Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION IX
255
Tværventilation af denne. I Modsætning til Pavillon-
stuerne staar da de ældre Korridorhospitalers Sygestuer,
hvor egentlig kun Sengene nærmest Vinduerne fik til-
strækkeligt Lys, hvor en Mængde Skillerum samlede
paa Støv og Infektionsstoffer samt hæmmede Ventila-
tionen, og hvor Korridorens Luftareal kun i ringe Grad
kom de syges Aandedræt til Gode.
Sengene i Sygcsalen stilles i lo Længderækker, med
Hovedgærderne op imod Længdevæggene.
Man har frygtet for, at Lyset fra den modsatte
Længdevægs Vinduer skulde virke blændende paa Pa-
tienterne, der havde det i Øjnene. Enkelte Steder,
f. Eks. ved tidligere Projekter til det kgl. Frederiks
Hospital, har man villet undgaa denne formentlige
Ulempe ved at gøre Sygesalene bredere, opstille spanske
Vægge paa tværs i dem og arrangere Sengene med Hoved-
gærderne op imod de spanske Vægge og med deres
Længdeakser parallelt med Salens.
Ved en saadan halvvejs Deling af Sygesalcn be-
sværliggør man imidlertid den naturlige og kunstige
Ventilation; man rejser unødige Kontaktflader i Salen,
hvor Støv og Smitstof kan hænge sig fast; og den Isola-
tion, man opnaar for Patientgrupperne, er aldeles illu-
sorisk. Frygten for Blændingen er tilmed sikkert uden
Grund. Blændingsfænomenet er et Kontrastfænomen, ind-
træder ikke, naar et stærkere Lys bagfra kastes imod
Lyset i Øjnene, og naar in casu Vinduerne, man be-
tragter, kun er skilte fra hverandre ved smalle Mur-
piller af lys Farve.
Sygesalen bygges i Reglen for et Sengeantal af fra
1G indtil 32, i hvert enkelt Tilfælde et Multiplum af
det Antal Patienter, som en underordnet Sygeplejerske
menes at kunne passe. For hver Patient beregnes ca. 1200
Kubikfod Luft.
Bredden af Salen gøres hensigtsmæssigst 26 å 28 Fod, ।
for at lade en bred Midtergang aaben i dens Længde-
akse. Salens Højde sættes i Reglen til 12 å 13 Fod.
11 vad der er derover synes ikke at komme Patienternes
Luftfornyelse væsentlig til Gode. Hver Seng faar paa
denne Maade en Afstand fra Nabosengen af henved
5 Fod, hvad der er tilstrækkeligt.
Vinduerne i Salen gøres hellere talrige og smalle
end faa og brede. Flere end to Senge bør i hvert
Fald ikke staa mellem et Par Vinduer. Mellem den
yderste Seng i Rækken og Salens Tværvæg bør der
være et, omend smalt, Vindue. Af afgjort Betydning
for Salens Belysningsforhold og Hygge er et stort Vindue
i Salens fjerneste Tværvæg, der følgeligt maa være
Ydermur. Dette Vindue indrettes med Fordel som en
Vinduesdør, der giver Adgang til en aaben Balkon paa
Bygningens Gavl. Fra Balkonen kan der atter være
Adgang til en Nødtrappe, hvis Byggeloven fordrer en
saadan. I Reglen vil man kunne nøjes med en ud-
vendig Jerntrappe. Pavillonens massive Konstruktion
bør jo paa Forhaand udelukke Muligheden for alvorlig
Ildsvaade. Vinduerne maa i vort Vejrlig være dobbelte.
De skal naa saa højt op imod Loftet, som Konstruk-
tionen overhovedet tillader det, og saa langt ned mod
Gulvet, at sengeliggende Patienter kan have Udblik i
det frie. Sædvanligt bruges den Vindueskonstruktion,
der er gængs paa Stedet; her til Lands altsaa Vinduer
med Midter- og Tværpost, udadgaaende Yderramme,
indadgaaende Forsætterramme. Den øverste Del af Vin-
duet indrettes hensigtsmæssigt som et Vippevindue, der
kan drejes indad om sin Underkant og er forsynet med
Side-»Vanger« af Glas. Den friske Luft ledes af det
aabne Vippevindue op mod Loftet, hvorfra den spredes
ud i Salen. Ilvis Vinduerne ikke flugte med Murens
Inderflade, bør Brystningspladen skraane indad og være
af Sten eller Glas. Vor nationale Vindueskonstruktion
gør del vanskeligt at anbringe Blændingsindretningerne
udenfor Vinduerne. Man kan da nøjes med indvendige,
lodrette Shawlsgardiner af lyst Vadskestof, der bande kan
trækkes fuldstændigt bort fra Vinduet og kan dække
det hell. Et Vinduesareal af 1 Kvadratfod for hver 70
Kubikfod Luft i Stuen vil være passende for vor
Breddegrad.
