Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

276 SEKTIONSMØDER enkelte Lejlighedsgrupper vil nogle Oplysninger findes i efterfølgende Tabel, der omfatter Kjøbenhavn med samtlige indlemmede Distrikter. Omtrent af Hus- standene i Tre- og Fireværciscrslejligheder og 1/ll i Toværelserslejligheder havde logerende, ja selv blandt Etværelseslejligheder fandtes der et ikke helt lille An- tal, nemlig 334, med 1 cllcr liere logerende. Tabel e. Lejligheder med logerende 1 logerende 2 - 3 4 eller flere — Cl c/3 o a CM 288 42 3 1 3214 518 86 20 3220 2585 1259 873 1035 527 163 276 215 62 108 226 I den kjøbenhavnske Beboelsesstatistik af 1901 har man indført en Deling af de forskellige Lejligheds- grupper, eftersom en Mand eller Kvinde var henholdsvis Husfader eller Husmoder. I Undersøgelsen taler man for Kortheds Skyld om mandlige og kvindelige Hus- stande. Om Resultaterne af denne Undersøgelse maa man her henvise til Tabelværk Nr. 13 til Kjøbenhavns Statistik, hvoraf det blandt andet fremgaar, at medens Etværelseslejlighederne for den større Del (henimod 3/5) bebos af kvindelige Husstande, er Forholdet for To- værelserslejligheder og opad vidt forskelligt derfra, idet for samtlige Grupper kun mellem J/4 og * * * * * * * * i * * I/5 af Lejlig- hederne indehaves af Kvinder. Det ses endvidere, al for Husstande med det samme Persontal er de kvinde- lige Husstande meget stærkere repræsenterede i Et- værclseslejligheder end i de højere Lejlighedsgrupper, hvilket jo kun nærmere belyser det Forhold, som paa Forhaand maatte anses for givet, at indenfor Arbejder- klassen og dermed ligestillede Befolkningslag maa de kvindelige Husstande, paa Grund af Kvindernes lavere Arbejdsløn, nøjes med ringere Lejligheder end de Hus- stande, der som Forsørger har en Husfader. ' Den kjøbenhavnske Statistik søger Oplysninger om Lejlighedernes Beliggenhed i Forhus, Mellem- og Bag- hus samt Etager. I 1901 laa af Beboelseslejlighederne i det gamle Kjøbenhavn 3,1 °/0 i Kælderen, 18,0 °/0 i Stuen, 58,9 °/0 paa 1ste—3die Sal og 20,0 °/0 paa 4de — 5te Sal. Altsaa udgør 4de og 5le Sals Lejlighederne el vigtigt Led i den kjøbenhavnske Beboelse, medens derimod Kælderlejlighederne indtager en beskeden og stadig mere tilbageskudt Plads, idet de fra 1880 — 1901 har været i fortsat Nedgang fra 4,6 til 3,1 °/0. Af Lej- lighederne i det gamle Kjøbenhavn var 81,7 °/0 Forhus-, 18,3 °/0 Mellem- og Baghuslejligheder. Folketællingen omfatter ogsaa, som omtalt, en Leje- statistik, og i denne skelner man mellem Beboelseslejlig- heder, blandede Lejligheder og rene Forretningslokaler. I 1901 er den sammenlagte helaarlige Leje for de tre Grupper af Lejligheder beregnet til henholdsvis 29,7, 6,9 og 20,8 Millioner Kroner eller tilsammen 57,4 Mil- lioner Kroner. Af en Beregning omfattende samtlige kjøbenhavnske Beboelseslejligheder fremgik det, at i 1901 kostede en Etværelseslejlighed med selvstændigt Køkken i Halv- aarslcjc 60 Kr., en Toværelserslejlighed 103 Kr., en Treværelserslejlighed 156 Kr. og en Fireværelserslejlig- hed 195 Kr. Medens der fra 1890—95 væsenlig havde været Stagnation i alle Lejepriser, viste Undersøgelsen fra 1895 — 1901 en Opgang for alle Grupper af Lejligheder, om end i ulige Maal. Den største Svingning var der for Toværelserslejligheder, hvor Stigningen udgjorde 21,7 °/0. Tilvækstprocenten aftager