Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

60 SEKTIONSMØDER dog yderligere vilde kunne forøges ved Anlæg af Piers og Havnebassiner. Planen i det her antydede Omfang vil andrage 30 å 35 Millioner Kroner at realisere, og den maa af denne Grund, som fordi der overhovedet paa nærværende Tidspunkt ikke paa nært kan siges at være Trang til en saa mægtig Havneudvidelse mod Syd, betragtes som et fjernt liggende Fremtidsmaal, indenfor hvis Rammer i vid Forstand de efterhaanden til Udførelse kommende Landvindinger og Uddybningsarbejder m. m. i Kalve- bodstrand kan indordnes. Og særlig vil man vel ud- skyde Udførelsen af den store Skibsfartssluse og den dermed i Forbindelse staaende kostbare Uddybning af det 20 Fod Løb ud til Kogebugt. Da der imidlertid, som ovenfor anført, alt var Ønsker fremme om Erhvervelsen af et Landareal paa Amager Siden (skraveret paa Fig. 3), og der dertil knytter sig en ret betydelig Uddybning af Farvandet syd for Langebro, hvorved Strømforholdene i den gamle Havn allerede ville blive væsentlig forværrede, var det nød- vendigt som første Led i de nye Arbejder i Kalvebod- strand at anbringe en afspærrende Dæmning med til- hørende Skibsfarts- og Friskningssluse tværs over dette Farvand. Denne Afspærring (markeret ved den tykke, sorte Linie paa Fig. 4), som føres over Kalvebodstrand fra Frederiksholm Pynten til et Punkt paa Amager Siden, der ligger omtrent ret ud for Taarnby Kirke, bcstaar af en Jorddæmning med ca. 30 Fod Kronebredde i Koten + 8 Fod, hvis Skraaninger beskyttes imod Søens Paavirkning. I denne Dæmning er anbragt en mindre Skibsfartssluse, hvis Slusekammer er 170 Fod langt og 36 Fod bredt med 12 Fod paa Slusetærskelen (den for- holdsvis store Vidde tager Sigte paa at muliggøre Passagen af flydende Dampkraner og andre brede, pram- byggede Fartøjer, for hvilke der eventuelt kunne blive Brug syd for Dæmningen); med disse Dimensioner, der langt overgaa det nuværende Behov, da (ler kun findes 6 ä 8 Fod i Sejlløbet gennem en stor Del af Kalve- boderne, vil man kunne se nogen Fremtid og Udvikling i Møde, og denne Sluse vil til sene Tider kunne gøre fortrinlig Nytte for den mindre Trafik og for Damp- skibe i Ballast og kunne tjene til Aflastning for Sejladsen gennem den store Sluse, som man eventuelt i Frem- tiden vil finde det formaalstjenligt at anbringe andet Steds i Afspærringen. Ved begge Ender lukkes Skibs- fartsslusen med en Skydeport, der tillige vil kunne gøre Tjeneste som Færdselsvej over Slusen, saaledes at man ikke vil behøve nogen særlig Vejbro over Slusekammeret. — Udenfor Skibsfartsslusen findes et Par Havnemoler til Dækning af en mindre Forhavn, i hvilken Fartøjerne lejlighedsvis kunne samles før Gennemslusningen. — Endelig er der i Afspærringsdæmningen, umiddelbart vest for Skibsfartsslusen, anbragt det for Friskningen af Vandet i Kjøbenhavns Havn nødvendige Gennemløb (punkteret paa Fig. 4), den saakaldte Friskningssluse. Dette Bygværk har en samlet Længde af ca. 415 Fod og bestaar af en Række Stigbordsaabninger (36 Sikr.), 8 Fod bi'ede med 8 Fods Dybde paa Tærskelen, mellem murede Piller, Fod brede og 16 Fod lange; disse Piller, der ere forsynede med False, skulle — ved Siden af at tjene til Understøttelse for Stigbordene og An- bringelsen af disses Bevægemaskineri — tillige bære en 10 Fod bred Færdselsbro, som fører hen over Frisk- ningsslusen. Ved Beregningen af denne Sluses Areal, i alt ca. 2300 Kvadratfod, som lejlighedsvis (o: ved smaa Højdedifferenser paa de to Sider af Afspærringen) kan forøges med den aabent staaende Skibsfartssluses Areal, ca. 430 Kvadratfod, er man gaaet ud fra den Fordring at Strømhastigheder paa 1 Knob og derunder ved Knippelsbro under nuværende Forhold ikke maa for- ringes med niere end 20 % efter