Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION X 257 Om Hospitalets Brugsgenstande, fasle og løse, vil jeg kun bemærke, at de skal kunne holdes absolut rene med et Minimum af Arbejde, og at deres Renhed skal være let at kontrolere. De skulle være simple, stærke og praktiske i deres Konstruktion. Vi lever i en »Jernalder«, hvad Hospitalsmøbler angaar. Stole og Bænke vil jeg dog foretrække gjort af godt, haardt Træ. Jernblik er koldt at sidde paa; og man desinficerer dog alligevel ikke sine Stole med Damp eller Flambering. For at lette Rengøringen maa Inventaret konstrueres saaledes, at det ikke skjuler Væg- og Gulvflader. Skabe sættes derfor paa høje Ben; Lavoirer, Klosetter og Udskylningskumincr hænges i Knægte paaVæggene; alle Rørledninger føres frit af Muren. Naar jeg med frelst Samvittighed kan glide let lien over Spørgmaalenc om Hospitalers Opvarmning, Ventilation, kunstige Belysning, Vandforsyning, Spilde- vandsanlæg o. s. v., da er det ikke, fordi jeg frakender dem deres eminente Betydning. Tvært imod! Jeg vil snarest hævde, at Opførelsen af et moderne Hospital mere er et sanitært Ingeniørproblem end en arkitektonisk Opgave. Men alle disse Spørgsmaal vil formentlig blive drøf- tede fra niere sagkyndig Side end min, ved den Fore- visning af Hospitalets Varme- og Ventilationsanlæg, der vil finde Sted i Morgen. Jeg vil kun nævne, at man baade af hygiejniske og økonomiske Grunde bør gennemføre Centralopvarm- ning, at Opvarmning ved lavtspændt Damp eller varmt Vand er de hyppigst brugte Metoder, at Opvarmnings- problemet maa søges løst gennem Udvikling af en mildt straalende Varme fra store Varmeflader. Den saakaldte Luftopvarmning kan trods sine økonomiske Fordele ikke siges at være ret egnet til Hopitalsbrug. Den præsterer netop det modsatte af det, der hygiejnisk maa tilstræbes, kølig Luft i et varmt Værelse. Den medfører tillige mange og lange Murkanaler, der er slemme Støvfangere. Ventilationen gennem Vinduer og Døre maa sup- pleres ved kunstig Ventilation. Ja, der mangler ikke Stemmer, der fordre, at al Lufttilførsel skal foregaa paa kunstig Vis, specielt ved mekanisk Indblæsen af Luft. Vinduerne holdes i saa Fald permanent, hermetisk luk- kede. Som det nye, store Hospital i Belfast viser, kan der herved opnaas en næsten revolutionerende Simpli- fikation af hele Hospitalsanlæget I Reglen fordres en Luftfornyelse af 2—3 Gange i Timen. Hvad enten man ventilerer ved kunstigt frembragte Differencer i Luft- temperaturen, eller ved mekanisk Indblæsen eller Ud- sugning af Luften, maa Ventilationen ikke fremkalde følelig Træk. I den kolde Aarstid maa den indførte friske Luft forud være opvarmet; men i øvrigt bør Stuernes Opvarmning foregaa uafhængigt af deres Ven- tilation. Om man behøver at tilsætte Fugtighed til Ventilationsluften er i hvert Fald tvivlsomt. Selvfølgeligt er den elektriske Belysning den eneste, der fuldt ud tilfredsstiller Hygiejnens Krav, og den bør søges gennemført, saavidt det er muligt. En Lysmængde af 75 til 100 Normallys for hver 1000 Q Fod Gulvflade vil være tilstrækkelig. Lamperne (Glødelamper) maa hellere være forholdsvis talrige og svagtlysende end omvendt. De anbringes saaledes, at Lyset ikke skærer Patienterne i Øjnene, praktisk derfor over og bag Sen- genes Hovedgærder. For dæmpet Natbelysning i Syge- stuerne maa der sørges