Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 279 Af et Folkebad i Norden fordre vi 3 Hoved- betingelser. 1) Billighed. 2) at det er et godt Renselsesbad. 3) at det er hærdende overfor klimatiske Paavirk- ninger. Af disse 3 opfylder Brusebadet kun i høj Grad den første. Den anden opfylder det ikke, da man ikke faar Porerne tilstrækkelig aabnede, idet Kroppen ikke an- gribes overalt. Den tredie opfyldes ikke, da dertil hører, at veks- lende Indflydelse af Varme og Kulde skal give Hudens Nerver og Kar forøget Modstandskraft. Opvarmningen er altfor lokal, og Afkølingen, der sker ved den faldende Regndouche, er maadelig nok. (I Parentes bemærket, er den faldende Douche langt fra saa god som Cirkeldoucher eller den vandrette Douche givet af en øvet Badetjener. Disse sidste For- mer giver en mere ligelig Virkning og fremfor alt den vigtige, mekaniske Irritation af Huden.) Det finske Badstuebad opfylder i høj Grad de sidste to Betingelser, i noget mindre Grad den første. Det maa dog siges, at Badet i Forhold til dets Værdi og i Forhold til andre Bade kan administreres overordentlig billigt. Grundene hertil er 1) Betjeningen kan være ringe, idel de badende kan hjælpe sig selv og hinanden ved Afsæbningen. 2) En forholdsvis lille Badstue kan ved god Ordning betjene en Mængde badende. 3) Opvarmningen af Badstuen er mindre kostbar end af et tørt Varmluftsbad, dels fordi Temperaturen kan holdes lavere, dels fordi Ventilationen kan være ringere. Dette sidste er meget væsentlig og skyldes, at Fugtighedsgraden skal være saa høj, og at Transpirationen ikke er saa stærk. I det romer- ske Bad er det af stor Vigtighed, at Fugtigheds- graden ikke gaar op paa Grund af den stærke Fordampning af Transpirationen. Man kan vistnok sætte som passende, at Ven- tilationen af et romersk Bad bør være 4 å 5 Gange Fornyelse i Timen, mens et Dampbad næppe be- høver at være mere end 2—3 Gange. 4) Badets Varighed kan være betydelig mindre end ved det romerske. Dette ligger antagelig i den stærkere Opvarmning, man faar i den fugtige Luft fremfor i den tørre, selv om Temperaturen er be- tydelig lavere, idet Vandet fortælter sig paa Lege- met saavel udvendig som indvendig og derved af- giver en betydelig latent Varme. Og, som sagt, Afkølingen gennem Fordampning af Transpirationen er ikke stor. Indretningen af saadanne Badstuer som Folkebade kan jo udføres paa utallige Maader. Vi har hørt, hvor- ledes de indrettes paa Landet i Norge. Det er af Vigtighed at bestemme, om man vil lade Afsæbningen foregaa før eller efter Opholdet i Badstuen. Egentlig er det vel det bedste, at den foregaar efter, da Huden derved er godt opblødt og Porerne aabne, men del synes mig langt mere praktisk, at den foregaar før, da man saa undgaar at faa de meget smudsige ind i Badstuen. Derfor bør der være foran Badstuen et Rum til Afvadskning med en Temperatur af 30 °—35° C. I dette Rum maa de badende have let Adgang til en Mængde Haner for lunkent Vand, saaledes at hver kan fylde sin Bøtte og overskylle sig med Vandet. Her indsæber de sig og skyller Sæben af i en Række Doucher. Dernæst gaar de ind i Badstuen med en Temperatur af 45 °—50° og forlader denne til Douche- rummet. hvor de kan lage den afkølende Douche for dernæst at styx'te sig i et Bassin. Ved Bestemmelse af Dimensionerne kan man lægge følgende til Grund. Lad os sige, at de givne Rum giver Plads til a Omklædningsceller, og lad os sige, at man ved stærk Drift kan bade 2 a Personer pr. Time. Man kan nu regne: Af- og Paaklædning. ... 12 Minutter Afvadskning....................... 5 — Ophold i Badstuen .... 10 Afdouchning + Bassin. . 3 Badstuen bør kunne rumme paa engang 1/3 a Personer. 4j/2 M. til Vadsk og r/2 M. til Afskylning giver An- tal Vadskesteder 3/20 a, Afskylningsdouchcr 1/60 a (der anbringes dog helst nogle Here). Efterdouchcn regnet til l1/2 M. giver 1/20 a Doucher her. Svømmebassinet bør give passende Plads til 1 /20 a Personer. Regner man 2.4 QJ ni. til hver, faar man et Bassin paa 0.12 a [~ | in. Ved mindre Anlæg bør man gennenigaaende tage Antallene større end efter ovennævnte Formler. Selve Badstuens Indretning kan være variabel. I større Anstalter vil det simpleste og vistnok bil- ligste i Drift være at blæse frisk, varm Luft ind over Bakker, der fordamper Vandet ved Hjælp af en Damp- slange. Andre Steder blæser man varm Luft, der i Varmekarret er mættet med Fugtighed, ind i Rummet, der yderligere opvarmes ved Varmeelementer, hvorved tillige Fugtighedsgraden reguleres. Denne Metode er jeg tilbøjelig til at antage er den bedste, netop fordi det vel nok er den lettest reguler- bare. Andre Steder gør man det modsatte: puster stærk opvarmet Luft gennem Kaskader. Vandet til disse Kaskader opvarmes og Tilstrømningen reguleres efler Ønske. Delte sidste System er overordentlig smukt og tiltalende, men ret kostbart i Drift, og I7Liglighedsgraden er ikke saa let at regulere. Saavidt jeg ved, benytter man endnu i Finland, selv paa større Anstalter, den gamle Metode med at hælde Vand paa en varm Ovn. Jeg synes, at Metoden maa være billig og udmærket god, naar man blot kan undgaa Em. En mindre anbefalelsesværdig Maade er al puste direkte Damp ind i det opvarmede Rum, da Dampen af den høje Temperatur straks fortætter sig og giver Anledning til Em, saa at Badstuen, selv om den ikke er det, sei' ud, som om den var mættet med Fugtighed. Det er nemlig af overordentlig Vigtighed, at Badstuen ikke er mættet med Fugtighed. Fugtighedsgraden bør efler Prof. Curmann ikke være mere end 60—75 °/0 af fuld Mætning, efter Dr. I. C. Holm i Larvik ca. 80 °/0. Jeg tror, at en almindelig Folkebadstue bør rette sig efter Svenskernes, derved bliver den mest populær; en Badstue, der skal anvendes noget niere som medicinsk Bad med en højere Badebehandling, bør rette sig efter Nordmændenes. Ved et saadant Badstueanlæg er det det simpleste at have Vand af ens Temperatur ca. 30° i Vadskerummets Doucher og Vadskehaner. Man maa her være yderst forsigtig ved Anlægct, at man faar en konstant Tem- peratur. Jeg vilde sætte Pris paa ved denne Lejlighed al udveksle Erfaringer om, hvorledes man bedst undgaar Svingninger i Temperaturen. Jeg for mit Vedkommende er kommen til det Resultat, at man helst bør have særlige Lunketvandsbeholdere, hvor man kan regulere Varmen ad automatisk Vej paa samme Maade som i