Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

248 SEKTIONSMODEft hvor del ikke paa Daasen kunde ses, at Indholdet var bakterieholdigt. Han har ejhellcr nogensinde kunnet paavise giftige Metaller i hermetiske Sager, naar und- tages en eneste Gang Tin, men aldrig Bly. Dr. phil. S. Schmidt-Nielsen, Bergen, vilde i tilknyt- ning til foredragsholderen pointere, at hermetikforgift- ninger dog i forhold til den enorme konsum var meget sjældne. Derimod var det en anden side, der i første række burde blive bragt paa det rene, nemlig om her- metik tilfredsstillede ernæringens krav, og hvorledes den saakaldtc »hermetiksmag« var at forklare. Mente videre, at her forelaa et felt velskikkel for forbedringer baseret paa experimentelle undersøgelser. Om Kødkontrollens Ordning i vore Provinsbyer. Professor C. O. Jensen. M. H. Man har ment, og vel med Rette, at det vilde se mærkeligt ud, om man afholdt et hygiejnisk Møde og ganske undlod at beskæftige sig med Kød- kontrollen, der dog indtager en saa fremtrædende Plads i vor Næringsmiddelhygiejne. Om de store Spørgsmaal hersker der imidlertid næppe nogen Uenighed. Alle ere enige om, at en Kontrol med vore Slagtedyr er nødvendig, og der kan næppe være nogen Tvivl om, hvilken Ordning af Kontrollen vi maa anse for den mest formaalstjenlige; og hvad endelig Tuberkulosen angaar, da kan der vel være Uenighed om mange Detailspørgsmaal, som det lier vilde føre for vidt at komme ind paa, men om Hovedspørgsmaalet: Kvæg- tuberkulosens Identitet med Mennesketuberkulosen, der ved Koch’s bekendte Paastand traadte i Forgrunden, er der her i de nordiske Lande næppe videre Uenighed; den Sag er, som en Tysker har udtrykt sig, »schon abgemacht«; Koch har i denne Sag aldrig haft ret mange Tilhængere, og hans Paastand tør nu betragtes som fuldt modbevis!. Medens der saaledes næppe findes Stridspunkter, hvad Hovedprincipperne angaa, er der overordentlig mange Enkeltheder vedrørende Kontrollens Ordning, som der kunde være Anledning til at drage frem til Diskussion; men da Ordningen selvfølgelig maa frem- byde Forskelligheder i de enkelte Lande, hvis Lovgiv- ning paa dette Omraade og hvis sociale Forhold ere ret uensartede, vil det støde paa Vanskeligheder at linde Sider af Kødkontrollen, der i lige Grad vilde frembyde Interesse for de forskellige Landes Repræsen- tanter. Da Foredraget er sat sidst paa Listen, haaber jeg, al de fremmede Deltagere ville undskylde, at jeg i mine følgende Bemærkninger vil beskæftige mig med Spørgsmaal, der alene vedrøre Danmark. Skønt der cr meget vedrørende Hovedstadens Kød- kontrolforhold, der kunde ønskes ændret, skal jeg ikke ved denne Lejlighed omtale disse, saa lidt som Grun- dene til, at disse Mangler, der saa ofte ere bievne frem- dragne, endnu ikke ere bievne afhjulpne. Større AI- meninteresse frembyder utvivlsomt Spørgstnaalene om Ordningen af Kontrollen for del øvrige Land. Hidtil har det som bekendt i det væsentlige været hver enkelt Kommune overladt selv at træffe Bestem- melse om, hvorvidt den vilde have Kødkontrol eller ej, ligesom den har Ret lil selv at ordne denne efter Ønske, dog med den Indskrænkning, al Justitsmini- steriets Godkendelse af Bestemmelserne er nødvendig. Herved cr der rundt i Landet opstaaet en Mængde selvstændige »Kontroller«, der ikke have nogen For- pligtelse lil indbyrdes at anerkende hverandre, og som i Regelen heller ikke gøre delte. Denne Ordning har — bortset fra det uheldige Forhold, at flere Bykom- muner og næsten alle Landkommuner overhovedet ikke fore nogen Kontrol — særlig 2 væsentlige Ulemper• Kontrollen bliver let i høj Grad uensartet, og der lægges den frie Kødhandel