Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 277 Af Rumindholdet tages ca. J/6 Del til Venteværelse, ca. 2/g Dele til Klædningsværelse og ca. 3/(i Dele til Baderum med Dusch. — Man indredede Baderummet saa stort — for en Del ogsaa af Hensyn til Luftens mulige Forurcnsning nied Kuloxydgas — i Tilfælde af, at Spjeldet over Stenovnen lukkedes for lidligt. I de senest opførte Badstuer har man imidlertid udvidet Klædningsrummet noget paa Baderummets Bekostning, saa at Forholdet mellem disse Rums Størrelse nu er omtrent del Omvendte af det tidligere praktiserede. Hensynet til Vedbesparelse har ogsaa været cn ikke lidet medvirkende Aarsag hertil. Flertallet af Badstuer har hidtil havt Trykvands- ledning, en stor Fordel og Lettelse, saavel for Anlæg som Drift. • Kaster man et Blik paa de 3 fremsatte Modeller, viser den ældste, — cn temmelig naturtro Gjengivelsc af den for ca. 5 Aar siden aabnede Badstue i Rindals Herred, Romsdals Amt, — Sagens Standpunkt hos os den Gang. Den næste Model, af Badstuen i Drangedals Herred, ca. 55 Kilometer Nord for Byen Kragcrø, viser paatagelige Fremskridt, idet Rummet er bedre fordelt og udnyttet, Vinduerne og Bænkene heldigere anbragte, ligesom den ved Siden af den finske Badstuovn opstil- lede lille Cirkulationsovn letvendt og væsentlig billigere opvarmer det fornødne Vand, end det lader sig gjøre ved den paa første Model i Kontinuitet med Badstu- ovnen indmurede 100 Liters Gryde. — Endelig viser den tredie, hidtil intetsteds praktiserede Model, en ny Form af Varmluft-, Dusch- og Karbad. Ved An- vendelse af vedbesparende Cirkulationsovn og Radiator- rør af Kobber antages det, at man hurtigt, hensigts- mæssigt, let og billigt skal faa opvarmet saavel Vandet som Rummene. Radiatorerne med cirkulerende varmt Vand formenes ogsaa at skulle besørge det sidstnævnte Arbeide. (Imidlertid er del ved Modellen antydede tekniske Arrangement hidtil ikke gjenneniført i Praksis, og har vistnok ogsaa sine Vanskeligheder, om det end er kon- stateret, al cn Cirkulationsovn af fremviste Konstruktion ' hurtigt og forholdsvis billigt opvarmer det fornødne Vand, saavel for Badslubad som Karbad. I saa Hen-1 seende giver den i April 1904 fuldførte Badstue med Karbad ved Reine Fiskevær, Lofoten, gode Oplysninger. Tilføjelse 3/8 Saa behageligt og jævnt som den i den finske Stenovns Vægge og Røs (Stenhob) opmagasinerede Varme udstraaler, maa det paa den anden Side medgives, at det ikke er alle Murere givet tilfredsstillende at kunne opføre en saadan Ovn, — at den, solid opsat, ikke fal- der saa ganske billig, og at der ellers kan være liere Vanskeligheder med den. Saaledes ser man ikke sjel- den Sprækker i Ovnsvæggen, oftest under Damplugen, selv om der ogsaa er indlagt Ankerjern. Stundom boier Jernstængerne i Risten, hvorpaa Stenrøsen hviler, sig niere eller mindre, saa at flere eller færre Stænger maa ombyttes med nye. Saa hænder det efter kortere eller længere Tids Forløb, at Stenene i Røsen smuldre op i Smaastykker, ellei' de blive saaledes besatte med Sod, at den fornødne Træk mangler, hvorfor ny Sten- røs maa anbringes. Lukker man Spjeldet, før Forbræn- dingen er afsluttet i Fyrrummet, resikeres Kuloxyd- forgiftning; dette hænder dog sjelden, naar rimelig For- sigtighed anvendes. Selv om Badstuen er lun, tæt og passende stor samt Ovnen af bedste Sort, vil dog Ved forbruget med disse finske SLcnovnc i skovfattige, smaa Herreder, hvor ogsaa Søgningen til Badsluen af forskjellige Grunde ikke kan blive stor, falde vel kostbart. — Med spændt For- ventning maa man saaledes imødese Resultatet af cn Konkurrence, som vedk. Regjeringsdept. for ca. Aar siden indbød norske Læger og Teknikere til at deltage i. Der skal skrives cn populær Bog om Varmbadind- retninger for Landsbygder og udarbejdes de