Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

32 FÆLLESMØDER Tiden tillader ikke, at jeg nærmere fæster mig ved de sandsynlige aarsager, som her kan have været med- virkende, men jeg vil nævne enkelte og maaske de væsentligste momenter. Man kan vel ikke tvile paa, at de almindelige tekniske og hygiæniske fremskridt, som i dette tidsrum er gjort, og som har indvirket paa sundhedstilstanden i sin almindelighed, ogsaa her har været af betydning; jeg mener saadanne ting som rige- ligere og renere drikkevand, bedre kloaker og forbedrede alløbsforholde inden de enkelte huse, forbedret offentlig renlighed, og i forbindelse hermed et bedre dække af gader og gaardspladse og mange flere ting. En nøiere omtale af disse fremskridt for Kristianias vedkommende tillader som sagt ikke tiden, det vilde ikke kunne ske alene ved anførsel af tal, men vilde kræve en nøiere indgaaen paa lokale forholde. Blandt andre sandsynlige aarsager til den forbedrede tuberkulosedødelighed vil jeg endvidere nævne — og personlig lægger jeg mest vægt derpaa — den med den stigende velstand og kultur følgende større personlige renlighed og tilsidst en i de senere decennier rigligere erkjendelse af tuberkulosens sande væsen, en erkjendelse, som endelig har sat sin frugt i den norske tuberkuloselov af 8de mai 1900. Ved det gjennembrud, som derved er skeet, og med de midler, som derved er givet lægestanden ihænde, er man skreden ind i en ny tid. Forsaavidt er den 31 aarige periode, som jeg her har omhandlet, ikke blot en afslutning af det forløbne aarhundrede; den falder ogsaa sammen med afslutningen af en ældre og begyn- delsen af en ny tid. Jeg vil pege paa enkelte af de momenter, som tør blive af betydning for denne nye tid i Norge og specielt i Kristiania. Jeg har netop nævnt tuberkuloseloven, som officielt fastslaar tuberkulosens smitsomhed og be- rettigelsen af specielle forholdsregler mod den. — Denne lov, som griber ind i meget ømtaalelige forholde og lægger store byrder paa den enkelte, paa kommunerne og paa staten, er til lige stor ære for dem, som har forberedt loven, som for vor nationalforsamling, som har vedtaget den. Dens gjennemførelse har hidtil saa at sige ikke været ledsaget af nogen knagning i ma- skineriet. Jeg vil fremdeles nævne det betydningsfulde arbeide, som for tiden paagaar i Norge med indførelse af skole- og folkebad. — Ved Kristiania 19 folke- skoler er der nu skolebad ved de 17, og der er 3 folke- bad i byen. Skolebadene mødte fra først modstand, men denne er nu brudt, og de benyttes nu paa faa undtagelser nær af alle børn. Personlig lægger jeg den allerstørste vægt paa dette, at børnene oplæres i og vænner sig til renlighed. Thi fremtiden hører ung- dommen til, og renlighed er dog hygiænens alfa og omega. Angaaende folkebadenes udvikling i Norge vil en anden foredragsholder give oplysninger. Jeg vil ogsaa for Kristianias vedkommende pege paa et arbeide, som sundhedskommissionen i løbet af slutningen af 90-aarene har ladet udføre efter stadsfysikus Bentzens initiativ, nemlig en undersøgelse af arbejdsfor- holdene foren række haand værk og bedrifter, for logihuse og skoler og derefter fastsættelse af regler for renhold, udluftning og rumindhold pr. individ i disse rum. Et aftryk af disse forskjellige bestemmelser lindes fremlagt her. — Som den, der personlig har staaet dette arbeide nær, vil jeg udtale, al der ved disse bestemmelser er frembragt en stor forbedring i renlig- hed i disse bedrifter, og jeg kan ikke tvile paa, at dette arbeide med tiden vil være af stor nytte til modarbei- delsen af tuberkulosen. Jeg vil fremdeles for Kristianias vedkommende nævne det i 1896 under sundhedskommissionen op- rettede boligkontor, der har at øve kontrol med og søge forbedring i arbeiderstandens boliger. Kontoret, der er et af de første i sit slags, har opmærksomheden særlig rettet paa kjælderboliger, og nytten af dets ar- beide maa sættes meget høit. Maaske vil kontorets chef give nærmere oplysninger til kongressen om dets virksomhed. Ogsaa opførelsen af tuberkulosesana- torier, — hvoraf man i Norge endnu kun har 2 offentlige —, hvorved syge og smittende individer vil kunne isolei'es og behandles; — en forbedret næ- ringsmiddelkontrol, modarbejdelsen af kvæg- tuberkulosen med flere ting maa tillægges megen betydning. Men ved alle disse foranstaltninger maa man erindre, at man ikke kan høste den samme dag, man har saaet. — I hygiænen i almindelighed og navnlig ved tuber- kulosen maa man sætte sig lange maal. — Men ved trofast arbeide vil maalet naaes; derom bør vi ikke tvile. Dødeligheden i nogle af Sverrigs større Byer, samt Indflydelsen paa samme af Forbedringerne i Byernes almindelige Hygiejne. Af Dr. med. Lindman, Helsingborg. Taleren foreviste to Diagrammer, paa hvilke gen- nem Kurver Dødeligheden i Aarene 1861 — 1900 fandtes udtrykt i Dødstal, d. v. s. Tal, som viser Antallet af Døde pr. Aar og pr. 10,000 af Indbyggerne. Middeltallet for samtlige Sverrigs Byer, som i Aarene 1861—75 var omkring 260, sank efter 1875, da de nuværende Sundhedsbestemmelser begyndte at virke, Aar efter Aar og var 1896 — 1900 ikke mere end 158, d. v. s. 40 °/0 lavere end i 1860. Endnu en anden Forandring i Dødelighedsforholdene paavistes. Før 1875 var Dødeligheden i forskellige Aar meget variabel, i eet Aar meget høj, i et andet ganske lav; det beroede paa Epidemier af Kolera, Kopper og andre smitsomme Sygdomme. Efter 1875 løber Kurven mere jævn. Epi- demier have nu ikke den Udbredelse som før. For de forskellige Byer kan spores en tydelig Indflydelse paa Dødeligheden ved Forbedringen i Hygiejnen. Efter An- læg af Vandledninger, Kloakledninger m. m. indtræder en kendelig Formindskelse af Dødeligheden. Til Slut viste Taleren tre Kurver over Dødeligheden i Kristiania, Kjøbenhavn og Stockholm, samt paaviste den iøjnefaldende Overensstemmelse imellem dem.