specielt. Hospitalet maa være forsynet med godt Vand i næsten overdaadig Mængde. Man gør vel i at regne med et Forbrug af godt 600 Potter dagligt pr. Patient. Alt Spildevand og alle Fækalier skulde føres direkte fra Bygningerne til et omhyggeligt anlagt Kloaksystem. Dette bør, hvor det er gørligt, have Tilslutning til det almindelige Kloaknet. Vi skal nu, mine Herrer, tage det nye Hospital i Øjesyn og forhaabenlig drage Lærdom baade af dets Fortrin og dets Mangler. Med Hensyn til disse sidste skylder jeg dets Byg- mestre en Apologi. Noget ved Komplekset vil maaske forekomme Dem umotiveret, noget for stort anlagt, andet for smaat, eller helt manglende. Det skyldes de særlige Forhold, hvorunder Anlæget har set Lyset. Den første Del af Hospitalet byggedes som Supple- ment til det gamle Frederiksberg Hospital. Men Om- stændigheder, man ikke kunde forudse, har i Løbet af de sidste Aar tvunget Kommunen til at opgive det gamle Hospital og desuden til at paatage sig Forpligtelsen til at sørge for sindssyge og veneriske Patienter, hvad der tidligere ikke hørte til dens Opgaver. Tillige skulde der paa Grunden, der ved Køb var blevet noget ud- videt, reserveres Plads til en fremtidig Udvidelse af Hospitalet til næsten det dobbelte Antal Patienter. Alt dette har man maattet projektere og skaffe Plads til, efter at de første Bygninger var tagne i Arbejde. Et ideelt Hospital maa De ikke vente at faa at se. Men et saadant findes overhovedet ikke og vil aldrig komme til at eksistere, saalænge der er Udvikling og Fremskridt. Men jeg haaber, at De i det store og hele ville forefinde en god Type paa et Hospital fra dette Aarhundredes Begyndelse og et Hospital, der gør sin Kommune Ære. Med gyldig Grund har man villet hævde, at et Hospitals kvalitative Egenskaber karakteriserede sin Tids og sit Folks Kulturstandpunkt, viste, hvad Værdi der tillagdes den enkeltes Liv og Helbred, hvad Maal af Komfort og sanitære Goder Individet havde Krav paa. Det modsatte gælder næsten om det kvantitative. Jo rigere og mere udviklet et Samfund er, des færre Hospitalspladser har det behov. I sidste Instans er det almindelige Hospital kun et Korrektiv for mangelfulde Beboelsesforhold. Min tilmaalle Tid er omme, og jeg maa ende mit Foredrag. Jeg beder Dem, mine Herrer, bære over med dets fragmentariske Karakter. Tillad mig kun til Slut at udtale Ønsket om, at de store Sumnier, som Kommunens Tillidsmænd redebont have stillet til Raa- dighed for Hospitalets Opførelse, maa bære gode Renter i forøget Sundhed og formindsket Lidelse blandt Byens Indbyggere. For blot fyrretyve Aar siden vilde dette Ønske ikke have lydt med nogen tillidsfuld Klang. Da var endnu Resultaterne af Hospitalsbehandlingen saa slette, at man for Alvor havde gjort sig fortrolig med Tanken om helt at inaatte nedlægge de permanente Hospitaler. Takket være Hygiejnens Fremskridt kan vi nu trygt stole paa, at Ønsket vil gaa i Opfyldelse. X. Sektionen for Skolehygiejne. Formand: Professor, Skoledirektør Sophus Baudilz. Viceformænd: Skolebestyrer J. Aars, Norge. Folkeskoleinspektør, Friherre A. von Bons- dorj]\ Finland. Professor, Læge A. N. T. Hertel, Danmark. Kancelliraad Ivar Liitken, Sverrig. Professor S. Bibbing, Sverrig. Sekretærer: Dr. med. V. Esmann, Danmark. Dr. M. Geirsvold, Norge. Dr. A. Lindholm, Finland. Dr. K. VV. Scharp, Sverrig. 33