Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

21 Fællesmøder. Referat af Forhandlingerne. Tekniske Fremskridt i Kjøbenhavn. Af Generaldirektør Ambt. Naar jeg skal have den Ære at give en Fremstilling af tekniske Fremskridt i Kjøbenhavn, maa jeg først bemærke, at herved er tænkt paa den Tidsperiode, der er forløbet siden den forrige Teknikerkongres, der blev afholdt i Stockholm i 1897. Ved Kjøbenhavn tænkes forstaaet ikke blot Staden Kjøbenhavn, men indbefattet Nabokommunen Frederiksberg. Med Hensyn til Be- tegnelsen Fremskridt, da omfattes herved selvfølgelig kun i ringe Grad Indførelsen af selvstændige Opfindelser eller Gennemførelsen af originale Metoder, men væsent- lig Forbedringer og Fremskridt paa det tekniske Om- raade, der vise, hvorledes man i vor Stad er fulgt med den almindelige Udvikling. Paa Grund af den knapt tilmaalte Tid kan der selvfølgelig kun være Tale om at meddele en ganske kortfattet Oversigt, der kan give Fingerpeg om, hvad der for de i forskellige Retninger interesserede kan fortjene særlig Opmærksomhed, idet der ved Besøg og oplysende Foredrag i de forskellige Sektioner for største Delen vil blive givet Mødets Deltagere Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Detaillerne. Hvad nu først angaar private Foretagender og industrielle Anlæg, da kan her kun være Lejlighed til at nævne ganske eqkelte. Paa den mekaniske Industris Omraade møder i første Række Burmeister & Wains Maskinværk- steder og Skibsbyggeri. Firmaet beskæftiger nu ca. 2500 Arbejdere og har en aarlig Omsætning af ca. 10 Mill. Kr. Med en overordentlig Energi har Selskabet, saasnart det blev klart paa, at dets Maskiner og Ind- retninger til Dels vare forældede og afskar dem fra Konkurrence med Udlandet, taget fat paa at ombygge samtlige Værksteder og Støberi. Selve Bygningeimes Konstruktioner fortjener Opmærksomhed og ikke mindre de udmærkede Værktøjsmaskiner og Kraner, der ere indførte til Dels efter amerikanske Forbilleder. Maskin- driften er centraliseret under Anvendelse i stor Ud- strækning af elektriske Motorer. Der er installeret en meget stor Smedepresse, ved Hjælp af hvilken der til- virkes de største Stykker Smedegods, Dampskibsaksler m. m., og saa vidt vides staar Fabrikken for atinstallere et Staalværk med Valseværk til Forarbejdelse af scrap. Skibsbyggeriet har stadig beskæftiget sig med støi’re og større Opgaver, deriblandt det russiske Kejserskib Stan- dard og en russisk Krydser med Maskiner paa 11 —12,000 HK. og Skibe paa over 7000 Tons. Af andre nyere mekaniske Værksteder maa jeg nævne Titan, der har en Specialitet i store Hejse- værker, Elevatorer, Kullosningsapparater og Centrifuger. Smith, Mygind & Hütte meier beskæftige sig sær- lig med Bygning af Broer, Bryggerianlæg, Lokomotiver etc. Atlas Gasmaskiner, Dampanlæg med overhedet Damp, Kølemaskiner. Ogsaa de store Snedkerifabrikker Køhier, Silvan m. fl. høre til de i senere Aar fremkomne Anlæg, der frembyde Interesse. Recks Fabrik for Opvarmningsanlæg tilvirker blandt andet de af Reck opfundne Cirkulatorer, der have den største Betydning for Anlæg for Varmtvandsopvarmning. Af den kemiske Industris Fabrikker er nye Frem- skridt at notere for de store 01 bry g g e ri er, og det kan ogsaa være paa sit Sted at notere en interessant lille Fabrik, der udnytter en dansk Ingeniør Bergsøes Opfindelse, nemlig elektrolytisk Udfældning af Tin af Hvid blikaffald. Videre tør jeg ikke her fordybe mig i den private Industris Anlæg, skønt meget endnu kunde fortjene Paaagtning. Ligesaa maa jeg af Husbygninger indskrænke mig til at nævne det nye kgl. Bibliotek, Videnskabernes Selskabs Bygning, de nye Hospitalsbygninger og Bade- anlæg, samt last not least det nye Raadhus, i hvis tekniske Indretninger der er særlig Grund til at nævne det udmærket gennemførte store Opvarmnings- og Ven- tilationsanlæg. Vender man sig nu til Byens egne tekniske Anlæg, maa jeg først omtale Kj øbe nh av ns Ha vn, Betingelsen for vort kommercielle Liv. Hvad angaar Frihavnen, tør jeg forudsætte dens Indretninger bekendte, den var alt i sine Hovedtræk færdig ved sidste Teknikerkongres. Med sin store Vand- dybde og udmærkede Indretninger til hurtig Losning og Ladning virker den jo ikke alene som Frihavn, men som almindelig Havn for de større Skibe og har en stedse voksende Trafik. Enkelte nye Pakhusanlæg (et nyt Silopakhus i nogen Afstand fra Kajen og et nyt Stykgodspakhus med Trækonstruktion) fortjener at beses for de efterlignelsesværdige Konstruktioner. Paa Øst- molen er anlagt 3 Tanks, der rummer 16,000 Tons flydende Brændsel, særlig for den østasiatiske Rutes Skibe. Hvad den gamle Havn angaar, da er her dels udført, dels forestaaende ganske betydelige Arbejder al største Interesse. Havnen, der jo dannes af et langt smalt Sund mellem Sjælland og Amager, udvides stadig længere mod Syd ved Uddybning af det grunde Farvand til 20—22 ' Dybde og Dannelse af Landarealer ved Hjælp af det ved Uddybningen vundne Materiale. Paa denne Maade er saaledes den nye Godsbanegaard og Kajerne langs med samme fremkommen; men efterhaanden som Uddybningerne syd paa skrede frem, er derved Strøm- men i Havnen efterhaanden bleven for stærk for Skibs- farten. Der er derfor blevet bygget en Spærrings- dæmning tværs over den sydlige Ende af Havne- terrainet, og for at tilstede Passage af mindre Fartøjer kommende syd fra er den forsynet med en Skibsfarts- sluse, og desuden med en Række store Stigbord, der tilstede Gennemløb af den til Friskning af Vandet i den gamle Havn fornødne Vandmængde. Bevægelsen af Stigbord og Sluseportene sker ved Elektricitet. Disse Anlæg frembyde en Mængde originale Enkeltheder. Til Forbindelse mellem den gamle By og Christians-