, at der paa mange Punkter af Kontrolordningen hersker stor Uens- artethed, og at det var i høj Grad ønskeligt at bringe en nogenhinde Ensartethed til Veje. Et ministerielt Paa- bud i saa Hensende er imidlertid uforeneligt med de gældende Lovbestemmelser om Sundhedsvedtægterne; og en Lov om Statskontrol for hele Landet tør vi jo næppe vente foreløbig. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at en officiel Anvisning til Affattelse af Sundheds- vedtægtens Afsnit om Kødkontrol vilde gøre stor Nytte og i de Heste Tilfælde blive benyttet som Rettesnor; en saadan Anvisning har f. Eks. den preussiske Rege- ring udstedt angaaende Ordningen af Mælkekontrollen for derigennem at skalle en vis Ensartethed i de enkelte Byers Bestemmelser. Ønskeligt var det, at Ministeriet lod en saadan Anvisning udarbejde; skulde dette imidlertid støde paa Vanskeligheder, vil jeg hen- stille til Kødkontrolørforeningen at optage dette Arbejde, der utvivlsomt ligesom »Vejledningen« vil blive godt optaget, og som vil kunne bidrage i høj Grad til at skaffe mere Ensartethed og derigennem ogsaa mere Anseelse for vor Kontrol. Nye Vedtægter vilde da kunne affattes i Overensstemmelse med Anvisningen, og de gamle vilde efterhaanden kunne rettes derefter — og dermed vilde et ikke uvæsentligt Skridt hen imod Statskontrollen være gjort. Der er endnu en Række Punkter, der kunde være Anledning til at drage frem; da Tiden er knap, skal jeg blot indskrænke mig til at berøre Besættelsen al Kødkontrolørembederne. Det har hidtil været almindelig Skik at besætte Kødkontrolørposlerne med Dyrlæger, der i Forvejen ere bosiddende i vedkommende Kom- mune, idet det synes at være den almindelige Mening, at enhver Dyrlæge maa kunne paatage sig denne Ger- ning. Sandheden er imidlertid, at Kødkontrollen er en særlig Specialitet indenfor Veterinærfaget, der fordrer en særlig Uddannelse, der først kan naas efter aflagt Eksamen, og som ikke blot bør bestaa i et praktisk Kursus paa et Par Uger. I Smaabyer, hvor Kødkon- trollen kun lægger Beslag paa en mindre Del af Dyr- lægens Tid, er det ganske naturligt, at den overdrages til en af de der bosiddende, praktiserende Dyrlæger; men i større Byer, hvor Kødkontrollen fuldtud lægger Beslag paa en Mands Tid, (ler vil der nu være al An- ledning lil at forlange en virkelig god Uddannelse af den Mand, der ansættes som Kødkontrolør, selv om det maaske saa vil blive nødvendigt hist og her at for- høje Kødkontrolørens Lønning. Men samtidig med, at jeg udtaler dette, maa jeg ogsaa fremhæve, at det var i høj Grad ønskeligt, om Dyrlægerne, der agte at ofre sig for Kødkontrolsagen, fremtidig virkelig vilde ofre Tid og Arbejde paa deres videnskabelige Uddannelse (spe- cielt i patologisk Anatomi) og ikke gaa ud fra den fejle Forudsætning, at praktisk Færdighed er alt, hvad der udfordres for al kunne bestride selv en større Kødkontrolørvirksomhed. Bestyrer af Kødkontrollen og Politidyrlæge i Kri- stiania, Amund Lo. Jeg skal kun fremføre nogle korte bemærkninger til den ærede foredragsholders udtalelser. Teoretisk set så vil visselig idealet være, at når kjød engang er kontrolleret, skal det kunne godkjendes, hvorsomhelst det falbydes; men i praxis har det så store vanskeligheder, at det vil have sine største be- tænkeligheder at gaa ind på et sligt system. Selv friskt kjød kan forandres så stærkt under transporten, at det bliver utjenlig til menneskeføde selv efter nok så kort transport, men enda værre er det med sygt kjød, der jo stemplet med 2. kl. overlades konsumen. Dette tåler mange gange slet ikke transport, og det er ofte aldeles ubrugeligt når kjød af dyr med enkelte slags sygdomme bliver fragtet et stykke vei eller opbevaret, selv om det godt har kunnet bruges på slagtestedet nyslagtet. Det af tal. antydede system kan og vil også lægge hindringer i veien for oprettelse af kom. slagtehuse og kvægtorve. Alle er vel enige om, at sådanne anlæg har den største økonomiske betydning for såvel by som især landdistrikterne, ja er næsten en nødvendighed for sidstes existens. Kom. slagtehuse har så stor be- tydning, at den mellemhandel, som kan lettes ved, at kjød kontrolleret et sted kan sælges hvorsomhelst, er forsvindende, og jeg tror, man skal vogte sig vel for at anbefale et system, som jeg synes er absolut forkastelig, og som udgivet i livet vil skaffe forfærdelig mange vanskeligheder. 32