Afspærringens Anbrin- gelse; efterhaanden som Uddybningen derefter skrider fremad i Kalvebodstrand, vil denne Reduktion af Strøm- hastigheden formindskes, og den vil gaa ned til ca. 10%, naar hele det sydlige Havneprojekt maatte blive bragt til Udførelse. Paa den anden Side maa man ved An- bringelse af Stigbordslukker kunne sikre sig imod Sejladsen hæmmende Strømhastigheder paa de snævre Steder i den gamle Havn (særlig ved Bropassagerne); men man har dog ment — navnlig under Hensyn til den forestaaende Ombygning af Knippelsbro — al kunne tillade en Maksimums-Strømhastighed ved denne Bro af 3 Knob, hvilket kun vil kræve Lukning (altsaa Anbrin- gelse af Stigbord) i 15 af Aabningerne, medens de øvrige 21 Aabninger altid kunne staa aabne. Udgifterne til det her i store Træk beskrevne Af- spærringsanlæg andrager ca. I1/, Million Kroner. Ar- bejdet paabegyndtes i Forsommeren 1901 og nærmer sig nu sin Afslutning; det er i hvert Fald allerede nu bragt saa vidt, at det fungerer som en effektiv Afspær- ring og kan danne Basis for alle øvrige Arbejder (særlig Opfyldnings- og Uddybningsai'bejder) i Kalvebodstrand, hvorved der er aabnet en vid Horizont for Udnyttelsen af dette store Farvand til Gavn for Kjøbenhavns Industri og Handel. Vandkraften i Norge. Kanaldirektør G. Sætren. De senere aars fremgang i elektroteknisk henseende har givet store vandfald en betydning, hvorom man for ganske faa aar siden kun havde en ubestemt anelse. Ved den elektriske kraftoverføring er vandkraften ikke længere bunden til det sted, hvor den findes i naturen, men den kan uden uforholdsmæssig store udgifter over- føres til endog fjerne egne, hvor den kan anvendes paa fordelagtig maade og navnlig seire i konkurrencen med dampkraft. Elektriske kraftoverføringsanlæg haves nu paa indtil 230 km. længde, og de falder selv for store afstande forholdsvis billig, saafremt der er spørgsmaal om store kræfter. Derhos maa vel bemærkes, at den elektriske kraftoverføring stadig bliver billigere og fuld- komnere. I flere aar har omkostningerne aftaget jevnt, og driften bliver stadig sikrere. Det er derfor naturligt, at der paa mange stedei' i Norge er opstaaet spørgsmaal om regulering af elvenes vandføring, saa denne bliver jevnere og aargangsvandet større. For en væsentlig del i anledning af de regulerings- spørgsmaal, som foreligger eller kan ventes, har man i de senere aar faaet igang betydelig udvidede nedbørs- iagttagelser i Norge. Man har derved fundet en meget forskjellig nedbør. I store dele af det sydlige Norge er nedbøren mellem 700 og 900 millimeter aarlig. Paa enkelte steder, navnlig i det indre, er den dog betydelig mindre. Saaledes er den i Lom og Vaage kun 300 mm. Paa den anden side har man paa vestkysten en meget større nedbør — lige op til 2400 mm, ja maaske mere. Nedbøren synes at være størst oppe paa de højt- liggende fjeldvidder, hvor de fugtige vesterhavsvinde kondenseres, men hai' vi høist ufuldkomment kjendskab til de meteorologiske forhold i højfjeldene. Ved behandling af spørgsmaalet om yderligere re- gulering af Skiensvasdragct har man saaledes havt liden direkte nytte af de nedbørsobservationer, som haves, idet afløbet fra sjøerne viser sig at være meget større, end man kunde antage efter den maalte nedbør. Dette for- klares derved, at stationerne er anbragt nede i dalene; her er nedbøren meget mindre end oppe paa fjeldvid- derne, hvor der ikke findes bebyggelse, og hvor man saaledes ikke har adgang til at faa udført observa- tioner. Klimaet og saaledes nedbørens fordeling er og- saa høist forskjellig. Paa østlandet haves indlandsklima med lang vinter, stadig kulde og sne. Paa kystlandet haves vistnok ofte baade kulde og sne, men, særlig langs kysten, pludselige overgange til mildveir og regn,