Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

FÆLLESMØDER 33 Ingeniørforeningens Voldgiftskommissioner. Af Professor V. Bentzon. Mine Herrer! I de sidste 7 Aar har der af Dansk Ingeniørforening regelmæssig været nedsat Voldgiftskommissioner til ende- lig Afgørelse af tekniske Stridsspørgsmaal. Der har været behandlet 30 Sager, deraf 18 i de sidste 2x/2 Aar. Jeg har haft den Ære at fungere i de allerfleste af Sagerne som Voldgifternes faste Formand, en Stilling, som jeg desværre nu har maattet nedlægge helt paa Grund af stor Tilvækst til min Embedsgerning. Medens Formanden er permanent, er derimod de to tekniske Dommere valgte for den enkelte Sag med Henblik paa, hvilken særlig Indsigt der netop kræves her. I de mange Tilfælde, hvor en Bygherre har staaet overfor en Entreprenør, har Dommerne i Reglen været en Entre- prenør og en Repræsentant for Bygherrer, f. Eks. en Embedsmand under Stat eller Kommune. Der ligger et stort Fortrin i dette, at Foreningen vælger de tekniske Dommere, fremfor det ellers sæd- vanlige, at hver Part vælger sin. I sidste Fald viser Erfaringen dels, at Parten vanskelig finder den bedst egnede eller kan formaa denne til at fungere, dels og navnlig, at han lægger altfor stor Vægt paa at faa en Mand, som vil kæmpe særlig varmt for hans Interesser. Staar da de to Voldgiftsmænd tilnærmelsesvis som Advo- kater for deres Part, kunne de vanskelig enes om Sagens fulde, upartiske Oplysning, ligesom de sjældent enes om Kendelsen eller blot om Opmanden. Vælger Foreningen — eller en anden lignende upar- tisk og anset Organisation eller Myndighed — Dommerne, og lægges der saa stor Omsigt, Kyndighed og praktisk- psykologisk Skarpblik for Dagen, som aldeles gennem- gaaende har udmærket Foreningens Valg af tekniske Dommere, vil disse have let ved at føle sig som Upar- tiskhedens Vogtere. De sætter en Ære i ingenlunde at virke for den Part, hvis Fag eller Stand staar vedkom- mende Dommer nærmest Det har gentagende vist sig, at f. Eks. Entreprenørdommeren var strengest mod Entreprenøren eller lagde sin Upartisklied saa tydeligt for Dagen, at Entreprenørens Modpart fik fuld Tillid til ogsaa hans Skøn og netop derfor bøjede sig for et Forligsforslag fra Kommissionens Side. Dommerne have vist Evne og Vilje til hensynsløst at fælde den retfær- dige Dom, uafhængige af Medlidenhed med en svagere Part og af Hensyn til Standsfællers Kritik. Det, at alle Kendelser hidtil er afgivne enstemmigt, tyder ogsaa paa Dommervalgets Heldighed; thi det be- viser den gode Evne og Vilje til at forene Opfattelser af Sagen, der fra Begyndelsen ofte har været ret mod- stridende. Herved har man desuden undgaaet, at Juristen blev Opmand mellem de to Teknikere, hvad jeg i Spørgs- maal af teknisk Art og principiel Betydning altid har bestræbt mig for ikke at blive, heller ikke medens man talte sig til Rette. Og derfor har man heller aldrig maattet benytte vore trykte Voldgiftsreglers Bestemmelse om, at Bestyrelsen, naar hver af de tre Dommere har sin særegne Mening, vælger en Opmand, som »afgør Sagen ved for hvert af de omtvistede Punkter at slutte sig til et af de angaaende dette Punkt afgivne Vota«. Det andet Fortrin ved vore Voldgifter er Juristens Medvirken. Herved faas den uundværlige Formand. Ved almindelige tekniske Voldgifter, hvor der tillige er Retsspørgsmaal at afgøre, vilde det være naturligt, om Voldgiftsmændene straks valgte en Jurist som Opmand, der tiltraadte straks og virkede med som Formand og tredie Medlem. Dette er ogsaa undertiden brugt her hjemme, men det har dog været Undtagelsen. Sædvan- ligvis maa de to Voldgiftsmænd arbejde hele Sagen igennem, og Opmanden bliver kun den, som til sidst lægger sit Lod i den ene VægtskaaL Det viser sig dernæst ved næsten alle vore Vold- gifter, at retlige Tvivl spiller en betydelig Rolle, simpelt- hen fordi der normalt ikke tvistes om tekniske Spørgs- maal, førend de bliver et Rets- og Pengespørgsmaal. Da det ikke drejer sig om retlig Specialviden, kan Juristen gøres til permanent Formand og saaledes faa Øvelse i det formelle, lære at opretholde vunden Tradi- tion og navnlig se saa meget til tekniske Spørgsmaal, at han kan forstaa Teknikeren, naar denne »manuducerer« ham teknisk, saa at han, efter paa sin Side at have belært Teknikerne om de retlige Principper, kan lede og deltage i den Diskussion af Sammenspillet mellem det retlige og tekniske, hvorefter Sagen afgøres. Heraf følger atter, at vor Voldgift kun er paa sin Plads, naar det er en Tvist om Retsstilling, der skal afgøres ende- ligt ligesom ved en Dom; medens et blot teknisk Skøn om et Arbejdes Udførelse bør overlades Teknikere alene. Den Maade, hvorpaa Teknikerne og Juristen hele Sagen igennem med lige Ansvar samvirker til Spørgs- maalenes Oplysning og Afgørelse, skaber et stort Forti'in fremfor den nugældende Metode ved Domstolene, hvor teknisk Belæring kun kan faas gennem et Skøn af to Mænd, som Retten maa vælge uden særlig Indsigt (maaske efter »Vejviseren«), som arbejder efter teknisk ukyndige Sagføreres Spørgsmaal og uden selv at blive satte ind i Sagens retlige Sammenhæng, og hvis Skøn endelig afgives skriftlig og benyttes af en uteknisk Dommer uden fornyet og mundtlig Forhandling med Skønsmændene. Hvad man mangler, er en Ret med faste tekniske Dommere, i Lighed med Sø- og Handelsretten. Dette faar vi nu ikke ved den eventuelle Retsreform, derimod maaske et lille Tilløb dertil. Folketinget foreslog nemlig i næstsidste Samling, og Regeringen optog det i dens sidste Forslags § 2, at Højesteret (men mærkelig nok ingen anden Ret) i Sager, »til hvis Paakendelse den finder Medhjælp af særlig teknisk Indsigt nødvendig, kan tilkalde to teknisk Kyndige«. »Den Tilkaldte er, indtil vedkommende Sag er paadømt, Medlem af Retten«. I Landstingets fornylig afgivne Betænkning over Forslaget er disse Regler foreslaaede slettede, da der ikke mentes at have vist sig Trang til saadanne tekniske Dommere, og da man maatte kunne nøjes med tekniske Skønsmænd, »hvis Udtalelser Retten da kunde følge eller tilsidesætte efter bedste Skønnende«. [Betænkningen S. 2—3]. Efter hvad jeg før sagde, kan jeg aldeles ikke erkende Rigtigheden af denne Lands- tingsudvalgets Opfattelse. Men selv om vi ogsaa fik virkelig tekniske Dom- stole, havde Voldgifterne alligevel visse Fortrin. Dette 5