derefter opad indtil Fem- værelserslejlighedcr, hvor den udgør 5,5 °/0, men er for de større Boliger alter stigende. Til Hævningen i Leje- niveauet har utvivlsomt bidraget baade det stærke økono- miske Opsving, der karakteriserer Slutningen af Halv- femserne, og cn betydelig Nedgang i Antallet af ledige Lejligheder. At Prisstigningen særlig har kastel sig over de smaa Lejligheder maa rimeligvis forklares ved, at Nedgangen i Antallet af ledige Lejligheder her havde været størst — lil Tider havde (ler for Toværclscrslej- ligheder været en ligefrem Bolignød — og derved at Lejligheder af Mellemstørrelse i højere Grad er paa fasle Hænder end dc smaa Lejligheder, der hyppigere skifter Beboere, og med Hensyn til hvilke Loven om Efterspørgsel og Udbud kan gøre sig gældende med større Styrke. Det viser sig, at Prisstigningen for Toværelsers- lejligheder har været betydelig større i Forstadsgaderne end i dc fattigere Gader i den indre By. For 512 To- værelserslejligheder i Adelgade, Klcrkegadc, Larsbjørn- strædc og Vognmagergade bctaltcs der i 1901 cn halv- aarlig Gennemsnitsleje af 94 Kr. mod 86,7 Kr. for 513 Lejligheder i 1895, derimod for 1080 Toværelserslejlig- heder i et Udvalg af Forstadsgader i 1901 101,4 Kr. mod 78,4 Kr. for 1025 Lejligheder i 1895. Delle svarer til cn Prisstigning paa henholdsvis 8,4 °/0 for Gader i den indre By, mod 29,3 °/0 for F'orstadsgadcr. Gaar man til cn ny Gade som Jægersborggade, hvor Værelsebcstanden for en stor Del er tilkommet mellem de to sidste Folketællinger, var Prisstigningen endnu større, nemlig 33,4 »/„. Jeg har i det foregaaendc maattet indskrænke mig til at belyse Hovedpunkterne i den kjøbenhavnske Be- boelses- og Huslejestatistik, idet jeg tillader mig at hen- vise dem, som ønsker at trænge nærmere ind i dette Emne, til de paagældende Tabelværk af Kjøbenhavns Statistik, af hvilke Nr. XII og XIII behandler Resultaterne af Folketællingen 1901. Badstubad paa Landet i Norge. Med Fremvisning af Modeller. Distriktslæge C. Rømcke. Først maa det være tilladt at oplyse om, at Fore- dragsholderen ingenlunde er nogen virkelig Balneolog, men blot som Amatør de sidste ca. 10 Aar har syslet med Opførelse af Varmtvandsbade ude i de norske Landsbygder. Arbeidet for almindeligere Vai'mtvandsbadning kan dog først i de sidste ca. 5 Aar siges at have taget cn Smule Fart udenfor Byerne. — Det hidtil Udførte er ganske vist heller ikke stort, men dog forhaabentlig betydningsfuldt nok til herpaa at grunde Forhaabningcr for Fremtiden. Med de almindeligvis stærkt begrændsede Midler for Øje og med Forfædrenes Badstubadning i Erindring, fulgte Fremgangsmaaden næslen af sig selv. Hvor man havde en industriel Bedrift i Bygden, oftest Meieri, laa det — af Hensyn til den der gjerne gratis eller til særdeles rimelig Pris disponible Tryk- vandsledning og Dampkraft — nær at alliere sig med et saadant Anlæg. — Der, hvor saadan Anledning til letvendt og billigt Badarrangement manglede, mens der- imod hensigtsmæssig Tomt med tilstrækkelig Vandfor- syning og rigelig Skov forefandlcs, maatte der bygges. Man valgte da gjerne at opføre et middels stort, tømret Hus med 80—100 | | Alens Grundflade, helst i Bygdens Centrum, og udstyrede det almindeligvis som de bedre, nyere finske Badstuer, eftersom jo disse fremdeles i Hjemlandet kunne fryde sig ved stor Anseelse og Popu- laritet.