Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTIONSMODER Bads Placement i Lokale for industriel Bedrift koster sædvanligvis Kr. 500,00—Kr. 500,00; oftest forefindes her blot Karbad, tildels forbundet med Dusch. — Hvor man, som et Par Steder nordenfjelds, har bygget eget Bade- hus nogle Meter fra Meicriet med Overføring af Vand og Damp pr. Luftledning i Trækanaler og omhyggelig Nedpakning af Rørene i disse, beløber Anlægsprisen sig fra Kr. 1000,00-Kr. 2000,00. Meieribadenes Pris vcxler mellem 10 og op til 40 Øre, — hvor de er tilgjængelige for Publikum, men dette er ikke altid Tilfældet; Søgningen er gjennem- snitlig heller ikke stor. Om et Meieri-Karbad i nordre Throndhjems Amt berettes der dog, at det i Aarct 1902 benyttedes af 800 Personer. — Fabrikbad er kun und- tagelsesvis aabne for andre end Funktionærer. AL indgaa nøierc, solidariske Alliancer mellem Bade- anlæg og Meierier er forsaavidt betænkeligt, som man stundom ser, at disse sidste indstille sin Virksomhed; imidlertid maa man heller ikke undervurdere Betyd- ningen af Meieripersonalets Badning, saalænge dertil er Anledning. Vore nyere finske Badsluer nøie sig gjennemsnitlig med cn Entré af ca. 20 Øre; paa en Del Steder betales blot 10 Øre. Med en nogenlunde jævn Søgning, ca. 25 Badende pr. hver Lørdag, og moderate Drifts- og Ved- ligeholdelsesomkostninger kan man nok klare sig med 20 Øre pr. Bad. Naar imidlertid Opinionens Tryk paa cn Del Steder ogsaa har fremtvunget Karbad, som skal præsteres for 25—30 Øre, kan man blot under excep- tionelt gunstige Vand- og Vedforliolde dække Udgifterne. Det vil være særdeles ønskeligt, om Badeteknikken i en nær Fremtid kan naa frem til at skaffe billige Karbad ligesom Duschbad. Selv om man holder nok saa meget paa Badstu- bad for Mænd — og ikke mindst for Kropsarbeiderc, vil det dog af Hensyn til Kvinder være særdeles hel- digt, om man kan tilveiebringe andet billigt og godt Bad, som mindre generer deres Blufærdighed. Muligvis turde ude paa Landsbygderne Duschbad for Skolebørn have nogen Fremtid for sig. — Forat faa fremmet hygieniske Reformer nødsages man nemlig, som med Hensyn til andre almennyttige Formaal, at være noget af en Opportunist; det Bedste maa saaledes ikke være del Godes Fiende. I Betragtning af de faa Aar, som dette lidt mere intense Arbcide for disse Landsbygdbad har paagaaet, maa det i del Hele taget siges, at Sogningen hidtil gjennemsnitlig har svaret til Forventningerne, omend kun cl Mindretal af Badstuerne hidtil fuldtud har kunnet dække Driftsomkostningerne, endsige afsætte noget til Vedligeholdelses- og Amortisationskonto. Der er imid- lertid ingen Grund til al nære Frygt eller Betænkelig- heder — i Forvisningen om, al alt Godt omsider vil naa frem til Seier, naar kun Arbeidet drives paa den rette Maade, og man er rigelig udstyret med Energi og Taal modiglied. For Aaret 1902 haves fra mindre Fjeldbygder Exempler paa 27—28 Bad pr. hver Badedag; en ny Badstue nordenfjelds udviser et Gjennemsnitsantal af 37 Badende pr. Badedag. — Som Badeteknikken gjør Fremskridt, Brændeudgifterne saaledes forhaabenilig vil reduceres, Sandsen og Forstaaelsen af Bads Nytte og Behagelighed bliver større, skal Udsigterne for denne hygienisk vigtige Sag utvivlsomt lysne mere og mere. — Den Tilslutning, som Bazarer, sceniske Præstationer m. ni. til Bedste for i Drift værende Badstuer hidtil har kunnet glæde sig ved, er da ogs&a talende Vidnes- byrd om, at Folket omfatter dem med Interesse og KjærJighed; Hovedsagen bliver dog, at Lægerne staa disse