Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 275 Oplysninger om 1901, frem- Inddrager vi nu under Undersøgelsen foruden del gamle Kjøbenhavn tillige Frederiksberg og den Del af de indlemmede Distrikter, for hvilke Boligforholdene haves baade for kommer følgende Resultat: 1895 Off Tabel b. 1901 1895 Antal °/ /o Antal °/ / 0 Lejligh. paa 1 Værelse 13,655 11,7 12,078 12,1 2 Værelser 46,195 39,5 40,170 40,3 _ . 3-4 _ 39,124 33,5 30,822 30,9 _ 5-7 14,680 8 Værelser 12,6 13,403 13,5 og derover 3,214 3,218 3,2 116,868 100,0 ~~9 9^6 9 r 100,0 Procentlallct for Toværelserslejligheder er gaaet noget ned, men steget betydeligt for Tre- og Fireværelsers- lejligheder, hvilket viser, at Udviklingens Tyngdepunkt, der fra 1880—95 laa i en Forskydning mellem Et- og Toværelserslejligheder, nu begynder at Hytte sig længere opad fra To- til Tre- og Fireværelserslejliglicder. For- skydningen viser saaledes i det hele hen paa cn gunstig Udvikling i de kjøbenhavnske Beboelsesforhold. En Række Aarsager har medvirket hertil, saaledes har de lokale Forhold, navnlig efter Voldenes Nedrivning, ikke afgivet kunstige Skranker for Bebyggelsen, ligesom Grund- besiddelscn kun i ringe Omfang er samlet hos enkelte Privatpersoner eller Selskaber; medens den stærke Ud- vikling af Samfærdselsmidlernc i høj Grad har bidraget til Byens Spredning. Hertil kommer saa endvidere de brede Befolkningslags ved den højere Arbejdsløn for- øgede Købeevne og i de senere Aar endelig Dannelsen af gensidige Arbejderbyggeforeninger, der er fremskyndet ved Loven af 26. Februar 1898 om billige Statslaan til Arbejderboliger. Disse Foreningers Huse ligger hovedsagelig i Dele af de indlemmede Distrikter, der ikke ere medtagne i ovenstaaende Tabel, og Bevægelsen til Gunst for Tre og Fireværelserslejliglicder er altsaa endnu noget større, end ovenstaaende Tal viser. En Husstands Gennemsnitsstørrelse udgør i Kjøben- havn (med Valby og Brøndshøj) 3.80, i Frederiksberg 4,0, i Sundbyerne 4,13 og i Gjentofte—Ordrup 4,39 Per- soner. For Frederiksberg« og navnlig Gjentofte—Ordrups Vedkommende er det for en Del det større Tyendehold, der bringer Gennemsnitstallet højere op end i Kjøben- havn, medens det i Sundbyerne er selve Familiens Stør- relse, der gør Udslaget. Beregner man det gennemsnitlige Antal Personer, der falder paa de forskellige Lejlighedsgrupper, viser det sig, at dette stiger med Lejlighedernes Værelseantal. Saaledes kommer der i Kjøbenhavn 2,09 Personer paa en Etværelseslejlighcd, men 6,87 paa en Lejlighed paa 8 Værelser eller derover. For Et-, To- og Treværelsers- lejlighederne viser nedenstaaendc Tabel de enkelte Kom- binationer af Beboere: Tabel c. Antal Lejligheder med Kjøbenhavn (med Valby og Brønds høj) Et-Værelseslejlighcder......................... To- — ........................ Tre- — ........................ 1 Beb. 2 Beb. 3 Beb. 4 Beb. 5 Beb. 6 Beb. 7 Beb. 8 Beb. 9 Beb. 1 1 10 Beb. 11 Beb. 12 Beb. 13 Beb. 14 Beb. 15 Beb. | 5949 2917 1518 922 522 259 120’ 46 17 6 1 1 1 > » 3762 9596 8803 6615 4546 2680 1580 808 339 135 45 11 6 » » 681 2658 3700 3125 2485 1731 1160 597 317 143 54 14 6 1 Af Tabellen ses det, at Antallet af Etværelses- lejligheder med mindst 4 Personer udgør 1895, der huser 9309 Personer, ja at enkelte Etværelseslejligheder endog har 10, 11, 12 eller 13 Beboere. Tallet paa Lej- ligheder i Hovedstaden, hvor der er 4 Personer om at dele et Værelse, udgør 3260 med 21140 Beboere ø: 5,83 % af den i Enkelllejligheder boende Befolkning. Gaar man endelig over til at undersøge Bevægelsen med Hensyn til de overbefolkede Lejligheder, hvortil man i alt Fald tor regne Et- og Toværelserslejligheder med 8 Beboere eller derover, ses den for nævnte Lcj- ligheders Vedkommende af nedenstaaende Tabel, der omfatter del gamle Kjøbenhavn. Tabel d. Antal Lejligheder Samlet Antal Beboere °/0 af Befolk- ningen i Enkelt- lejligheder 1880 595 5337 — 1885 795 7131 2,67 1890 1155 9783 3,28 1895 1298 11040 3,44 1901 1353 11642 3,36 Medens der i de sidste Aartier, hvor Befolkningens Boligforhold har kunnet følges ad regelmæssig statistisk Vej, i det hele og store har været en udpræget gunstig Bevægelse fra Et- henimod To- og i (le senere Aar Tre- værelserslejligheder, er der gennem Firserne og den første Halvdel af Halvfemserne gaaet en Understrøm i modsat Retning for de stærkt overbefolkede Boligers Vedkommende, der giver sig tilkende i stigende Pro- centtal for disse Lejligheders Beboere. Udviklingen maa vistnok forklares saaledes, at medens den store, brede Befolknings Kaar i det hele er forbedrede, har Kjøben- havns Vækst til en Storstad fremmet Dannelsen af et Proletariat. Mellem de to sidste Folketællinger er dog de smaa Lejligheders Overbefolkning afløst af en lille Fremgang. En af de mørke Sider ved de store Byers Be- boelsesforhold er det udbredte Logerendchold hos private Familier. I forskellige Storstader, navnlig i Storbritan- nien, har man oprettet store og gode Bygninger til Op- tagelse af Logerende. I London er der saaledes ind- rettet tidssvarende Logihuse saavel af Kommunen som ad privat Vej; blandt de sidstnævnte skal med Berøm- melse nævnes de paladsagtige »Rowlonhouses«. Af saa- danne Bestræbelser kender vi kun lidt i Kjøbenhavn. Nævnes skal dog det fornylig for Borgerrepræsenta- tionen fremsatte Forslag om Oprettelse af et kommunalt Logihus, væsentlig for Enkemænd og Enker, noget i Lighed med det Glasgowske »family home«, men om Forslagets Skæbne kan i Øjeblikket intet siges •). I Kjø- benhavn (med Sundbyerne) stiller Forholdet sig saa- ledes, al af 100954 beboede Lejligheder havde ikke færre end 15213 logerende, og de logerendes Antal udgjorde 22930 eller 5,9 °/0 af den privatboendc Befolk- ning. Om Logerendeholdets Hyppighed indenfor de *) Sagen er dog ved en senere Beslutning af Borgerrepræsen- tationen stillet i Bero, 35