Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION IX 255 Tværventilation af denne. I Modsætning til Pavillon- stuerne staar da de ældre Korridorhospitalers Sygestuer, hvor egentlig kun Sengene nærmest Vinduerne fik til- strækkeligt Lys, hvor en Mængde Skillerum samlede paa Støv og Infektionsstoffer samt hæmmede Ventila- tionen, og hvor Korridorens Luftareal kun i ringe Grad kom de syges Aandedræt til Gode. Sengene i Sygcsalen stilles i lo Længderækker, med Hovedgærderne op imod Længdevæggene. Man har frygtet for, at Lyset fra den modsatte Længdevægs Vinduer skulde virke blændende paa Pa- tienterne, der havde det i Øjnene. Enkelte Steder, f. Eks. ved tidligere Projekter til det kgl. Frederiks Hospital, har man villet undgaa denne formentlige Ulempe ved at gøre Sygesalene bredere, opstille spanske Vægge paa tværs i dem og arrangere Sengene med Hoved- gærderne op imod de spanske Vægge og med deres Længdeakser parallelt med Salens. Ved en saadan halvvejs Deling af Sygesalcn be- sværliggør man imidlertid den naturlige og kunstige Ventilation; man rejser unødige Kontaktflader i Salen, hvor Støv og Smitstof kan hænge sig fast; og den Isola- tion, man opnaar for Patientgrupperne, er aldeles illu- sorisk. Frygten for Blændingen er tilmed sikkert uden Grund. Blændingsfænomenet er et Kontrastfænomen, ind- træder ikke, naar et stærkere Lys bagfra kastes imod Lyset i Øjnene, og naar in casu Vinduerne, man be- tragter, kun er skilte fra hverandre ved smalle Mur- piller af lys Farve. Sygesalen bygges i Reglen for et Sengeantal af fra 1G indtil 32, i hvert enkelt Tilfælde et Multiplum af det Antal Patienter, som en underordnet Sygeplejerske menes at kunne passe. For hver Patient beregnes ca. 1200 Kubikfod Luft. Bredden af Salen gøres hensigtsmæssigst 26 å 28 Fod, । for at lade en bred Midtergang aaben i dens Længde- akse. Salens Højde sættes i Reglen til 12 å 13 Fod. 11 vad der er derover synes ikke at komme Patienternes Luftfornyelse væsentlig til Gode. Hver Seng faar paa denne Maade en Afstand fra Nabosengen af henved 5 Fod, hvad der er tilstrækkeligt. Vinduerne i Salen gøres hellere talrige og smalle end faa og brede. Flere end to Senge bør i hvert Fald ikke staa mellem et Par Vinduer. Mellem den yderste Seng i Rækken og Salens Tværvæg bør der være et, omend smalt, Vindue. Af afgjort Betydning for Salens Belysningsforhold og Hygge er et stort Vindue i Salens fjerneste Tværvæg, der følgeligt maa være Ydermur. Dette Vindue indrettes med Fordel som en Vinduesdør, der giver Adgang til en aaben Balkon paa Bygningens Gavl. Fra Balkonen kan der atter være Adgang til en Nødtrappe, hvis Byggeloven fordrer en saadan. I Reglen vil man kunne nøjes med en ud- vendig Jerntrappe. Pavillonens massive Konstruktion bør jo paa Forhaand udelukke Muligheden for alvorlig Ildsvaade. Vinduerne maa i vort Vejrlig være dobbelte. De skal naa saa højt op imod Loftet, som Konstruk- tionen overhovedet tillader det, og saa langt ned mod Gulvet, at sengeliggende Patienter kan have Udblik i det frie. Sædvanligt bruges den Vindueskonstruktion, der er gængs paa Stedet; her til Lands altsaa Vinduer med Midter- og Tværpost, udadgaaende Yderramme, indadgaaende Forsætterramme. Den øverste Del af Vin- duet indrettes hensigtsmæssigt som et Vippevindue, der kan drejes indad om sin Underkant og er forsynet med Side-»Vanger« af Glas. Den friske Luft ledes af det aabne Vippevindue op mod Loftet, hvorfra den spredes ud i Salen. Ilvis Vinduerne ikke flugte med Murens Inderflade, bør Brystningspladen skraane indad og være af Sten eller Glas. Vor nationale Vindueskonstruktion gør del vanskeligt at anbringe Blændingsindretningerne udenfor Vinduerne. Man kan da nøjes med indvendige, lodrette Shawlsgardiner af lyst Vadskestof, der bande kan trækkes fuldstændigt bort fra Vinduet og kan dække det