Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

FÆLLESMØDER 31 trukket kurver for dødeligheden 0 til 1 aar, 1 til 10 aar og over 10 aar. — Den største interesse knytter sig her lil 1ste kurve, idet spædbarnsdødeligheden almindeligen antages for at være den bedste indikator for en bys hygiæniske tilstand. — Det vil sees, at alle kurver gaar i nogen bølgegang, begyndende med en bølgetop og med en sekundær bølgetop i femaaret 1884—1889 (aar- sagen er tidligere nævnt), men i det hele forekommer samtlige kurver mig at vise antydning til fald. Paa denne tabel, cfr. tab. III., der ikke lader sig fremstille grafisk, har jeg anført den procentvise hyp- pighed af lungetæring blandt voksne mænd inden for- skjellige livsstillinger i aarene 1870—1879, 1880 — 1889, 1890 — 1900 samt 1870—1900. Tabellen omfatter 18,445 dødsfald blandt voksne mænd, hvoraf 5,406 lungetæring eller 29,3 pct. Lungetæring udgjør i samme tidsrum i alle aldre i Kristiania 15 å 16 pct. af alle dødsaarsager, og blandt voksne kvinder døde af lungetæring 5,020 af 18,578 eller 27,02 pct. Mændene er saaledes stærkere angrebne end befolkningen i gjennemsnit, men ogsaa noget stærkere angrebne end kvinderne. For de 3 tiaar*), som denne tabel omfatter, stiller forholdet sig saa: 1870—1879: Døde 4,085, deraf tuberkulose 1,359 eller 33,3 pct, 1880—1889: Døde 5,470, tuberkulose 1,706 eller 31,2 pct, 1890—1900: Døde 8,890, tuber- kulose 2,341 eller 26,3 pct. Det vil her sees, at i overensstemmelse med den kurve, som jeg nys de- monstrerede, viser sig ogsaa her en tydelig nedgang, som man for sidste periode vel endog kan kalde meget stor. De forskjellige livsstillinger, som har været anført paa lægernes dødsanmeldelser, har jeg grupperet væ- sentlig i overensstemmelse med det schema, som benyttes ved folketællingerne, skjønt dette i hygiænisk henseende ikke er helt tilfredsstillende. Disse livsstillinger har jeg henført til 3 klasser. Til 1ste klasse har jeg henført personer, som i social og økonomisk henseende maatte anses for at være de i samfundet gunstigst stillede. Til 3die klasse har jeg henført personer, som i det væsentligste ernærer sig med kropsligt arbeide, og til 2den klasse, der er mindre vel afgrændset, forskjellige mellempersoner i offentlig og privat virk- somhed. Af disse knytter den største interesse sig til klasse III, der er den talrigste, og som væsentligen omfatter alle fabriks- og haandværksarbeidere. Jeg maa her gjøre opmærksom paa, at til et haandværk har jeg henregnet ikke alene svende og arbeidere inden faget, men ogsaa mestre, uagtet disse i mange tilfælde lever under forholde, der burde stille dem i 1ste klasse. — Inden disse klasser viser lungetuberkulosen følgende hyppighed: 1ste klasse 21 pct., 2den klasse 24,2 pct. og 3die klasse 31,8 pct., saaledes i 3die klasse 50 pct. hyppigere end i 1ste. Forøvrigt vil jeg for klasse I og II kun bemærke, at det laveste procenttal forekommer blandt officerer 3,5 pct. — et forbausende lavt tal — og det høieste blandt brand- og politifolk, samt at procentforholdet falder fra 1ste til sidste tiaar for klasse I fra 25,5 pct. til 18 pct. og for klasse II fra 29,1 pct. til 20,2 pct. 3die klasse omfatter foruden forskjellige haandværk *) Den sidste periode omfatter 11 aar 1890—1900. ogsaa restauratører, gartnere, vognmænd og sømænd, forskjellige dagarbeidere, tvangslemmer m. 11. (cfr. ta- bellen). Inden de forskjellige grupper af haandværk, der danner hovedmassen af 3die klasse, er der en* meget stor forskjel paa tuberkulosens hyppighed. — Jeg skal nævne de mest fremtrædende grupper: Ugunstigst stillet er den polygrafiske industri, hvis talrigste repræsentant er bogtrykkerne; her dør 49,2 pct. eller næsten halv- delen af lungetæring; det er en kjendt sag fra tidligere tider og fra andre lande, at tuberkulosen hærjer stærkt blandt bogtrykkerne. Imidlertid er der et lyspunkt i billedet, nemlig at dens hyppighed i de forskjellige tiaar har stadig aftaget fra resp. 62,7 pct. i første tiaar til 44,1 pct. i sidste. Til den næste gruppe er der et stort sprang, nemlig arbeidere i metalindustri, der møder med en hyppighed af 38,5 pct.; blandt disse er fil- huggerne — en liden gruppe — særlig ugunstig stillede. Beklædningsindustri (skræddere og skomagere) møder med 36,5 pct. Papir- og læderindustri med 34,1 pct., blandt hvilke særlig er at mærke bogbinderne, som er meget ugunstigt stillede, og garverne, som er det gun- stigst stillede af alle haandværk; endvidere nærings- og nydelsesmiddelindustrien med 34 pct. og textilindustrien med 33,3 pct. o. s. v. Inden træindustrien maa særlig nævnes den lille gruppe korkskjærere som ugunstig stillede med 67,5 pct. lungetæring. De gunstigst stillede er gartnere o. s. v. 15,9 pct., tømmermænd o. s. v. 18,5 pct. og garvere 16,8 pct. Naar man efter denne tabel skal danne sig en mening om, blandt hvilke erhverv lunge- tæringen er hyppigst, saa er det hos saadanne, som arbeider i lukkede og støvfyldte rum. Ser man paa tuberkulosens hyppighed inden de forskjellige tiaar, vil det sees, at paa en eneste und- tagelse nær, viser alle grupper en nedgang fra 1ste til sidste tiaar. Denne undtagelse er stenarbeidernes lille gruppe, hvor tallene stiger fra 22.2 til 35,6 pct. Hos de øvrige grupper er der nedgang, der kan være større eller mindre, f. eks. for metal-, nærings- og nydelses- middelindustri er den kun liden, for polygrafisk, textil- og træindustri er den endog meget stor. Maa maa dog erindre, at tallene her bliver mindre, saa der ikke maa lægges for megen vægt paa dem. Men om der end i detaljerne er mange uregelmæssigheder og sprang, bliver dog summen af det hele, at lungetuberkulosen i 3die klasse, der omfatter henved 3/4 af alle dødsfald, i løbet af disse 31 aar har gaaet ned fra 35,5 pct. til 28,9 pct., et som det synes tilfreds- stillende resultat. Ved siden af lungetuberkulosens hyppighed har jeg beregnet gjennemsnitsalderen ved dødens indtræden. Denne var ved de 18,445 dødsfald 47,7 aar. I klasse I 50,9 aar, i klasse II 50,3 og i klasse III 46,7 aar. I de 3 tiaarsperioder steg alderen fra 44,9 til 47,8 og 49 aar, og den samme stigning findes inden klasserne, navnlig vil jeg fremhæve, at for klasse III er levealderen steget fra 44 til 46,6 og 48,1 aar. Og den samme stig- ning finder man inden hver enkelt erhvervsgren, uden at jeg herom vil indlade mig videre paa detaljer, hvor- om jeg maa henvise til medfølgende tabel. Det vil sees, at dette i det hele taget er et lyst billede: den største og vigtigste sygdoms- og dødsaarsag i tilbagegang.