Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

F-Æ-rJ-.E;SMOnEH Udtryk i Loven, idet det som en Undtagelsesbestemmelse er fastsat, at Patenthaveren kan fritages for Forplig- telse til at forfærdige den patenterede Genstand her i Landet — en Bestemmelse, der vilde være overflødig, hvis Udøvelsespligten ikke omfattede en saadan For- pligtelse. I fremmede Landes Lovgivning knyttes til Ud- øvelsesbestemmelsen hyppigt en nærmere Præcisering, hvorefter Udøvelsen skal foregaa i et saadant’Omfang, at den tilfredsstiller det indenlandske Forbrug. Her har man valgt en anden Fremgangsmaade, idet man alene har sat Grænser for de Tidsrum, i hvilke Patent- haveren maa undlade Udøvelsen. Det er herefter helt overladt til de retsanvendende Myndigheder at afgøre, om det Omfang, i hvilket en Udøvelse har fundet Sted, i det enkelte Tilfælde har været fyldestgørende. Denne Bedømmelse vil antagelig i høj Grad blive afhængig af de konkrete Forhold. Angaar Opfindelsen f. Eks. en stor Maskine, vil Afsætningsmarkedet ifølge Forholdenes Natur altid være ret begrænset. Fordringerne til Ud- øvelsen af en saadan Opfindelse maa nødvendigvis blive andi’e end Fordringerne til Udøvelsen af Opfindelser, der f. Eks. angaar Masseforbrugsartikler, saasom en Glødelampe, en Haarnaal, en Sikkerhedsnaal, en Tænd- stik o. s. v. Medens Forfærdigelsen af et enkelt Eks- emplar af den maskinelle Opfindelse efter Omstændig- hederne kan tilfredsstille Udøvelseskravet, kan dette sikkert ikke gælde f. Eks. Forfærdigelsen af en enkelt patenteret Tændstik. Een fælles Regel tør dog sikkert opstilles, nemlig den, at kun virkelige Udøvelser af vedkommende Opfindelser vil blive tagne i Betragt- ning. Kun saadanne har Betydning for Udviklingen af den hjemlige Industri. Kun derigennem skabes' den tilsigtede forøgede Virksomhed inden for vedkommende Industrigren. Kun dette giver Arbejderne inden for denne Industrigren fornøden Adgang til at uddanne sig til at udøve Opfindelsen. Og kun ad denne Vej tilsikres der Industriens Teknikere Adgang til de Impulser til yderligere Udvikling af den paagældende Opfindelse, som Beskæftigelsen med dennes praktiske Udnyttelse kan give. Om derfor f. Eks. en Patenthaver, der har Patent paa en Centrifuge, en Kraftmaskine eller lignende, vilde finde paa at søge sin Udøvelsespligt fyldestgjort ved at lade en Instrumentmager forfærdige en Model til Appa- rate!:, vilde dette næppe blive godkendt som en Ud- øvelse i den Forstand, Loven kræver. Det maa være brugsfærdige Apparater, der skal fremstilles. Det er saadanne, hvis Forfærdigelse har Interesse for vedkom- mende Industrigren. Noget lignende maa gælde, dersom en Fremgangsmaade, der er bestemt til Udøvelse i Storindustrien, f. Eks. Spritfabrikationen, Papirfabrika- tionen eller lignende, maatte blive bragt til Anvendelse alene ad ren experimentel Vej, f. Eks. gennem et kemisk- teknisk Laboratorium. En saadan udelukkende teoretisk Udøvelse, der er uden Interesse for det praktiske Liv, vil sikkert ikke kunne anses som en Opfyldelse af den Patenthaveren paahvilende Udøvelsespligt. Det tør over- hovedet antages, at Domstolene vil være kritiske over- for enhver Handling, der alene fremtræder som en Skinudøvelse, der blot er foretagen for at holde ved- kommende Patent i Kraft, men hvorved Hensigten med Udøvelsesbestemmelsen ganske omgaas. Det maa derfor Derimod vilde den Udvikling eller Udvidelse af Indu- strien udeblive, som skulde opnaas ved, at selve Op- findelsen bragtes til Udøvelse i vedkommende Land. For at Opfindelserne nu i størst muligt Omfang skal komme Industrien i hvert enkelt Land til Gode, er der i de fleste Lande truffet særegne Bestemmelser, der skal hindre Patenthaveren i at lade Opfindelsen henligge uudøvet i vedkommende Land. Kun i et en- kelt Land — de forenede Stater i Amerika — er saa- danne Bestemmelser ansete ufornødne. Den industrielle Udvikling derovre er sikkert ogsaa saa stor og det indenlandske Afsætningsomraade saa omfattende, at der ingen Fare er for, at Opfindelser, som har nogen Be-, tydning, skulde komme til der at ligge ubenyttede hen. Det er væsentligt to Veje, man i de andre Lande er gaaet for at værne den indenlandske Industri mod Til- sidesættelse fra Opfindernes Side. Dels er man gaaet den Vej at paalægge den Patenthaver, som ikke i fyl- destgørende Omfang udøver sin Opfindelse i vedkom- mende Land, en Pligt til nt tilstaa tindie, der munltc ønske det, en Udøvelsesret med Hensyn til Opfindelsen — naturligvis paa visse nærmere Vilkaar —, o: den saa- kaldte Licenstvang, dels har man gjort Patentets fort- satte Bestaaen afhængig af, at den patenterede Opfin- delse inden for et vist Tidsrum bliver udøvet. De nærmere Regler herom er naturligvis forskellige i de forskellige Lovgivninger. For de Lande, der ei Med- lemmer af »den internationale Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret«, er der dog ved ßrüsseler- tillægsakten af 14de December 1900 fastsat den bælles- regel, at et Patent ikke maa bortfalde paa Grund af Ikkeudøvelse i de første 3 Aar efter dets Anmeldelse og ikke, naar Patenthaveren har haft retfærdiggørende Grunde for sin Uvirksomhed. I de nu gældende Love for Sverrig og Finland er Licenstvangsystemet bragt til Anvendelse. De herhen- hørende norske og danske Regler er derimod baserede paa, at Patenthaveren skal bringe sin Opfindelse til Udøvelse i Landet, hvis han vil bevare sin Patentret. Den gældende danske Bestemmelse findes i vor Patentlovs § 23, 4de Stykke. Hovedreglen er herefter den, at et Patent bortfalder, naar Patent- haveren ikke inden 3 Aar fra Patentets Ud- stedelse har udøvet Opfindelsen her i Landet, eller naar han senere i over 1 Aar har und- ladt dette. Medens det i den tilsvarende norske Bestemmelse kun fordres, at den patenterede Genstand skal holdes til Salg i Riget, er det utvivlsomt, at den Udøvelse, den danske Lov kræver, maa være mere omfattende og navnlig angaa en Forfærdigelse af den patenterede Genstand eller Anvendelsen af den paten- terede Fremgangsmaade. Ganske vist omfatter Ene- retten ikke blot Forfærdigelsen af Genstanden og An- vendelsen af Fremgangsmaaden, men ogsaa Indførelsen og Forhandlingen af den paagældende Genstand. Man kunde deraf drage den Slutning, at disse Handlinger kunde være tilstrækkeligt Udtryk for en Udøvelse af Opfindelsen. Motiverne til det Forslag, der ligger til Grund for Patentloven, saavel som de i Rigsdagen herom førte Forhandlinger viser imidlertid klart, at det er det snævrere Udøvelsesbcgreb, man ved denne Bestemmelse har haft for Øje. Dette har derhos faact