Badeindretninger bi med Raad og Daad, saaledes ikke svigte dem eller opgive dem, om det end forbi- gaaende kan se mørkt ud. I Sverrig er der i Løbet af de sidste ca. 7—8 Aar arbeidet ikke saa lidet til Fremme af delle isandhed almennyttige Formaal, først fornemlig i Veslernorrlands Læn og senere hovedsagelig i Elfsborgs Læn. I Norge har man da, som foran oplyst, heller ikke været uvirksom. Saa naturligt som det er, • at civiliserede Nationer arbeider sammen til Løsning af samfundsnyttige, filan- tropiske Opgaver, saa maa del falde saa meget natur- ligere, at Nordens Folk virke sammen, naar det gjælder hygieniske, kulturelle Formaal som her omhandlede. Danmark med dets talrige og intelligente Læge- stand og antagelig gjennenigaaende gunstigere økono- miske Forholde ude paa Landsbygderne end dc to andre nordiske Lande vil sikkerlig i en ikke fjern Fremtid vise, at det ogsaa paa delle Omraade hævder sil jævnbyrdige Kulturstandpunkt. Greve Moltke-Bregent- vedts smukke lille Dusch- og Karbad, Hasløv, varsler godt i saa Henseende. Maatte der dog paa næste teknisk-hygieniske Kon- gres kunne berettes om store Fremskridt i de nordiske Lande — ogsaa paa delle Felt! Maatte der ogsaa her- igjennem ydes et lidet Bidrag til al hævde Berettigelsen af de smaa Kulturstaters Existens! Badstuebadet som Folkebad. Ingeniør IL de Neergaard. I Modsætning til Hr. Distriktslæge Rømcke skal jeg særlig omtale Badstuebadet i Byerne, ihvorvel det med Modifikationer ligesaavel lader sig benytte paa Landet, som vi nu har hørt. Naar jeg har givet mig i Lag med delle vigtige Spørgsmaal i Badesagen, skal jeg forudskikke den per- sonlige Bemærkning, at jeg mangler Forkundskaber til at give den. hygiejniske Begrundelse for mine Paastande, (ler for største Delen skyldes andenhaands Viden. Al jeg ikke desto mindre har turdet indlade mig paa delle Emne overfor en Forsamling som denne, skyldes min Tro paa det nordiske Badstuebads Fortrinlighed i Forbindelse med mit Ønske om, at vi danske Hygicjnikere og Hy- giejneteknikere maa kunne faa Udbytte og Belæring fra vore nordiske Kolleger. Det er jo saaledes, at vi her indtil den allernyeste Tid har ladet os belære paa Badeomraadet af vore sydlige Naboer i Stedet for at vende os mod Nord og Øst. Vi har i cn ikke ringe Grad indført det Lassarske Brusebad som Folkebad, og jeg ser endogsaa med For- bavselse, at dette Bad trænger ind i Sverrig. Dr. Lassar har i Tyskland gennem »der Berliner Verein lur Volksbäder« særlig sat System i Brusebadene, og han har ved et tysk Naturforskermøde i Køln d. 18. September 1888 holdt et Foredrag, hvor hans Prin- cipper er fremkomne. Han begynder der som de fleste, der har talt og skrevet om Badespørgsmaal, med Histo- rien og paaviser, hvor langt vi nu om Stunder staar tilbage mod Oldtiden, ja endog mod Middelalderen før- end 30-Aarskrigen, og korser sig over vort Badelivs ynkelige Forfatning. At det er kedeligt, ja sørgeligt, er klart, og at der ligger et stort socialt Spørgsmaal her er ogsaa rigtigt, men lian giver ingen Grunde for, at Ophjælpningen af denne Sørgelighed bør være Brusebade. Jo — han for- tæller ganske vist, at der i Berliner Museet staar cn gammel, græsk Vase med Billeder af Brusebade, men del er næppe noget Bevis for, at Grækerne lod sig nøje med denne Badeform. Tvært imod, alle andre Oplys- ninger viser noget andet. Imidlertid er det el Faktum, al den Lassarske Badeform er slaaet igennem i Tyskland og ogsaa i Danmark. Det er ganske vist et Fremskridt, men der kunde med det samme Arbejde have været udrettet mere.