hell. Et Vinduesareal af 1 Kvadratfod for hver 70 Kubikfod Luft i Stuen vil være passende for vor Breddegrad. Ved Sygesalens Detailkonstruktioner maa der lægges Vægt paa, at der bydes saa ringe Lejlighed for Støvdan- nelse som muligt, og at Støvet, naar det opstaar, let maa kunne ses og let fjernes. De anvendte Materialer maa ikke lade sig imbibere af Smitstoffer, maa have en glat, impermeabel Overflade, der er let at vadske ren. Træ anvendes derfor saa lidt som muligt. Man skyr alle unødige ind- og udgaaende Vinkler. Alle Hjørner afrundes. Væggene spartles, oliemales i lyse Toner og lakeres, hvis man ikke, som i Klosetter og Baderuin, vil klæde dem med glacercde Fliser eller Mursten. Dørene konstrueres med saa faa Profiler som muligt og gaaende i Karme af Vinkeljern. Ved indvendige Døre udelader man helst Tærskelen. Dørgrebene gøres af blankt Metal og ganske glatte. Dørgreb og Trappernes Haandlister er de Steder, hvor Infektion fra Haand til Haand lettest sker. De største Vanskeligheder volder Gulvet. Man maa indrømme, at Teknikken til Datum ikke har fremstillet noget ideelt Hospitalsgulv, paa en Gang fugefrit, imper- meabel!, lyddæinpende og brandsikkert. Idealet nærmest kommer rimeligvis et Parketgulv af Teak, Sukker- Ahorn eller Eg, lagt i hed Asfalt paa et Betonunderlag. Et saadant Gulv er imidlertid dyrt. De meget brugte Flise- og Terrazzogulve er noget kolde og gjalder lyde- ligt ved Gangen. Terrazzo har endvidere den Ulempe, at den altid revner. Xylolith og Papyrolith har ikke svaret til Forventningerne. Et Gulv, der tilfredsstiller de fleste rimelige Fordringer, kan fremstilles af Linoleum, klæbet paa Betonunderlag. Denne Gulvbelægning er valgt til Sygestuerne i det nye Hospital. Terrazzogulv er brugt i Korridorerne og de fleste Anneksrum. I Kloset- og Udskylningsrum har man foretrukket ct Gulv af brændte Fliser, da Terrazzo imbiberes af den spildte Urin og volder Stank. Det vilde være i høj Grad ønskeligt, om de Myndigheder, der forestaar det næste større Hospi- talsanlæg her til Lands, vilde lade en Række, i øvrigt identiske, Sygestuer udstyre med forskellige Gulvkon- konstruktioner og derved skabe en Lejlighed til paa- lidelig Sammenligning af disses Fortrin og Fejl. Om den store Sygesals Anneksrum skal jeg fatte mig i Korthed. Der er for Tiden en Tendens til at forøge disse Rums Antal betydeligt. Imidlertid virker denne Ophoben af Smaarum ingenlunde hygiejnisk hel- digt, volder i hvert Fald store konstruktive Vanskelig- heder, idet den let fører til en betænkelig Forøgelse af Korridorlængden, eller, hvad værre er, til Anlæg af de højst mislige, mørke Midterkorridorer. Uundgaaeligt nødvendige er i hvert Fald: Kloset- og Udskylningsrum, Tekøkken, Baderum, Linnedkammer, Rum for Rengøringsrekvisitter, samt smaa Isolationsstuer for meget syge, for støjende og for ildelugtende Patienter. Af Hensyn til Driften lægges disse Smaarum hensigts- mæssigt i een Gruppe mellem den store Sygesal og Ind- gangen til denne. Deles de, som hyppigt sker, i to Grupper, hver ved sin Ende af Sygesalen, volder det en idelig og forstyrrende Passage gennem denne. Kloset- og Skyllerum maa helst skilles fra de øvrige Lokaler ved en tværventileret Gang, hvis man ikke efter engelsk Forbillede vil anbringe dem i isolerede Taarne, hvortil Adgangen fører ad aabne eller lukkede Broer. Eet Rum, Dagrummet, kunde jeg ønske at ofre lidt nærmere Omtale. Tanken at indrette et Dagrum, hvor Rekonvalescenter kan opholde sig uden at forstyrre deres mere lidende, sengeliggende Fælleo og uforstyrrede af disse, er ube- tinget human. Praksis har dog vist, at der ved Dag- rummene ogsaa klæber Ulemper. I administrativ, disciplinær Henseende har de den Mangel, at (ler let kan forefalde alle Slags Utilbørligheder i dem. Rekon- valescenter er nu engang Lediggængere. Desuden viser