slore Hindringer i Vejen. Den første af disse Ulemper er der delvis randet Bod paa, idet der paa Foranledning af »Kødkontrolør- foreningen for danske Dyrlæger« cr udarbejdet en »Vejledning ved Bedømmelsen af Kød«, som er god- kendt af det veterinære Sundhedsraad og af Landbrugs- ministeriet autoriseret til Brug ved Eksportkontrollen, af Kjøbenhavns Sundhedskommission samt af flere andre Byers Sundhedskommissioner. Den anden Ulempe er det vanskeligere at komme ud over, da den hænger saa nøje sammen med Kommunernes Selvstyre og lil Dels ogsaa med deres økonomiske Forhold. Der har som bekendt gentagne Gange været Planer fremme om en af Staten ordnet og for hele Landet gældende ensartet Kontrol, der bl. a. skulde føre til friere Forhold paa Kødhandelens Omraade. Det er dog foreløbig blevet ved Ønskerne, og nægtes kan det ikke, at Sagens Gennemførelse vil støde paa store Vanskeligheder af forskellig Art. Det forekommer mig sandsynligt, at denne Sag kun kan gennemføres lidt efter lidt, og vi ere saa heldige, at en god Begyndelse er gjort, idet vi ved Lov af 24. April 1903 egentlig allerede have faact en Slags almindelig Kødkontrol, idet denne Lov indeholder Forbud mod Salg af selv- døde Dyrs Kød og Paabud om, at Kød af Dyr, der før Slagtningen vise sig syge, eller som eller denne frem- byde sygelige Tilstande, skal godkendes af en Dyrlæge i Henhold til de førnævnte Regler, inden del kan bringes i Handelen. Denne Lovbestemmelse vil sikkert paa mange Omraader regulere Forholdene, den vil vænne Folk til Kontrollen, den vil faa Slagterne lil at bosætte sig i Nærheden af Dyrlægen og i det hele kunne bane Vejen for en Statskontrol. Foreløbig tør vi næppe vente, at Staten vil ordne denne Sag, og der kan derfor være Grund til at frem- drage forskellige mindre heldige Forhold ved vor By- kontrol og at stræbe hen til at ændre, hvad der maatte være mindre heldigt. Vi have da først den vidt forskellige Maade, paa hvilken den indenbys Slagtning er kontroleret. En halv Snes Byer have bygget offentlige Slagtehuse og indført Slagtetvang; andre Kommuner have paabudt Undersøgelse i de private Slagterier, alter andre have gjort en saadan Undersøgelse til en frivillig Sag; nogle fordre kun Kødets Fremstilling i el bestemt Lokale, og enkelte ere bievne staaende ved et Eftersyn paa Torvet. Fra denne Uensartethed maa vi bort; det kan vel ikke forlanges, at alle Byer skulle bygge offentlige Slagte- huse, men det er et rimeligt Krav, at samtlige Slagte- dyr skulle undersøges før og efter Slagtningen i de private Slagterier. I alle Landets Byer sker der en Tilførsel af Kød andel Steds fra og særlig da fra Landdistrikterne; denne Tilførsel kan ikke hindres og de fleste Steder heller ikke undværes. Bestemmelserne angaaendc Kontrollen med dette Kød ere ogsaa endnu ret uensartede, om der end i de i de senere Aar fremkomne Sundheds- vedtægter er kommen en vis Ensartethed frem. Jeg skal kun berøre, at medens nogle Byer ikke fordre Organer fremstillede ved Kødets Undersøgelse, fordre andre Kommuner nogle Organer og atter andre endog mange Organer medbragte; nogle Byer tillade Indførsel af Dele af Kødkroppe, alter andre forlange hele Krop- pens Nærværelse o. s. v. Ogsaa med Hensyn til Stemp- lingens Omfang og Stemplernes Udstyrelse hersker der ret store Uoverensstemmelser. Ogsaa her var det i høj Grad ønskeligt, om der blev bragt en vis Ens- artethed lil Veje; og jeg skal henvise til Bestemmelserne f. Eks. i Aarhus, der forekomme mig at være saa hel- digt affaltede, at de fortjene almindelig Efterligning. I Forbigaacnde maa det maaske være mig tilladt at fremhæve Nødvendigheden af, at det indførte Kød