Ved Sygesalens Detailkonstruktioner maa der lægges
Vægt paa, at der bydes saa ringe Lejlighed for Støvdan-
nelse som muligt, og at Støvet, naar det opstaar, let
maa kunne ses og let fjernes. De anvendte Materialer
maa ikke lade sig imbibere af Smitstoffer, maa have en
glat, impermeabel Overflade, der er let at vadske ren.
Træ anvendes derfor saa lidt som muligt. Man skyr
alle unødige ind- og udgaaende Vinkler. Alle Hjørner
afrundes. Væggene spartles, oliemales i lyse Toner og
lakeres, hvis man ikke, som i Klosetter og Baderuin,
vil klæde dem med glacercde Fliser eller Mursten.
Dørene konstrueres med saa faa Profiler som muligt
og gaaende i Karme af Vinkeljern. Ved indvendige
Døre udelader man helst Tærskelen. Dørgrebene gøres
af blankt Metal og ganske glatte. Dørgreb og Trappernes
Haandlister er de Steder, hvor Infektion fra Haand til
Haand lettest sker.
De største Vanskeligheder volder Gulvet. Man maa
indrømme, at Teknikken til Datum ikke har fremstillet
noget ideelt Hospitalsgulv, paa en Gang fugefrit, imper-
meabel!, lyddæinpende og brandsikkert. Idealet nærmest
kommer rimeligvis et Parketgulv af Teak, Sukker-
Ahorn eller Eg, lagt i hed Asfalt paa et Betonunderlag.
Et saadant Gulv er imidlertid dyrt. De meget brugte
Flise- og Terrazzogulve er noget kolde og gjalder lyde-
ligt ved Gangen. Terrazzo har endvidere den Ulempe,
at den altid revner. Xylolith og Papyrolith har ikke
svaret til Forventningerne. Et Gulv, der tilfredsstiller
de fleste rimelige Fordringer, kan fremstilles af Linoleum,
klæbet paa Betonunderlag. Denne Gulvbelægning er valgt
til Sygestuerne i det nye Hospital. Terrazzogulv er brugt
i Korridorerne og de fleste Anneksrum. I Kloset- og
Udskylningsrum har man foretrukket ct Gulv af brændte
Fliser, da Terrazzo imbiberes af den spildte Urin og
volder Stank. Det vilde være i høj Grad ønskeligt, om
de Myndigheder, der forestaar det næste større Hospi-
talsanlæg her til Lands, vilde lade en Række, i øvrigt
identiske, Sygestuer udstyre med forskellige Gulvkon-
konstruktioner og derved skabe en Lejlighed til paa-
lidelig Sammenligning af disses Fortrin og Fejl.
Om den store Sygesals Anneksrum skal jeg fatte
mig i Korthed. Der er for Tiden en Tendens til at
forøge disse Rums Antal betydeligt. Imidlertid virker
denne Ophoben af Smaarum ingenlunde hygiejnisk hel-
digt, volder i hvert Fald store konstruktive Vanskelig-
heder, idet den let fører til en betænkelig Forøgelse af
Korridorlængden, eller, hvad værre er, til Anlæg af de
højst mislige, mørke Midterkorridorer.
Uundgaaeligt nødvendige er i hvert Fald: Kloset-
og Udskylningsrum, Tekøkken, Baderum, Linnedkammer,
Rum for Rengøringsrekvisitter, samt smaa Isolationsstuer
for meget syge, for støjende og for ildelugtende Patienter.
Af Hensyn til Driften lægges disse Smaarum hensigts-
mæssigt i een Gruppe mellem den store Sygesal og Ind-
gangen til denne. Deles de, som hyppigt sker, i to
Grupper, hver ved sin Ende af Sygesalen, volder det
en idelig og forstyrrende Passage gennem denne. Kloset-
og Skyllerum maa helst skilles fra de øvrige Lokaler
ved en tværventileret Gang, hvis man ikke efter engelsk
Forbillede vil anbringe dem i isolerede Taarne, hvortil
Adgangen fører ad aabne eller lukkede Broer.
Eet Rum, Dagrummet, kunde jeg ønske at ofre lidt
nærmere Omtale.
Tanken at indrette et Dagrum, hvor Rekonvalescenter
kan opholde sig uden at forstyrre deres mere lidende,
sengeliggende Fælleo og uforstyrrede af disse, er ube-
tinget human. Praksis har dog vist, at der ved Dag-
rummene ogsaa klæber Ulemper. I administrativ,
disciplinær Henseende har de den Mangel, at (ler let
kan forefalde alle Slags Utilbørligheder i dem. Rekon-
valescenter er nu engang Lediggængere. Desuden viser