fornødne Tegninger og Overslag. Fristen udløber Høsten 1905. Man har ellers ment, at det først maatte gjælde Opførelse eller Indretning af nogle saadanne centralt beliggende, taalelig rummelige og forholdsvis vel ud- styrede Bad i hvert Amt forat lære Folket til al bade igjen, ligesom man har været opmærksom paa, at ogsaa Balneoteknikkcn, i den Opfindelsernes Tidsalder, vi leve i, stadig gjør Fremskridt, som sikkerlig ogsaa vil komme Badeindretninger udover Landsbygderne tilgode. Som de økonomiske Kaar almindeligvis hos os er, opfordre ogsaa disse til Forsigtighed og Omtanke. Fremtiden hører jo Ungdommen til; derfor bør man i Overensstemmelse hermed ogsaa virke for egne Skolebad, hvor dertil maatte være Anledning. Hidtil har man dog maattet indskrænke sig til at henvise Børnene paa Landsskolerne til Folkebadene. Paa en- kelte Steder har Skolebørnene badet gratis, paa andre Steder mod halv Entré. — Der haves Exempler paa, at Privatmænd har betalt for Skolebørns Bad; hidtil har noppe nogen Herredsstyrelse bevilget noget til saadan Badning, men der er liere Steder gode Udsigter hertil. Bad ved norske Jernbanestationer for Betjeningen kjendes desværre hidtil ikke, derimod har man i Sverige flere saadanne, saaledes Badslubad ved Ed’s Station og Karbad i Forbindelse med Damppumpe ved Herrljunga og Falkøpings Stationer. Private Bad omkring Bondegaarde i Velstandsbygder i Form af Karbad med Cirkulationsovn som Varmekilde kjendes der vistnok en Del Exempler paa, men der er i det Hele taget ikke mange. Af Badstubad i Rigets 5 sydlige Stifter forekommer kun ganske faa i enkelt Privatmands Eie. Ved Udgangen af Aarct 1902 forefandtes — ifølge officielle Opgaver — i Norge 61 lidt fuldkomnere Bade- indretninger ude paa Landsbygderne, hvoraf 29 Karbad, 2 almindelige Dampbad, 21 finske Badstubad og 9 Damp- & Karbad. Heraf var igjen 14 Meieribad, 20 Fabrikbad og 27 offentlige Bad. Hertil kommer over 100 indrøgende Badstuer (Kvænbad) i Tromsø Stift. — Fordelingen af opførte, under Opførelse værende og planlagte Bad frenigaar af det under den teknisk-hygic- niske Kongres i Bolighygienens Sektion demonstrerede Kart. — Naar Kartet udviste en forholdsvis overveiende Udbredelse af udragende Folkebadstuer i Telemarken og nordre Throndhjems Amt, tilkommer Æren herfor væ- sentlig de her bosatte og for Sagen meget interesserede Læger. Befolkningens Offervillighed og Interesse har selvfølgelig ogsaa været en væsentlig Støtte til Arbeidets Fremme. Anlægsomkostningernes Størrelse afhænge naturligvis saavel af Badeindretningens Anbringelse under fælles Tag med industriel Bedrift eller som selvstændig Insti- tution, — Tomtens Beskaffenhed og Pris, Materialernes Kostende, Arbeidspriser, Fragtudlæg, det mere eller mindre fuldkomne Udstyr m. m. ni. Midlerne er som den store Regel indsamlede i Form af Bidrag fra Kr. 1,00—Kr. 50,00. — Ved Afhol- delse af Bazarer, sceniske Forestillinger o. 1. har man til de enkelte Badstuer tilvejebragt fra ca. Kr. 100,00— Kr. 1200,00 Ligeledes hat man til nogle faa Badstuer erholdt som Tilskud af vedkommende Kommune, Spare- bank eller Legatmidler fra Kr. 100,00 —Kr. 1800,00 for hver enkelt Badstue. Tomten har man som oftest faaet gratis eller mod en liden Afgift paa ca. Kr. 2,00 pr. Aar, mest paa Præstegaardens, altsaa Statens Grund. Forat faa hen- sigtsmæssig Tomt med Anledning til Trykvandledning og Kloakanlæg har vistnok i et Tilfælde maattet betales Kr. 110,00, i et andet Kr. 550,00. Udenbygdboende med Ils. Maj. Kongen i Spidsen har til enkelte Badc- indretninger for hver ydet fra Kr. 100.00—Kr. 1000,00. I)c nyere Badstuers Pris varierer mellem Kr. 1000,00 og Kr. 2000,00. —. Der haves dog Exempcl paa, at et Bryggerhus's eller Ildhus's Indledning lil Badslue kun har medført en Udgift af ca. Kr. 400,00.