Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

274 SEKTIONSMØDER Dannevigsveien, i nærheden af Sagenes kirke, i byens nordlige del. Disse kommunale arbeiderboliger har hidtil ikke vist sig at være noget heldigt foretagende for byen. De blev bygget i en kostbar tid, og umiddelbart efterat den nye lov var traadt i kraft, hvorfor de blev kost- bare. Man havde ogsaa paa den tid for liden erfaring paa dette omraade, hvorfor bygningerne heller ikke kan betragtes som mønsterboliger, liltrods for sit solide og smukke udseende. Efterat krisen i 1899 var indtraadt, og mange arbejderfamilier maatte fraflytte byen igen, har det nemlig vist sig, at der ikke længere er nogen bolignød. Den private byggespekulation har i de sidste aar været tilstrækkelig til at tilfredsstille behovet. Kjøbenhavnsk Beboelsesstatistik. Kontorchef Cordt Trap. Vor Hovedstad er en gammel By med en gammel Historie, men det Kjøbenhavn, som nu staar, er for slørsle Delen af nyere Oprindelse. Af Betydning er det her navnlig, at Byen blev hærget af to mægtige Ilde- brande i 1728 og 1795 og af Bombardementet i 1807. Det er ikke meget af Hovedstaden, der har overlevet disse Katastrofer. Som Bydele fra ældre Perioder kan nævnes Christianshavn og Nyboder, der jo ogsaQ ved deres Ydre bærer Præg af den ældre Oprindelse. Om en regelmæssig kjøbenhavnsk Beboelsesstatistik kan man først tale fra 1880, men statistiske Oplysninger om dette Forhold kan dog føres længere tilbage i Tiden, nemlig til Folketællingerne af 1850, 1855 og I860. Ved den første af de derpaa i'ettede Undersøgelser, der er knyttet til Bergsøes Navn, fastslog man for Byens enkelte Gader og Kvarterer Beboertallet i Forhold til det be- byggede Areal (Gaarden iberegnet). Undersøgelsen viser en slem Overbefolkning i en Del af Byens Gader (5 Gader, hvorimellem Didrik Badskærsgang, Lille Brøndstræde og Per Madsens Gang havde endog over 16 Personer pr. 100 I I Alen bebygget Areal), og Tabelværket ud- pillede yderligere som lidet lystelige Eksempler nogle af de stærkest overbefolkede Ejendomme, hvoraf vi nævner 4 Huse i Lille Brøndstræde, Amagergadc, Balsam- gade og Klerkegade med henholdsvis 32,5, 38,4, 39,4 og 45,2 Personer pr. 100 Alen bebygget Areal, Gaards- rummet stadig medregnet. Vel viser de to følgende Undersøgelser nogen Fremgang, der navnlig syntes mærk- bar i Tidsrummet 1850—55 og her væsentlig maa til- skrives de Forholdsregler til Forbedring af Boligfor- holdene, som blev foretagne under og kort efter Kolera- epidemien i 1853. Men Redegørelsen for 1860 udtaler dog, at der i det nævnte Aar endnu findes ikke faa Bygninger, i hvilke Befolkningen i den Grad er sammen- pakket i snævre, mørke og usunde Boliger, at dette ikke kan være uden de betænkeligste Følger i sanitær Henseende for Hovedstaden i Almindelighed og disse Huses Beboere i Særdeleshed. En anden Ulempe ved de daværende Beboelsesforhold var den udbredte Kælder- beboelse. Naar man undtager Nyboder og Citadellet, hvor slet ingen Kældere fandtes, udgjorde Kælderbeboerne i 1860 8,6 % og Side- og Baghusbeboere 23,4 % af Be- folkningen. Men, som sagt, en regelmæssig kjøbenhavnsk Be- boelsesstatistik har man først fra 1880, da Hovedstaden overtog Bearbejdelsen af sit eget Folketællingsmateriale og sørgede for, at der paa Folketællingslisterne blev indsat særlige Forespørgelsesrubriker om Lejlighedernes Værelseantal og Huslejens Størrelse, og ved de følgende kjøbenhavnske Folketællinger udgik der sammen med Folketællingslisterne