Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

43 FÆLLESMØDER hindret denne, at det bliver muligt paa dette Grundlag j at danne sig et tydeligt, begrundet Skøn over Forholdene. For saa vidt det herefter fremgaar, at Patenthaverens Virksomhed nærmest har været en Skinvirksomhed, hvorved kun har været søgt tilvejebragt et Grundlag for et Andragende om hel eller delvis Fritagelse, men ikke tilstræbt en virkelig Udøvelse, vil denne næppe komme i Betragtning ved Andragendets Afgørelse, saa- ledes f. Eks. naar Patenthaveren til Støtte for et An- dragende om Forlængelse af Udøvelsesfristen indskræn- ker sig til at oplyse, at Patentet eller Udøvelsesretten i den nærmeste Tid forinden Fristens Udløb gennem, nogle Bekendtgørelser i Bladene har været udbudt til Salg. Naar det i det siden Patentlovens Ikrafttræden forløbne Tidsrum har vist sig, at en meget betydelig Del — henimod Halvdelen — af de fremkomne Be- gæringer om fuldstændig eller delvis Fritagelse for Ud- øvelsespligten ikke har kunnet tages til Følge, skyldes dette for en væsentlig Del den Omstændighed, at det ikke har været Patentkommissionen muligt paa Grund- lag af de forelagte, stærkt begrænsede Oplysninger, at faa noget Indtryk af, at der fra Patenthaverens Side har været gjort noget alvorligt Skridt til Opfindelsens Udøvelse. Dette gælder dog ikke de ifølge Forholdenes Natur sjældne Tilfælde, hvor det var en indenlandsk Patenthaver, der var Ansøger; men i desto højere Grad gælder det Udlændingenes Andragender. Hyppigt har det eneste Indtryk, man har kunnet faa, været den ret levende Overbevisning om, at der ikke fra Vedkom- mendes Side har været foretaget noget virkeligt Forsøg paa at bringe Opfindelsen til Udøvelse, saa at det gan- ske har været overladt til Kommissionens Skøn paa Grundlag af sit eget Kendskab til Tilstanden inden for vedkommende Industri at afgøre, om Patenthaverens Passivitet har været berettiget. Men, naar Patenthaveren saaledes ikke har fundet det Umagen værd at belyse de i Betragtning kommende Forhold paa behørig Maade, kan han heller ikke med Rette beklage sig over, om Resultatet bliver, at hans Andragende ikke har kunnet tages til Følge, og at Patentet derfor maa bortfalde. Af det foranførte fremgaar det, at de her gældende Regler om Patenthaverens Udøvelsesforpligtelse i og for sig er i Besiddelse af en saadan Elasticitet, at de, be- nyttede paa rette Maade, ikke vil medføre nogen Ud- øvelsespligt, hvor denne ikke har sin naturlige Beret- tigelse. Et andet Spørgsmaal er det, om disse Bestem- melser ikke i et lille Land som Danmark, efterhaanden som Patentvæsenet bliver mere og mere benyttet, vil medføre et Arbejde, der ikke kommer til at staa i noget rimeligt Forhold til den derved opnaaede Nytte. Det ligger i Sagens Natur, at Afsætningsmarkedet her stedse maa være stærkt begrænset, og at der vil være for- holdsvis snævre Grænser for, hvilke Industrier der her kan finde Plads. Som Følge heraf vil de Tilfælde, i hvilke der maa dispenseres fra Udøvelsesbestemmelsen, blive talrige, og Antallet af saadanne Tilfælde vil stige, jo hyppigere Adgangen til Patentbeskyttelse benyttes. Det vil saaledes blive en betydelig Del af Patenthaverne, hvem den Byrde kommer til at paahvile, at de maa godtgøre deres Berettigelse til at dispensere fra Ud- øvelsesbestemmelsen, hvis de vil bevare deres Patentret. Paa den anden Side viser Erfaringen, at det er en Illusion, om man vilde gaa ud fra, at et Patents Bort- falden paa Grund af Ikkeudøvelse i Almindelighed maatte anses som en Fordel for den hjemlige Industri, idet der derved bliver -Plads for den frie Udøvelse af ved- kommende industrielle Virksomhed. I de allerfleste Tilfælde vil Forholdet være det, at de Virksomheder, der ikke i Ly af Eneretten har kunnet finde en til deres Trivsel tilstrækkelig gunstig Jordbund, ikke vil friste mange, naar Eneretten er falden bort. Naar den Tid kommer, da den nugældende Patent- lov skal revideres, tør det derfor være Overvejelse værd, om den hjemlige Industri ikke maatte kunne blive lige saa betrygget under simplere Former end dem, der er hjemlede ved de nugældende Udøvelsesbestemmelser. Ret nærliggende vil det da være at rette Tanken mod en Ordning som den, der forrige Aar blev indført i Sverrig, og som allerede i nogen Tid har været gældende i Finland. Det er den Ordning, at Patenthaveren, naar han ikke selv i passende Omfang udøver sit Patent, skal være pligtig at give andre, der maatte ønske det, Tilladelse til — naturligvis mod et passende Vederlag — at udøve Opfindelsen. De Vanskeligheder, som man har frygtet for, at Afgørelserne under en saadan Ordning vilde frembyde, vil næppe vise sig uovervindelige. De vil næppe blive større, end de allerede nu kan blive i Erstatningssøgsmaal o. desl. Men i øvrigt viser Erfaringer fra England, hvor Tvangslicenssystemet har været gæl- dende Ret siden 1883, at Processer meget sjældent op- staar om saadan Tilladelse. Bevidstheden om Pligtens Tilstedeværelse vil i de fleste Tilfælde medføre, at For- holdet uden Vanskelighed ordnes uden Rettens Bistand. I Norge forbereder for Tiden en Kommission en Revision af Patentlovgivningen. Det tør anses som givet, at Spørgsmaalet om Udøvelsesbesteinmelsernes hensigtsmæssigste Ordning ogsaa ved denne Lejlighed vil komme under Overvejelse. Hvis denne Revision maatte føre til, at Tvangslicenssystemet ogsaa i Norge kom til at afløse de gældende Udøvelsesbestemmelser, turde dette blive et yderligere Motiv for Danmark til lejlighedsvis at søge tilvejebragt en tilsvarende Ordning. De nordiske Landes Patentlovgivning er allerede stærkt i Slægt med hinanden. Det vilde derfor kun være et naturligt lille Skridt videre frem mod den Ensartethed i nordisk Lovgivning paa det civilretlige Omraade, for hvilken der i de senere Aar i stedse, stigende Omfang fra mange Sider er arbejdet. Ångpannekontrolljmed särskild hänsyn till de svenska ångpanneforeningarnas verksamhet. Af Lektoi' Th. Ljungquist. Att en genomgående kontroll af alla slags ångpan- nor numera år en absolut nödvändig sak torde inses af alla, som på något sått hafva med ånga att göra, och hvem kan väl undandraga sig att i ett eller annat afseende vara intresserad härför. Denna väldiga makt, ångkraften, har ju nu efter sin nära lx/2 sekellånga tillvaro blifvit en så integrerande del i all industri och 6*