selvstændige Beboelses- og Husleje- skemaer. Den særlige kjøbenhavnske Statistik, derunder ogsaa Beboelsesstatistiken, udvidedes efterhaanden og om- fattede t. Eks. i 1901 foruden Hovedstaden med samt- lige indlemmede Distrikter tillige Frederiksberg og Gjen- tofte—Ordrup. Denne Udvidelse har navnlig for Be- boelsesstatistiken haft megen Betydning, da Kjøbenhavn og omgivende Kommuner under Samfærdselsmidlernes stærke Udvikling mere og mere er kommet til at ud- gøre et samlet, af kommunale Inddelinger uafhængigt Beboelseslag, et »greater Copenhagen«. Udenfor Enkelthusstandene staar Fællesbeboerne (i Hospitaler, Fattiganstalter, Kaserner, Hoteller m. ni.); af den samlede Befolkning udgjorde de 3,8 °/0 i Kjøben- havn, noget mindre i de tilstødende Kommuner eller Distrikter. Antallet af beboede Lejligheder, der falder sammen med Antallet af Husstande, i det gamle Kjøbenhavn, som vi kalder Hovedstaden uden de indlemmede Distrikter, er fra 1880—1901 vokset fra ca. 54000 til 92000. Med de indlemmede Distrikter stiger Tallet til over 100000, medens der i Frederiksberg og Gjentofte—Ordrup var mellem 21000 og 22000 Lejligheder. Den kjobenhavnske Beboelsesstatistik giver os blandt andet Midlerne i Hænde til at følge Forskydningerne i Lejlighedernes Værelseantal. Denne fremgaar for det gamle Kjßbenhavn, for hvilket Oplysningerne kunne soges længst tilbage i Tiden, af nedenstaaende Tabel: Tabel a. 1901 1895 1880 % °/o °/ Lejligheder paa 1 Værelse 13,2 13,3 16,8 - 2 Værelser 41,0 40,2 32,9 — - 3 — 17,1 16,7 j 31,3 — - 4 — 14,5 13,9 - -5-7 - 11,6 12,9 14,3 - 8 Værelser og derover 2,6 3,0 4,7 100,0 100,0 100,0 Det mest iøjnefaldende ved Udviklingen fra 1880 —95 er den betydelige Opgang i Toværelseslejlighederne, der opvejes ved en stærk Nedgang saavel for de mindste som for de store Lejligheder (dem paa 1 Værelse og paa 5 Værelser eller derover), medens Boliger af Mellem- størrelse omtrent har hævdet deres Plads. Toværelsers- lejlighederne udgør i 1895 af samtlige Lejligheder over 2/5 og afgiver Bolig for 2/3 af de gifte Arbejderfamilier. Sammenligner man endvidere Aarene 1895 og 1901 er der Opgang baade for Toværelserslejligheder og for Tre- og Fireværelserslejligheder, men betydelig Nedgang fol- de store Lejligheder. Til sidstnævnte er der forskellige medvirkende Aar- sager; men navnlig kommer det i Betragtning, at en Del store Lejligheder er forsvundne i det gamle Kjøben- havn ved Omdannelse til Forretningsbrug, og at der har fundet en betydelig Udvandring Sted af de i økono- misk Henseende velstillede Befolkningslag til Gjentofte- Ordrup Kommune, hvor de store Lejligheder, navnlig i Villabygninger til 1 Familie, er overordentlig stærkt repræsenterede. En ganske ejendommelig Udvikling har fundet Sted i Frederiksberg Kommune, væsentlig som Følge af den nye frederiksbergske Byggelov af 11. April 1890, hvorefter det Areal, som det var tilladt at bebygge, blev reduceret efter ct vist med Etagernes Antal stigende Forhold, naar der i en Beboelsesbygning over 2 Etagers Højde indrettedes mere end 2 Beboelseslejlig- heder med en Gulvflade under 120 [j Alen. Denne Lov, der altsaa gjorde det mere byrdefuldt at indrette smaa Lejligheder i høje Bygninger, traadte i Kraft i Begyn- delsen af 1892 og standsede med eet Slag saa godt som fuldstændig Indretningen af Toværelserslej lighed er, me- dens Treværelserslejlighedernes Tilvækst fik fornyet Op- sving, og denne Bevægelse er i Hovedsagen fortsat i Perioden mellem de lo sidste Folketællinger.